Det er bekendt at flere musikyndere dels aldeles lader sig afskrække fra at besøge offentlige koncerter, dels vogter sig for at tage billetter til en såkaldt siddeplads fordi de frygter for at den økonomiske bestyrelse af en sådan underholdning ifølge en temmelig almindelig, men ikke vel beregnet klogskab, skal have uddelt billetter til flere end den anviste plads kan rumme. Denne frygt viser sig ved flere lejligheder som fuldkommen grundet, og vil sandsynligvis mere og mere bidrage til at formindske billetternes afsætning, dersom de ansvarlige ikke bruger en anden fremgangsmåde.
Således som sagerne nu står, er det ønskeligt at enhver ved sådanne lejligheder forurettet bekendtgør sin skæbne til advarsel for andre. Indsenderen befinder sig netop i et sådant tilfælde. Han havde sidste langfredag for at høre koncerten i Frue kirke taget billet til en stol på gulvet og fik anvisning på stolen nr. 20. Men ved ankomsten fandt han denne plads mere end opfyldt, da allerede otte personer var indstuvede i dette rum, og en herre som stod yderst, ikke var i stand til at sætte sig ned uden på en uhøflig måde at trykke nogle damer der skulle sidde ved hans side. Jeg gjorde da en dyd af nødvendigheden og holdt mig på flisegulvet udenfor stolen uden at forsøge på den umulighed at trænge mig ind mellem de allerede hårdt betrængte. Om det er rimeligt at byde ni mennesker plads på et sådant rum som den angivne stol, er et spørgsmål man overlader til vedkommendes besvarelse.
(Politivennen nr. 1008, Løverdagen den 25de april 1835, s. 262-264)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar