Dagligt ser man en række af fanger eller såkaldte slaver vandre ud fra Stokhuset, ledsaget af en enkelt soldat for udenfor porten i glaciset at blive beskæftiget med offentligt arbejde eller med privat arbejde hos familier i forstæderne. Således har anmelderen fx tit og ofte set slaver gå ned fra en have ved Ægteskabsstien til vandet med vandkander for at øse vand i dem til havens vanding. Dette er af 3 grunde en uskik som det under anmelderen at politiet ikke er blevet opmærksom på, eller hvis det modsatte er tilfældet, ikke har fået afskaffet da klagen derover er mange år gammel.
For det første er det en skam at domfældte forbrydere hvis stilling med hensyn til det daglige ophold i mange fattiges øjne er misundelsesværdig, skal have lov til at tage brødet af munden på vores almue der er trykket af næringssorger og tit arbejdsløse. For det andet er det en meget fortræffelig lejlighed for stokhusfangerne til at undslippe og anrette nye ulykker ved indbrud osv. på landet, hvorpå vi desværre! har alt for mange eksempler, hvorfor også nyligt ikke færre end 10 sådanne herrer er undveget fra offentligt arbejde, af hvilke om jeg mindes ret, kun fire endnu er pågrebet. For det tredje er det en meget trykkende byrde for kommunen eller statskassen, eller hvem det påligger at udrede pengene, at bekoste en eller flere soldater som påpassere for disse gripominusser.
Man håber derfor at det dog endeligt en gang fra politiets, Fattigdirektionen og andre ansvarliges side gøres noget for at afskaffe denne ældgamle, oprørende og højst farlige uskik.
(Politivennen nr. 1390. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 527-528).
Undvegne fæstningsslaver der blev pågrebet, så ofte ingen anden udvej end at tage deres eget liv. I dette tilfælde ved at skære halsen over på sig selv, med udsigten til at han ligesom sin kammerat blev straffet med kat. En lignende historie kunne læses i "Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling", 4. marts 1839:
For det første er det en skam at domfældte forbrydere hvis stilling med hensyn til det daglige ophold i mange fattiges øjne er misundelsesværdig, skal have lov til at tage brødet af munden på vores almue der er trykket af næringssorger og tit arbejdsløse. For det andet er det en meget fortræffelig lejlighed for stokhusfangerne til at undslippe og anrette nye ulykker ved indbrud osv. på landet, hvorpå vi desværre! har alt for mange eksempler, hvorfor også nyligt ikke færre end 10 sådanne herrer er undveget fra offentligt arbejde, af hvilke om jeg mindes ret, kun fire endnu er pågrebet. For det tredje er det en meget trykkende byrde for kommunen eller statskassen, eller hvem det påligger at udrede pengene, at bekoste en eller flere soldater som påpassere for disse gripominusser.
Man håber derfor at det dog endeligt en gang fra politiets, Fattigdirektionen og andre ansvarliges side gøres noget for at afskaffe denne ældgamle, oprørende og højst farlige uskik.
(Politivennen nr. 1390. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 527-528).
Redacteurens Anmærkning
Denne artikel fra "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende" fra 16. oktober 1843 rummer i al sin korthed en stor tragedie:Den tidligere omtalte Fæstningsslave Niels Christian Schmidt, som ifjor med en Kniv saarede en Politibetjent, der vilde anholde ham, har nu gjort Ende paa sit eget Liv, idet han, der skulde straffes med Kat, fordi han igjen havde forsøgt at undvige, medens hans Kammerat modtog sin Straf skjar Halsen over paa sig. (Md)
En for nogen Tid siden fra Nyborg Fæstning undvegen Slave, Hans Christensen, der var paagreben i Horsens og dømt for Indbrud og Tyveri, har forleden Nat i Arresten paa en kunstig Maade qvalt sig ved Hjælp af sin Jernkjæde. (S. Bl.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar