Når en "Corsar" eller rettere sagt et slaveskib foruroliger farvandene, sendes som bekendt orlogsskibe ud for at krydse efter den, og får de endelig fat på fyren, da bliver der med dens besætning gjort kort proces, det er ganske i sin orden.
I det fredelige Danmark hvor marinen årligt forstærkes, tåles dog at en "Corsar" krydser i dens farvande og foruroliger mange mennesker. Skønt den vel ikke røver dem liv og gods, skader den dog væsentlig på flere måder.
Sørøveren udgyder som oftest menneskeblod, men den danske "Corsar" sætter ondt blod mellem regeringen og nationen. Dens vittigheder om man så skulle kalde dem, er til tider under al kritik, og skulle man engang få den "fikse ide" at lade den befare de tyske farvande, da ville man af den danske "Corsar" snart få et ganske andet begreb end i selve Danmark.
Vel bryder sig det dannede publikum ikke synderligt om fyren og lader den rolig krydse sin kurs, bliver den engang kapret har den jo sine lejesvende der optager stødet. Som oftest angribes fredeligsindede, arbejdsomme, ja endog embedsmænd som opfylder deres pligter søger den at gøre latterligt hos publikummet. "Corsaren" skader kun, gavner gør den aldrig.
I stedet for at læse blade som vist nok er nyttigere end et smudsblad, opsluges "Corsaren" jo så snart den lader sig se på fine steder. Ja som oftest mænd som ville gøre fordring på dannelse, læser den med velbehag når en eller anden står skildret i dens gabestok.
Publikummet vil nu engang mores, men det burde i sandhed ikke ske på medboorgernes bekostning.
Hidtil har jeg gavnet mit fædreland, og agter ligeledes (in Specie) at gavne hovedstaden, og er af den årsag betænkt på at udruste en letbygget "Corvet", ombord på denne skal altid befinde sig en ven af politiet som skal holde udkik på "Corsaren". Min korvet vil jeg selv kommandere skønt jeg ingen navigation har lært og ingen styrmandseksamen har taget, hvilket kaptajnen for "Corsaren" lod mig høre dengang jeg sidst prajede ham.
Min understyrmand er en holstener af fødsel som om nogle dage kommer hertil fra Altona, og jeg skal da vedblive at manøvrere med min "Corvet" så længe jeg har krudt og kugler ombord, og landvæsenskommissær hr. Michelsen ikke ligeledes skulle erklære den for kongelig ejendom, indtil den har bibragt "Corsaren" et grundskud. Intet skal blive sparet for at overbevise det danske folk hvor let "Corsaren" skal være at besejre, uden at man behøver hvert øjeblik at kondemnere den når blot man optræder med den tilbørlige energi. Hvem som vil tage aktier i korvetten behager at tegne sig hos bogtrykker Jacobsen, Gammel Amagertorv nr. 2. Den vil komme til at krydse en gang om ugen så snart "Corsaren" er i farvandet.
Når et bestemt antal aktier er tegnet, begynder krydstogene. Prisen er 1 rbd. 3 mk pr kvartal.
Corsar, op, reb sejlene, alarmtrommen røres.
"De herrer redaktører som elsker fædrelandet, bedes optage denne artikel i deres respektive blade.
København i august 1845
M. L. Nathanson
fra Altona.
(Politivennen Nr. 1561, Fredagen den 1 August 1845, s. 471-474)
Redacteurens Anmærkning
Det er Politivennens sidste redaktør, "Gale" Nathanson som her forvarsler sin ankomst. Om ham er der på denne blog rigeligt med baggrundsartikler. Han overtog det næste nummer af Corsaren, som dog ikke fandtes i Københavns Rådhusbiblioteks samling, og heller ikke digitaliseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar