Hvem kender ikke navnet på denne som læge, skribent og menneske lige agtværdige mand ved hvis død en endnu levende digter sang følgende:
Apollo laurbær om din urne vinder
som klagende hygæa knæler ved;
og borgerdyd en egekrans dig binder,
der grønnes skal til sildig evighed.
Sov sødelig i gravens lune gemme!
Du mindes skal så længe Norden står.
Forklarte olding! Ja din visdoms stemme
selv ned til os fra hine verd'ner når.
Han jordedes i 1806 på Assistenskirkegården og en del agtede medborgere der skattede mandens værd, forenedes om at oprejse ham en mindesten. Denne vil nu blive borttaget ifølge den bekendtgørelse i de berlingske aviser at gravmindet i mangel af fornyelse, er hjemfaldet til kirken. Således, selvom hans minde vil leve til en sen efterslægt, vil man om få år ikke kunne vise stedet hvor han lagdes til hvile. Dog endnu lever nogle for hvem han i sin hovedvidenskab, var lærer og vejleder, mange der skylder hans råd og kunst, liv og helbred, end flere der fandt og endnu finder belæring, underholdning og opmuntring i hans mangehånde skrifter, hvoraf et nyt udvalg i denne tid er under pressen. Skulle alle disse lade den digterens spådom så aldeles uopfyldt ved at en sådan mands gravsted så hastigt bortryddes, mens mange ufortjente rigmænd kan tilkøbe sit mausolæum flere seklers varighed? Nej, visselig ikke, så ganske er taknemmelighedsfølelsen og agtelsen for fortjeneste ikke uddød hos det danske folk. Tværtimod håber vi at der vil fremstå mænd som endnu ejer disse borgerdyder og som vil bevirke at den hædrede afdødes hvilested bliver uforstyrret og således vedligeholdt at det endnu kan beskues af en senere generation.
Danmark har intet Westminster Abbedie, intet Pantheon for dets fortjente mænd. Det ville derfor være ønskeligt om staden København måtte komme i besiddelse af et lille stykke jord på eller ved Assistenskirkegården hvor monumenter over nationens fortjente mænd efter borgerrådets bestlutning kunne hensættes når tiden hvori der var betalt for deres henstand på kirkegården, var udløbet og der ikke fandtes nogen som ville betale fornyelsen.
(Politivennen nr. 981, Løverdagen den 18de October 1834, s. 727-729)
Redacteurens Anmærkning.
Annoncen var dog blot en bekendtgørelse til de efterladte om at tiden nærmede sig. Der blev herefter dannet Foreningen til Gjenoprettelsen af Johan Clemens Todes Gravmæle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar