At ovennævnte kaffehus for tiden er det bedste her i byen, synes den store mængde mennesker man daglig træffer der fra den tidlige morgen til den sildige aften at være det bedste bevis for. Efter vores mening synes der nu også at være nærved at blive så godt som vi forlanget det af et sådant. Heri ligger imidlertid at vi der forefinder adskillige små, let afhjælpelige mangler som vi er overbeviste om ejeren vil afhjælpe når han bliver gjort opmærksom på det. Som sådanne vil vi påpege:
1) At det skønt man i det hele taget får gode varer i forhold til prisen, dog må anses som en stor mangel at man ikke er sikker på altid at træffe dem lige gode. Vi har således der drukket kaffe der fuldkommen stod ved siden af den, man for tredobbelt betaling får hos konditorerne, men enkelte gange har den også været under det middelmådige. Denne mangel synes meget let at måtte kunne afhjælpes på et sted med så stadig søgning.
2) Likørerne er under al kritik. Man kan kun få to slags, hvilket er meget for lidt at vælge imellem på et sådant sted, og begge slags er tykke i en ganske utilbørlig høj grad. Ejeren ville sikkert finde regning ved at anskaffe langt flere arter, og til de forskelligste priser.
3) er vel opvartningen hurtig, men vi mener at en opvarter er for lidt på et sådant sted. Det var ønskeligt at der blev antaget endnu en der kun havde med bladene at bestille, for disse er det vi især forefinder uorden med, og som vi især vil henlede opmærksomheden på, overbeviste om at det dog egentlig er dem der trækker mest.
4) Skønt der således holdes blade nok og valget i det store hele ikke kan kaldes uheldigt, er det øjensynligt at disse behandles som en biting. Det må således kaldes et stort misgreb af ejeren at han sjælden tager notits af de besøgendes anmodninger om forandring i denne henseende. Og vi ved med bestemthed at han derved fjerner mange gæster fra sig som derpå tyr andre steder hen, hvor de forefinder de blade de ønsker. De blade som holdes, behandles desuden på en temmelig sjuske maner. Som eksempel kan tjene at stentrykkkene med det sidst udkommende nummer af porteføljen aldrig indsættes i de dertil anskaffede rammer, men bliver liggende i et skab inde ved udsalgsstedet, hvorved man altid får dem i smudset forfatning, mens de allerførst udkomne på rund af en utilgivelig slendrian, vedblivende hænger i rammerne. Ligeledes er det meget vanskeligt at få fat i det blad man ønsker, dels fordi gæsterne gerne henslænger demhvor de har sidder, men dels også fordi den eneste opvarter der er, umuligt kan overkomme at stille dem i orden efter hver især.
Ville ejeren afhjælpe disse små uordner samt de flere han måtte gøres opmærksom på, er vi forvisset om at hn herefter skal se sin restaurant endnu mere talrigt besøgt, navnlig hvis vi om aftenen måtte få den gamle udmærkede pianist igen.
(Politivennen nr. 1230, Løverdagen, den 27de Juli 1839. Side 473-476)
1) At det skønt man i det hele taget får gode varer i forhold til prisen, dog må anses som en stor mangel at man ikke er sikker på altid at træffe dem lige gode. Vi har således der drukket kaffe der fuldkommen stod ved siden af den, man for tredobbelt betaling får hos konditorerne, men enkelte gange har den også været under det middelmådige. Denne mangel synes meget let at måtte kunne afhjælpes på et sted med så stadig søgning.
2) Likørerne er under al kritik. Man kan kun få to slags, hvilket er meget for lidt at vælge imellem på et sådant sted, og begge slags er tykke i en ganske utilbørlig høj grad. Ejeren ville sikkert finde regning ved at anskaffe langt flere arter, og til de forskelligste priser.
3) er vel opvartningen hurtig, men vi mener at en opvarter er for lidt på et sådant sted. Det var ønskeligt at der blev antaget endnu en der kun havde med bladene at bestille, for disse er det vi især forefinder uorden med, og som vi især vil henlede opmærksomheden på, overbeviste om at det dog egentlig er dem der trækker mest.
4) Skønt der således holdes blade nok og valget i det store hele ikke kan kaldes uheldigt, er det øjensynligt at disse behandles som en biting. Det må således kaldes et stort misgreb af ejeren at han sjælden tager notits af de besøgendes anmodninger om forandring i denne henseende. Og vi ved med bestemthed at han derved fjerner mange gæster fra sig som derpå tyr andre steder hen, hvor de forefinder de blade de ønsker. De blade som holdes, behandles desuden på en temmelig sjuske maner. Som eksempel kan tjene at stentrykkkene med det sidst udkommende nummer af porteføljen aldrig indsættes i de dertil anskaffede rammer, men bliver liggende i et skab inde ved udsalgsstedet, hvorved man altid får dem i smudset forfatning, mens de allerførst udkomne på rund af en utilgivelig slendrian, vedblivende hænger i rammerne. Ligeledes er det meget vanskeligt at få fat i det blad man ønsker, dels fordi gæsterne gerne henslænger demhvor de har sidder, men dels også fordi den eneste opvarter der er, umuligt kan overkomme at stille dem i orden efter hver især.
Ville ejeren afhjælpe disse små uordner samt de flere han måtte gøres opmærksom på, er vi forvisset om at hn herefter skal se sin restaurant endnu mere talrigt besøgt, navnlig hvis vi om aftenen måtte få den gamle udmærkede pianist igen.
(Politivennen nr. 1230, Løverdagen, den 27de Juli 1839. Side 473-476)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar