Hr. Udgiver!
Jeg har ofte ærgret mig over den skandaløse behandling der vederfares beskænkede mennesker, og over andre gadeuordner som øjeblikkeligt burde standses, men ikke sjældent varer i flere timer af mangel på kraft eller vilje hos omboende eller forbigående til at påtale sådant. Politiet kan ikke være overalt, og jeg har derfor tænkt mig det muligt at der, på en tid da så mange nyttige selskaber danner sig, også kunne opstå en forening mellem en del af stadens borgere og embedsmænd i den hensigt at udføre på en måde de engelske konstablers tjeneste, ved nemlig når de traf på en eller anden uorden, straks at søge den fjernet ved deres umiddelbare indgreb. Det vil næppe være at betvivle at jo politidirektøren gerne ville meddele en sådan forenings medlemmer en slags tegn som kunne forevises hvis det skulle behøves for at sikre disse for overlast.
Y
Det er ganske vist harmeligt at være vidne til de ubehagelig optrin som undertiden finder sted på vores gader. Men hvilken fornuftig mand ville vel uden en slags autorisation påtale eller blande sig i sådant? For han kunne da vente straks at blive omringet og overfaldet af pøbel og uvorne gadedrenge. Og det ville gå ham som der står i visen: "Hvo som sig blander i andres tvist, får skam til tak for sin flid til sidst." Imidlertid er jeg i øvrigt enig med Dem i at udførelsen af deres forslag sikkert ville være gavnligt, og har derfor indrykket, skønt et lignende allerede i dette blads nr. 970, for 2. august 1834 har været fremsat under titel: "Gadepoliti uden bekostning" (se denne)
I sommeren 1831 da man her i staden svævede i stor frygt for den på andre steder grasserende og kolera der nærmede sig vores grænser, og gjorde mange foranstaltninger for muligt at undgå dens angreb og udbredelse, blev også renlighed i gårde og huse anprist som et særdeles virksomt middel til at forhindre fremavling og udbredelse af sygdommen. Men da erfaring havde lært at mange såvel husejere som lejere var ligegyldige i denne henseende, fremsattes i Politivennen det forslag: "at af hver gades beboere skulle udvælges 2 agtede mænd (eller hvilket var bedre, om de frivilligt meldte sig på øvrighedens opfordring) som skulle bemyndiges til dagligt at efterse i husene om alt var renligt, om vinduer åbnedes, senge- og gangklæder udluftedes og at intet som kunne forårsage stank eller ilde lugt, fangtes liggendes, at de i så fald ufortøvet skulle anmelde sådant for vedkommende øvrighed. Dette forslag fandt bifald, og kort efter opfordrede politidirektøren "de af staden agtede borgere der måtte findes villige til deri at hjælpe politiet ved jævnligt distriktsvis at føre ovennævnte tilsyn, at møde på politikammeret hvor det fornødne skulle blive ordnet". At mange agtede borgere en gang tilbød deres hjælp var bekendt, og man tvivlede ikke på at det samme ville blive tilfældet hvis en opfordring skete i anledning af det andet forslag om at påse orden på gaderne. Men forslaget fandt ikke indgang hos øvrigheden, hvorfor den sikker må have haft vægtige grunde. Men ikke kan man antage at det ikke blev tages til følge fordi øvrigheden frygtede for at agtede og sindige embedsmænd eller borgere ikke skulle bruge konduite, eller ville misbruge en myndighed som nu betros politiets underordnede betjente der for størstedelen er taget og tages af de mindre dannede klasser.
Udg.
(Politivennen nr. 1171, Løverdagen den 2den Juni 1838, s. 361-366)
Jeg har ofte ærgret mig over den skandaløse behandling der vederfares beskænkede mennesker, og over andre gadeuordner som øjeblikkeligt burde standses, men ikke sjældent varer i flere timer af mangel på kraft eller vilje hos omboende eller forbigående til at påtale sådant. Politiet kan ikke være overalt, og jeg har derfor tænkt mig det muligt at der, på en tid da så mange nyttige selskaber danner sig, også kunne opstå en forening mellem en del af stadens borgere og embedsmænd i den hensigt at udføre på en måde de engelske konstablers tjeneste, ved nemlig når de traf på en eller anden uorden, straks at søge den fjernet ved deres umiddelbare indgreb. Det vil næppe være at betvivle at jo politidirektøren gerne ville meddele en sådan forenings medlemmer en slags tegn som kunne forevises hvis det skulle behøves for at sikre disse for overlast.
Y
*** *** ***
Det er ganske vist harmeligt at være vidne til de ubehagelig optrin som undertiden finder sted på vores gader. Men hvilken fornuftig mand ville vel uden en slags autorisation påtale eller blande sig i sådant? For han kunne da vente straks at blive omringet og overfaldet af pøbel og uvorne gadedrenge. Og det ville gå ham som der står i visen: "Hvo som sig blander i andres tvist, får skam til tak for sin flid til sidst." Imidlertid er jeg i øvrigt enig med Dem i at udførelsen af deres forslag sikkert ville være gavnligt, og har derfor indrykket, skønt et lignende allerede i dette blads nr. 970, for 2. august 1834 har været fremsat under titel: "Gadepoliti uden bekostning" (se denne)
I sommeren 1831 da man her i staden svævede i stor frygt for den på andre steder grasserende og kolera der nærmede sig vores grænser, og gjorde mange foranstaltninger for muligt at undgå dens angreb og udbredelse, blev også renlighed i gårde og huse anprist som et særdeles virksomt middel til at forhindre fremavling og udbredelse af sygdommen. Men da erfaring havde lært at mange såvel husejere som lejere var ligegyldige i denne henseende, fremsattes i Politivennen det forslag: "at af hver gades beboere skulle udvælges 2 agtede mænd (eller hvilket var bedre, om de frivilligt meldte sig på øvrighedens opfordring) som skulle bemyndiges til dagligt at efterse i husene om alt var renligt, om vinduer åbnedes, senge- og gangklæder udluftedes og at intet som kunne forårsage stank eller ilde lugt, fangtes liggendes, at de i så fald ufortøvet skulle anmelde sådant for vedkommende øvrighed. Dette forslag fandt bifald, og kort efter opfordrede politidirektøren "de af staden agtede borgere der måtte findes villige til deri at hjælpe politiet ved jævnligt distriktsvis at føre ovennævnte tilsyn, at møde på politikammeret hvor det fornødne skulle blive ordnet". At mange agtede borgere en gang tilbød deres hjælp var bekendt, og man tvivlede ikke på at det samme ville blive tilfældet hvis en opfordring skete i anledning af det andet forslag om at påse orden på gaderne. Men forslaget fandt ikke indgang hos øvrigheden, hvorfor den sikker må have haft vægtige grunde. Men ikke kan man antage at det ikke blev tages til følge fordi øvrigheden frygtede for at agtede og sindige embedsmænd eller borgere ikke skulle bruge konduite, eller ville misbruge en myndighed som nu betros politiets underordnede betjente der for størstedelen er taget og tages af de mindre dannede klasser.
Udg.
(Politivennen nr. 1171, Løverdagen den 2den Juni 1838, s. 361-366)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar