Ved min ankomst her til staden i forrige måned søgte jeg en gammel krigskammerat der er ansat som kongelig told- og konsumtionsbetjent, og efter rygtet i en god og anstændig levevej. Men hvor studsede jeg ikke da jeg fandt ham, som karakteriseret person, og som af hans majestæt er benådet med hæderstegn, i et lokale på volden i et såkaldt kongeligt kontor hvor næppe to personer kan sidde, den ene på en taburet og den anden på en stump bænk, og i et sådant hul der er bygget i fortiden da personer af de ringere klasser blev ansat som toldbetjente, og hvor de efter rygtet gik op for at skrive hvad der kom til eller fra møllen, og siden enten gik hjem eller opholdt sig i værtshusene hvor møllernes folk vidste at søge dem. - I et sådant hul skal nu en velopdragen mand i hele uger tilbringe 13 timer af dagen uden at kunne om middagen gå bort ½ eller 1 time selv om han bor så nær ved hullet at han kan stå der og se sin familie i sine værelser, og det om der end i mange hele dage ikke kommer det ringeste til eller fra møllen. Men da nu alle de andre told- og konsumtionsbygninger her i staden er blevet indrettet så godt og bekvemt, var det ønskeligt om kollegiet ville kaste et nådigt blik på de stakkels toldbetjentes ringe opholdssted om dagen. Bekostningen ved at gøre møllekontorerne lidt større og om ikke anderledes end ved at flytte den i kontoret værende forstue uden for kontoret, ville på samtlige møllekontorer på volden sikkert ikke overstige 200 rigsbankdaler. Skulle kollegiet finde betænkelighed ved at udrede summa, ville der sikkert ved et sammenskud af Københavns samtlige told- og konsumtionsembedsmænd indkomme mere end dertil behøvdedes.
(Politivennen nr. 1223, Løverdagen, den 8de Juni 1839. Side 359-361)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen besvares i Politivennen nr. 1224, 15. juni 1839, s. 380-382.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar