I dette nummer forsvarer en skribent under titlen "Om Kjøbenhavns Capitulation" beskyldninger fra en "Kielsk Politicus" der kritiserer at man ikke ødelagde flåden og at kapitulationsaftalen i det hele taget er uforenelig med forfatningen og hoffet. Den forsvarer kapitulationen med den håbløse situation hvor 1/5 af byen var lagt i ruiner. Desuden ville 65 brændende krigsskibe udgøre en livsfare, at Københavns 100.000 civile var i fare. Artiklen er interessant idet det senere skulle vise sig at den kielske politiker var mere i overensstemmelse med Frederik 6. end med Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn.
Lige fra Kjøbenhavn tiil Frederiksberg og Fredensborg have de Engelske deres Poster ude. De staae saa nær, at de kunne raabe til hinanden; for det meste bestaae disse Tropper af Jægere. I Sorgenfrie ligge mange Engelske Tropper, og i Lunden have de opreist mange Sæder. Her koges og bages hele Dagen. Omkring Hirschholm og i de tilgrændsende Landsbyer ligge Husarer. Træerne i den smukke Dal ved Lundehuset ere fældede.
Da Hr. Lieutenant Høst ved Marinerne nyligen havde Vagt uden for Vesterports Ravelin, rømte to Marinere bort i det samme han var gaaet lidt til Side. Da han kom tilbage og savnede disse to Mand, lod han sætte efter dem; men paa samme Tid fik han Øie paa en Engelsk Hværver, som var i Færd med at hverve en tredie af hans Mandskab. Lieutenanten tog strax fat i Karlen, men denne greb til sin Bajonnet, stak efter ham, og rammede heldigviis kun Knappen, hvorved Bajonenetten gled ned imellem Armene. Lieuten. Høst, som ikke fik Tid til at trække sin Sabel, tog Hververen i Brystet og kastede ham omkuld. Adskillige Folk, som havde været Vidne dertil, vilde have Karlen arresteret, men i det samme kom to Engelske Officierer tilgaaende, og efterat de havde ladet deres og Hververens Navn tegne, udbade sig Lieutenantens og hans Obersts Navn, forsikkrende at Karlen nok skulde blive straffet. Kort derefter blev Lieutenant Høst afhentet i en Equipage fra de Engelske og bragt for en Krigsret paa Ladegaarden. Han har nu to Gange mødt for denne Ret, og forsikkrer at den strængeste Subordination iagttages der. Karlen har ikke Tilladelse at tale, men hans Officier er hans Defensor, hvilket altid er Brug i Engelland.
De Engelske Tropper have, som forhen meldt, Fruentimmere med sig, der vaske deres Linned. Hvert hundrede Mand har saadanne sex vaskekoner. Endeel af dem have været med de Engelske i Ægypten, Holland, etc., og vide lige saa godt at fortælle Krigsbedrivter som Soldaterne.
De Engelske ved Charlottenlund have i disse Dage ladet der sælge ved offentlig Auction endeel Sager, som de ikke ville føre med sig til Engelland. De bleve solgte for Skamkjøb. Ting, som vare ganske ny og koste 2 Rdlr, ere blevne tilslaaede for 12 sk. De have sammesteds et stort Forraad Brænde og Hø, som nok ligeledes vil blive solgt ved Auction.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807)
Store Viibenshus, dette forhen af Københavnerne saameget søgte Forfriskningssted, ligner nu snarere en Hestestald, end en Vaaning for menneskelige Skabninger. I nogle af de udslagne Vinduesruder er stoppet Hø, for andre hænger der halve Døre; Ejermanden selv boer der ikke mere, og kun en Skænkepige er tilstede for at opvarte de engelske Husarer her ligge og en og anden enkelt Forbirejsende. Som Vibenshus har lidt saaledes og de fleste Lyst- og Landsteder paa Frederiksberg i Falkoneralleen; istedet for pyntelige Damer man her var vandt at skue, seer man nu ikke andet end Vester, Strømper, Skjorter ophængte til Tørring, og i den forhen saa skjønne Bredgaade møder man nu en ubehagelig Røg af de eng. Fruentimmer til Kogning og Vaskning.
I Charlottenlunds Skov holde Dag og Nat omtr. 600 Bøndervogne for at udskibe Levnetsmidler fra de Engelske Skibe til Landarmeen. Tiden de holde paa er ubestemt, nogle i 12, andre i 14 Dage, og de som knurre og modsætte sig, maae undertiden bie der i hele 3 Uger. Naar de faae Tilladelse at vende hjem igjen, faae de Pas og Anvisning paa 2 Rd., for hver 24 Timer de have gjort Tjeneste med Vogn og Heste.
Brønshøj Kirke er fuld op til Hvelvingerne af Hø og Foder.
Ikke faa Læredrenge her af Kbhvn saavelsom andre Drenge savnes, og nogle vides bestemt antagne af de Engelske. Man maae i den Henseende beklage, at de engelske Soldater, som indlades, aldeles ikke holde sig Plakaten efterretlige, at gaae i Hold af 12 Mand med en Underoffiser. De vandre endog enkelte om, nogle med Marinere under Armen, og andre hverve Drenge lige for Folkes Øjne.
(Dagen, 13. oktober 1807)
Fra Vordingborgkanten d. 10 Oct. Længe have vi været fri for Engelskmændene; men for 8 Dage siden have vi faaet nok af dem. De bestaae af Jægere og Husarer, som holde Vagt langs med Strandkanten fra Kallehaven til Corsaer. Præstøe har stærk Indqvartering. Hver Mand maa leveres 1 Pd. Smør og 1 Pd. Kjød hver Dag. (Tilforn maatte leveres 1 Pd. Smør). Til hver Hest maa daglig leveres 1 Lispd. Hø og 1 Skjæppe Havre.
En Dreng paa 13 eller 14 Aar, hvis Fader er Professionist her i Staden, og som er bestemt til sammes Haandværk, lod sig overtale af et voxent Menneske, der allerede havde taget Tjeneste hos de Engelske, til ligeledes at gaae i Tjeneste hos denne Nation som Piber. I dette Forsæt gik han till en her i Forstaden Indqvarteret Major ved den Tydske Legion. Denne betragtede ham nogle Øieblik opmærksomt, gav ham derpaa nogle Penge, og afviste ham med følgende Formaning: "Min Søn! bliv i dit Fædreland og fortjen dit Brød paa en redelig Maade; du vilde maaskee i Tiden fortryde dette Skridt. Skynd dig hjem, og lad dine Forældre ikke være i Angst og Bekymring for dig!"
Man forsikkrer, at vore Capere i Nordsøen have i disse Dage taget en Engelsk Kutter og 14 Transportskibe, som vare ladede med Provision til Flaaden.
Kongens Livjægerecorps er blevet forøget med endeel recruter, og Corpset exercerer nu tre Gange om Ugen.
Universitetet har ved Bombardementet liidt et betydeligt Tab ved at miste Professor Schiellerups Samling af anatomiske Apparater. Professoren var uheldigviis just paa Landet. - Endnu har Universitetet ingen fuldkommen Vished om sin Skjebne i Fremtiden; det Hele vil beroe paa dets Bønders Skjebne under de Engelske Ophold her i Landet. Adskillige af Forvalterne paa Universitetsgodserne ere allerede udeblevne med Betaling, fordi de hidtil ikke have været istand til at faae Landgilde betalte af Bønderne.
Den skjønne Classenske Have er skrækkelig ødelagt. Veien forbi samme staaer under Vand.
I Gaar ankom en Engelsk Minister, Lord Marv, som skal underhandle med vort Hof. En Coureer blev derpaa afsendt til Holsteen.
Dette nummer gengiver den engelske konges erklæring om krig med Danmark. Samt en række citater fra engelske aviser.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 1, 14 October 1807)
Hs. Majestæt Kongen har sine Værelser hos Gouverneuren i Rendsborg. Alle Kongelige Betjente i Colegierne fra Hovedstaden, som nnu opholde sig i hiin Fæstning, spise ved et table d'hote, og det for en meget taalelig Priis.
Man vil nu vide, at den Canonade, som hørtes for nogle Dage siden i Sydkanten, er bleven foranlediget af en Uenighed, som var opkommen imellem de Engelske og Hannoveranske Tropper i Egnen ved Kjøge.
Da den 14 d. M. en Bataillon Engelske Tropper marcherede forbi Østerport, for at blive indskibet, kastede en forhen deserteret og af de Engelske hvervet dansk Underofficier sit Gevær og sin Hat paa engang bort, og løb saa hastigt han kunde til Porten. Vel skjød og satte man strax efter ham, men han naaede lykkelig Staden, i det han raabte høit: Nun bin ich meine Seele wieder da! Jeg vil dog heller tjene Kongen af Dannemark end Kongen af Engelland.
Paa Toldboden vrimler det i denne Tid af Engelske som indskibe sig. Transportskibene ligge saa nær op til Broen, at Hestene kunne gaae lige ned i Fartøiet. Der er posteret saavel engelsk som dansk Vagt. Skjøtprammen Hvalfisken, som laae sjunken, have de Engelske kappet Masterne af, og den skjles nu af Vandet. Paa hver Hjørne af de Gader, der støde til toldboden, er posteret Vagt af Ryttere og Fodfolk.
Kort over Sverrig blive stærkt søgte af de Engelske. Aldrig er der blevet afsat saa mange Landkort i Kjøbenhavn som under de Engelskes Ophold her. Især søgtes Videnskabers Selskabets Kort meget af dem.
Det saa høistvigtige Søekort Archiv samt dets Kobberpresse og Papir er i Tide bleven transporteret fra Holmen og bragt i Sikkerhed. Det ville ellers under de Engelskes Domineren over Holmene, ikke have undgaaet Ødelæggelse.
Vordingborg d. 12 October. De første Engelske Tropper, der ankom her, vare Engelske Jægere, under Lieuten Baron v. Decken. Strax ved sin Ankomst lod han ved opslaaede Placater og Trommeslag bekjendtgjøre, at, efter Tappenstregen, kunde ingen af Byens Indbyggere følge sammen to og to, uden at blive anraabt af Vagten, som da havde Befaling, at føre dem til deres Bestemmelsessted, og at der dernæst ikke maatte skjenkes efter at der var tændt Lys. I dette Øieblik indqvarteres her 108 Jægere, 4 Over- og 4 Underofficierer, en regimentsfeldskjær, 31 Dragoner, med en Lieutenant og 3 Vagtmestere, samt 16 Artillerister, hvike i Gaar marcherede med deres medbragte Krudtvogne og en Canon til Nestved. Omtrent lige saa mange ere indqvarteerede i og omkring Kallehauge, hvorfra man hører, at der begaaes adskillige Uordener og Voldsomheder. Saaledes er et Pigebarn paa 13 Aar blevet voldtaget af Engelske Jægere (Rifle-men), og baaret i Sengeklæder omkring i Qvartererne, paa det hun, om mueligt, kunne gjenkjende Gjerningsmanden, som endnu ikke er opdaget. Om Barnets Liv haves ei mindste Haab.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 2, 17 October 1807)
Ved den engelske Armees Tilbagerykning gjennem Roskilde i de seneste Dage af deres Ophold udi Sjælland, tildrog sig følgende paa St. Jørgensbjerg: Den 16de Oktbr. 1807 havde en engelsk Doktor sat over fra Roeskilde Fjord til Skoven Bognæs, Lindholms Gods, for at skyde Vildt. Morgenen derpaa, d. 17de Oktbr., kom paa St. Jørgens Bjerg en eng. Kaptajn af de 43 lette Infanteriregiment tilligemed en Doktor, tvende bevæbnede Soldater og en Dreng, og forlangte af Stedets Fiskere, at sætte dem med en Baad over til Bognæs Skov, for at gjøre et nyt Bytte. Stedets Skolelærer Giemsøe, som just da stod paa Skibsbroen, tolkede deres Fordringer for Fiskerne, da han talede tydsk med Doktoren; men Stedets Fiskere nægtede aldeles at føre dem over; hverken Løfter eller Trudsler kunde bringe dem dertil. Da de ikke kunde faae det med det Gode, vilde de benytte dem af Krigens Ret og tage en Baad med Magt; men alle Baadene laae for Anker langt ude og alle Jollerne vare tillaasede, een undtagen, som de ved en Jagt fik løs, og satte ud med en Baad; men trende af Stedets Fiskere, Andreas Mortensen, Lars Mathiesen Wendelboe og Kristian Risøe, satte sig strax i en Baad, roede uforfærdede mod Engelskmændene, som vare ifærd med at tage Ankeret op, og naaede dem forinden. De Engelske lagde an med 4 Geværer mod dem, men dette skrækkede ej disse raske Sømænd, der roede mod Baade, som Engelskmændene stod i, lagde mod samme og nødte dem, efter en kort Vending, at gaae tilbage med uforrettet Sag, uden at have gjort noget Bytte. Engelskmændene købte nu Vildænder af Fiskerne, formodentlig for at vise, de dog havde gjort en Fangst; ja, de bade endog Fiskerne ej at ro strax til Land, for ikke at gjøre opsigt blandt det paa Skibsbroen tilstimlede Folk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar