Skønt indsenderen just ikke er af dem som hylder overdreven ærefrygt for noget menneske, må han dog tilstå at det støder ham noget at se det smukke Amalienborg profaneret af bryggervogne og andre vogne af mindre hyggeligt udseende. Man må rose den liberalitet som endnu ikke har forbudt sådan færdsel på det nævnte sted, for så vidt det derved erkendes at selv kongen ikke børn fritage sig for sådanne gener som alle hans undersåtter må finde sig i. Men der findes også andre grunde til at forbyde den ubehagelige kørsel på Amalienborg Slotsplads end netop den at det er kongens residens. Ved kolonnaden er pladsen snæver og fodgangen i glat føre besværlig nok, tillige er der samme sted posteret skildvagter og andre soldater gør sig en fornøjelse af at stå og tale sammen. Når der nu samtidig holder en karet på den anden side, ved indgangen til enkedronningens palæ, da kommer de omtalte vogne meget ubelejligt for fodgængerne. Det er derfor indsenderens uforgribelige mening at der gennem kolonnaden ingen kørsel burde finde sted af arbejdsvogne af hvilken so helst kaliber, de burde derimod henvises til at dreje om ad de gader som på alle sider tillader de kørende at undgå passage over pladsen og gennem kolonnaden. Man besværes alt for meget af de hæslige formandsvogne med deres støj og urenlighed at det er en desto større behagelighed på enkelte promenader at være fri for dem, og det kan vist ikke nægtes at Amalienborg frem for ethvert andet sted burde forskånes for profane besøg.
Forfatteren kan ved denne lejlighed ikke undlade at tilføje et par ord om formandsvogne og bryggervogne i almindelighed. Hvad mon grunden er til at vognene er således konstruerede at de må gøre en så inkommoderende støj? Var det ikke muligt, særdeles for bryggerne, at bruge lettere vogne og placere deres tønder på halm eller sådant? Det kan vist ikke fejle at en mere hensigtsmæssig konstruktion kan udfindes som dermed kunne forene en vis resignation i fordringerne til publikums tålmodighed og nervestyrke.
(Politivennen nr. 1317, Løverdagen, den 27de Marts 1841. Side 201-203).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar