Dersom afdøde grosserer Niels Brock kunne se op fra sin grav, ville han vist ryste på hovedet når han betragtede murene og brystværnet for begge ferskvandssøerne udenfor Nørreport der pranger med hans navn og er opsat for hans penge. Og muligvis ville han fortryde ikke at have gjort en anden bestemmelse i henseende til sin formue. For i stedet for et værk der kunne trodse tiden, ses nu et arbejde der kun vil have en kort varighed, så at de dertil anvendte penge kan anses så godt som spildte. I året 1836 påførtes denne mur og allerede året efter trængte den til reparation som den også måtte gives i fjor da kalken på mange steder faldt fra stenene. Og nu i dens alders 3. år er ikke alene kalken falden ud fra stenene, men disse er på flere hundrede steder smuldret bort, ligesom det cement der skal holde sammen på de tilhugne granitsten over muren, på mange steder er borte. Gennem de derved fremkomne åbninger vil regnvandet trænge ind og bevirke at kalken og stenene i det indre af muren opløses og således bidrage til hele værkets hurtige ødelæggelse. Snart vil vel også kåde drenge forsøge at vælte de løst liggende dæksten ned i søen hvis sådant ikke i tide bliver forebygget.
Efter anmelderens mening er de sten som er brugt til muren, såvel som kalken kun af mådelig kvalitet. Men til et sådant offentligt arbejde burde man have anskaffet de mest fortrinlige materialer. Havde man i stedet for mursten brugt kampesten eller tilhugne bornholmske sten ligesom de der er brugt til Holmens Bro da ville brystværnet have kunnet trodse evigheden. Vel ville der da muligvis have medgået en større sum, men regner man hvad der nu vil medgå til idelige nødvendige reparationer så vil man vist finde at man ved at have udgivet en større sum på en gang, ville have gjort en ikke ubetydelig besparelse og tillige efterkomme legatarii ønske for hvem det nu ikke kan være nogen hæder at hans navn står på en sådan mur.
Det er befalet at bogtrykkere, kobberstikkere osv. skal sætte deres navne på de arbejder de leverer, og det ville være meget gavnligt om det samme var tilfældet med murere, tømrere og malere, hvad enten disse leverede arbejder efter licitation eller efter akkord. For var deres arbejder gode, da ville det tjene til deres anbefaling, og i hvert tilfælde ville det forbyde dem at betjene sig af dårlige materialer hvorved de ville misrekommanderes.
(Politivennen nr. 1219, Løverdagen, den 11te Mai 1839. Side 291-293)
Efter anmelderens mening er de sten som er brugt til muren, såvel som kalken kun af mådelig kvalitet. Men til et sådant offentligt arbejde burde man have anskaffet de mest fortrinlige materialer. Havde man i stedet for mursten brugt kampesten eller tilhugne bornholmske sten ligesom de der er brugt til Holmens Bro da ville brystværnet have kunnet trodse evigheden. Vel ville der da muligvis have medgået en større sum, men regner man hvad der nu vil medgå til idelige nødvendige reparationer så vil man vist finde at man ved at have udgivet en større sum på en gang, ville have gjort en ikke ubetydelig besparelse og tillige efterkomme legatarii ønske for hvem det nu ikke kan være nogen hæder at hans navn står på en sådan mur.
Det er befalet at bogtrykkere, kobberstikkere osv. skal sætte deres navne på de arbejder de leverer, og det ville være meget gavnligt om det samme var tilfældet med murere, tømrere og malere, hvad enten disse leverede arbejder efter licitation eller efter akkord. For var deres arbejder gode, da ville det tjene til deres anbefaling, og i hvert tilfælde ville det forbyde dem at betjene sig af dårlige materialer hvorved de ville misrekommanderes.
(Politivennen nr. 1219, Løverdagen, den 11te Mai 1839. Side 291-293)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar