Disse to autoriteter bedes om at kaste et nådigt øje på Københavns Østerbro og på Blegdamsvej, to steder der virkelig trænger til deres virksomme bistand. Det første nemlig med hensyn til renlighed da man vader i dynd og snavs alle de tider på året hvor det ikke er komplet tørvejr, da ifølge en højst forunderlig indretning denne bro skal fejes 2 gange om året, nemlig en gang om foråret og en gang om efteråret, og da denne bro uophørligt befærdes af renovationsvogne der jævnligt spilder fra de stærkt belæssede vogne, og dette skarn således skal ligge fra det ene halvår til det andet inden det bortkøres, så kan vedkommende høje autoriteter indse hvorledes føret må blive der og hvorom de let kan overbevise sig når de behageligst ville trække deres vandstøvler på og gøre sig en tur ad den omtalte vej. De ville da tillige bringe i erfaring hvor halsbrækkende Østerbros fortov er at passere hvor ikke en eneste flise ligger ordentlig, men vind og skæv i alle retninger, og da man på grund af det evindelige søle på stenbroen er nødt til at ty ind på dette farefulde fortov, så anmodes de høje ansvarshavende om i det mindste at lade fortovsfliserne rette således at man uden livsfare kan passere dem.
Derpå kommer vi til Blegdamsvej på hvilken der alle vinteraftner hersker et egyptisk mærke som bliver så meget mere farefuldt som der hverken findes fejning eller indhugning sted så at man når frosten begynder, balancerer med livet i hænderne langs med den dybe, moradsige grøft. Vor mest ydmyge begæring er derfor at der måtte tildeles os nogle enkelte af de i byen i den sidste tid afskaffede såkaldte ældre lygter for at afhjælpe dette onde. Og da vi nu er lige så skatteydende borgere som hovedstadens beboere, så mener vi at vores her fremsatte ønsker ikke er urimelige og forventer nådigst bønhørelse.
Nogle af Østerbros og Blegdammens beboere.
(Politivennen nr. 1412. Løverdagen, den 21de Januar 1843. Side 48).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar