22 april 2017

Advarsel.

Flere gange er advaret mod at bruge hagl til flaskers rensning og anbefalet brugen af en kæde, småsten etc. Men det er dog i almindelighed blevet ved det gamle. Forleden dag fandtes i en halv flaske dansk porter hentet fra det fordelagtigst bekendte øludsalg her i staden, ikke mindre end 14 hagl af forskellig kaliber. - Hvorvidt nu dette bly har haft nogen skadelig indflydelse på det syrlige øl kan indsenderen ikke sige. Men det ved han at dersom der i stedet for øl var blevet tappet eddike på dette kvantum bly og den havde fået lov til at stå nogen tid, ville der have dannet sig et bundfald som havde været en meget stærk gift. Måtte disse linjer tjene til advarsel og brugen af hagl til flaskers rensning afskaffes hos en og anden, vil det glæde indsenderen.

(Politivennen nr. 1232, Løverdagen, den 10de August 1839. Side 507) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar