02 august 2017

Om deet helsingørske Magistrats- eller Vægter-Maaneskin.

Hvoraf kan det vel komme at den kærlige magistratsmåne lyser så forskellig at den p en og samme tidbåde er fuld halv og sidste kvarter? På Stengade og adskillige andre gader, dvs. hvor honoratiores har bopæl, skinner den velsignede måne i sin fuldeste glans, men derimod i de gader der kun bebos af andet godtfolk, der ikke har plads i rangforordningen eller sidder i råd, hersker et egyptiskmørke hvilket så ofte har været tilfældet i Sct. Olai Gade. Og når da endelig lygterne bliver tændt i disse gader, er dog belysningen langt fra at sammenligne med den der findes i de veloplyste. At vægterne er ganske uskyldig heri er vist. For hvor ingen lygter er, kan disse jo heller ikke skaffe lys. Det vil derfor vist ikke kunne synes urimeligt om der i den ende af Strandgade som går ud til den såkaldte snurre såvel som i Brøndstræde blev placeret flere lygter da den ene borger eller husejer lige såvel må betale lygteskat som den anden.

(Politivennen nr. 1413. Løverdagen, den 28de Januar 1843. Side 61-62). 

Redacteurens Anmærkning.

Sct. Olai Gade fik sit navn efter først at have heddet Mellemgaden og Brøndstræde (sidst nævnte på Politivennens tid). Brønden lå i den østlige ende. Andre navne var Danske Kirkestræde og Store Kirkestræde. I 1830'erne blev gaden forlænget nord for Skt. Olai Kirke, og i begyndelsen af 1900-årene fik gaden sit nuværende navn, måske som følge af det dårlige ry som Brøndstræderne i København havde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar