Antonigade giver et fuldkomment bevis på hvorledes man i vore dage, i det mindste i København, holder de gamle helgener i agtelse og hvorledes man endnu hos os udvælger sin skytshelgen under hvis vinger man søger tryghed. Den gades skytsengel, den hellige Antonius, var som bekendt plaget af djævelen med vellyst og mange slags kødelige fristelser, hvilke han så fuldstændig undveg og med held overvandt. Det er måske derfor at de allermest gemene skøger har valgt denne gade for under helgenens beskyttelse og ved hans bistand at blive forvandlet til bodfærdige Magdalener. Det er sandelig et skønt syn om aftenen at se disse gade- eller rettere sagt fortovsnymfer marchere frem og tilbage på fliserne af det smalle fortov. Og oven over disse i vinduerne skælder de såkaldte salsdamer ud på dem, fordi de ved at strejfe omkring nedsætter priserne for de andre.
Vil man nu om aftenen passere denne gade, er det en pur umulighed at kunne gå på fortovet. Det har nymferne optaget helt. Man må naturligvis holde midten af gaden hvad enten føret er så eller så, og dog kan man vente at blive lystig udskældt. Kommer nu en stakkels soldat eller andet enfoldigt subjekt gående, da stormer gerne en halv snes af disse kvindemennesker omkring ham, hviner og støjer og siger han dem noget som de ikke vil tåle, da kan han være belavet på en kinarejse i rendestenen.
Det må uden tvivl være slemt for de fredelige og ordentlige beboere i denne gade. Men det er næsten ubegribeligt at de i så mange år har kunnet udholde et sådant uvæsen. Ingen ordentlig kone eller pige tør her nærme sig vinduet uden at hun jo må frygte for at blive antastet som en skøge og blive anset for en sådan. Skulle man dog ikke engang kunne finde et middel til at anse dette uvæsen om ikke ganske så dog blot så meget at enhver af disse tøjter på det strengeste blev pålagt at holde sig på sit gebet, det vil sige i den forstuedør som var ved deres logi. Det var også ønskeligt om politiet engang imellem klædte sig således at de ikke straks erfarede hvem de var, og ville foretage en tur gennem Antonistræde. De ville da vist more sig over de fortræffelige komedier som spilles her.
(Politivennen nr. 1414. Løverdagen, den 4de Februar 1843. Side 75-77).
Vil man nu om aftenen passere denne gade, er det en pur umulighed at kunne gå på fortovet. Det har nymferne optaget helt. Man må naturligvis holde midten af gaden hvad enten føret er så eller så, og dog kan man vente at blive lystig udskældt. Kommer nu en stakkels soldat eller andet enfoldigt subjekt gående, da stormer gerne en halv snes af disse kvindemennesker omkring ham, hviner og støjer og siger han dem noget som de ikke vil tåle, da kan han være belavet på en kinarejse i rendestenen.
Det må uden tvivl være slemt for de fredelige og ordentlige beboere i denne gade. Men det er næsten ubegribeligt at de i så mange år har kunnet udholde et sådant uvæsen. Ingen ordentlig kone eller pige tør her nærme sig vinduet uden at hun jo må frygte for at blive antastet som en skøge og blive anset for en sådan. Skulle man dog ikke engang kunne finde et middel til at anse dette uvæsen om ikke ganske så dog blot så meget at enhver af disse tøjter på det strengeste blev pålagt at holde sig på sit gebet, det vil sige i den forstuedør som var ved deres logi. Det var også ønskeligt om politiet engang imellem klædte sig således at de ikke straks erfarede hvem de var, og ville foretage en tur gennem Antonistræde. De ville da vist more sig over de fortræffelige komedier som spilles her.
(Politivennen nr. 1414. Løverdagen, den 4de Februar 1843. Side 75-77).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar