Ogsaa et Par Ord om Baptisterne.

På en tid da der skrives så meget om baptisterne, da de her til lands ifølge en forordning fra 1742 er underkastet stadige retsforfølgelser som de konservative billiger og roser, men de liberale misbilliger og dadler, er det måske ikke af vejen at vise hvor overensstemmende to af Tysklands mest frisindede og grundige tænkere i fortiden, den store reformator Martin Luther og den holstenske digter Müller i Itzehoe er med hinanden indbyrdes og med vores frisindede i henseende til barnedåben. Den sidste siger i sine Rovantiken (Braunschweig, 1796, 1ster Band, S. 502-6:) Gottfried (helten i en af Müllers romaner) havde aldrig erklæret barnedåben for unyttig, ikke engang for unødvendig, men vel for ubibelsk, fordi troen må gå foran dåben, og undervisningen foran troen. I hele det nye testamente forekommer ikke et eneste eksempel på barnedåb, og ikke et ord som retfærdiggør den. For det ved hårene trukne: "Hindrer dog ikke de små børn i at komme til mig!" vil dog vel intet fornuftigt menneske anse for gyldigt bevis for barnedåb?

Luther erklærer sig selv imod barnedåben fx i sin K. P. post. epiph, siger han: "Når man ikke bedre kan bevise at børnene har deres egen tro, så er det mit velmente råd og min mening at man straks, jo før jo hellere opgiver sagen, og aldrig døber noget barn, på det at vi ikke med sådanne narrestreger som intet har til grund, skal bespotte og håne Guds højlovlige majestæt." Men vist nok ville præsten da dødeligheden er størst fra fødslen til det 10. år miste offer hos dem der døde uden dåb. Det er hele grunden til barnedåben som hjælper barnet lige så meget som sjælemesserne de afdøde. Alle præsteopfindelser er beregnet på lægmands pung. Og Luther hvis store sjæl var fri for al egennytte, måtte til sidst, uagtet sin flammeiver, se gennem fingre med barnedåben og berolige sig med at den ikke er forbudt i skriften.

R. Hansen, landmand.

(Politivennen nr. 1385, Løverdagen, den 16de Juli 1842. Side 458-459. Sidetallene er byttet om).