Når et menneske endog har begået den største forbrydelse og man ser denne i en straffeanstalt med bøjler og jernhalsbånd, er det dog altid et syn hvor man forenet med foragt og frygt føler medlidenhed med forbryderen. Men træffer man om morgenen tidlig en slave gående til sit arbejde med 2 bøjler om benene og jernhalsbånd forsynet med en stang, så får man en slags beklemthed om hjertet som ikke godt kan meddeles på papiret. Kunne sådan en højst farlig forbryder (for det må han jo være) ked af livet ikke på gaden dræbe et menneske? For hænderne er jo frie hos ham, og som oftest går soldaten et godt stykke langt efter slaven.
(Politivennen Nr. 1560, Onsdagen den 13 Juli 1845, s. 463)
(Politivennen Nr. 1560, Onsdagen den 13 Juli 1845, s. 463)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar