Indtil i Gaar var der, som man officiel veed, deserteret 1017 Marinere.
Udtog af en Skrivelse fra Vordingborg af 15 October. Den 14de seilede en Valerbaad, ført af Skipper Jens Nielsen, forbi Kallehauge, forsynet med et fra Kjøbenhavn tilsendt Pas. De derværende Engelske skjøde paa ham med den Canon, der laae paa Færgebroen, og dræbte hans bedste Mand, hvorved dennes efterladte Enke, som desuden er yderst fattig, er bleven sat i en sørgelig Forfatning. De samme Aften paa Billiarden her i Byen indsamlede 7 Rdlr, ere afsendte til denne ulykkelige Kone, som boer her i Kjøbenhavn.... - Vore Fiender have ellers opført sig taalelig godt her, paa enkelte Skurke nær. I Særdeleshed udmærkede følgende Officierer sig som veltænkende og gode Mennesker: Capit. Kremthon, Lieuten. Reed, Lieuten. Barthlin af Dragonerne, Lieuten. Jasper af Artilleriet. - Til liden Ære for det andet Kjøn have adskillige forelsket sig i de Engelske Jægere og Cavallerister, og efter deres Afreise fældet veemodige Taarer. Et Rygte siger, at en Officier jagede to hvoriblandt een givt Kone, fra dem paa Veien til Nestved. Disse Qvinder havde besluttet at følge med Fienderrne til Engelland. Fra Nestved skulle fire Fruentimmere virkelig være fulgte med dem. Een af dem i det mindste var klædt som Jomfru.
I Søndags Morges forlode de sidste Engelske Tropper Frederiksbergby. Hos en Gjestgiver i Alleen havde endeel Soldater Natten i Forveien sat Ild paa en Vogn; men deres Officier sad just oppe og spillede Kort, hvorved da Ulykken blev forebygget. Gjerningsmanden kunde ikke opdages; da ingen af de Indqvarterede vllde udlægge ham, fik de alle Tamp.
Da de Engelske droge herfra, fulgte adskillige Danske Fruentimmer med dem, som de havde sluttet Marriage med.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 3, 20 October 1807 )
General-Major Evald er nu ankommen i Sjælland med omtrent 6 til 7000 Mand. Han var i Spidsen for de landede Tropper og beviste altsaa, at han ikke frygtede de Engelske Canoner. Et Engelsk Krigsfartøi blev skudt i Sænk.
Alle de Danske Fruentimmer, der enten havde sluttet Marriage eller stiftet andre Forbindelser med de Engelske Soldater, og af denne Aarsag vare gaaede ombord med dem, ere blevne skuffede i deres Haab. Engellænderne have sendt dem alle i Land igjen.
En Bonde i Ballerup var Løverdagen den 17 October beordret at kjøre en fiendtlig Officier til Kjøbenhavn fra hans Qvarteer, 6 Mile fra Byen. Da de vare komne et kort Stykkevei fremad, bemærkede de noget stikke frem i det Krat, de passerede forbi. De undersøgte dette nærmere, og greb en Hannoveransk Deserteur, som her havde skjult sig. Officieren, en Engellænder, slog et Toug om Livet paa Deserteuren, og bandt Touget fast ved Vognen. Saaledes maatte Hannoveraneren følge med den hele Vei til Byen, og hverken hans Bønner eller Taarer, eller Bondens Tilbud at give ham Plads paa det forreste Sæde ved Siden af sig, kunde bevæge den haardhjertede Officier til at afstaae fra denne umenneskelige Haardhed.
Under d. 23 d. M. har General Peymann ladet bekjendtgjøre, at det i Capitulationen hævede Beslag nu, efterat denne er udløben, igjen skal indføres, og at alle og enhver strax have at anmelde de sig her i Staden og i Sjelland befindende Engelske Eiendomme for hvert Steds Politiemester, under den i Placaten af 16de Augusti bestemte Straf.
Under d. 21 d. M. har det Danske Cancellie tilskrevet alle Amtmænd i Sjelland, at denne Provinds nu, efterat de i Capitulationen ansatte 6 Uger ere udløbne, er i Krigstilstand mod England, ligesom Kongens øvrige Stater.
Paa Assistencekirkegaarden have de Engelske opført sig som sande Cannibaler. De have afbrækket alt hvad der var af Messing, saasom Bogstaverne paa Epitaphierne, Vaserme, Urnerne etc.; Grosserer Tuteins, Ribers og Holmblads Gravmæler have de især holdt et skjendigt Huus med. End ikke de Døde i Gravene have disse Røvere skaanet. Hvælvingen af Tuteins Grav er opbrudt, og her sees nu tre Ligkister, blandt hvilke een, hvoraf endog Laaget er borttaget. Også Marmorziraterne have de sønderslaaet. - Paa Petri Kirkegaard sammesteds have de jordet en ung Officier. Paa en Pyramide med en Vase læses følgende Indskrivt: "Johan August von Reinhold, Lieutenant im 4ten Linien-Bataillon, der Teutschen Legion, Seiner Majestät des Königs des vereinigten Reichs Grossbrittanien und Irland, gebohren in Burgvedal bey Hannover den 28ten Junii 1792, gestorben zu Blegdammen der Vorstadt von Copenhagen den 22ten September 1807." Paa den anden Side læses: "Ein Krankenlaget von wenig Tagen brachte Ihm vom blühenden Jünglinge auf die Baare. Der Stolz, die Hoffnung und Freude seiner Eltern, geliebt von allen Denen die ihm kannten, starb er in den Armen seines un Ihm zagenden Vaters."
Stockholm d. 16 Oct. Siden det Skridt Engelland saa uretfærdigen har gjort mod Danmarks Neutralitet, har ogsaa vor Handel lidt meget, og man veed at flere hertil bestemte og her fra afgaaende ladninger ere faldne i Fiendens Hænder. Der er saaledes næsten slet intet Liv i vor Handel, og dens Død befordres end mere ved Udeblivelsen af de fremmede Poster.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 4, 24 October 1807 )
Fattigvæsenet angaaende.
Det vil være overflødigt, at fremstille for Publikum den Forstyrrelse, som St. Hans Hospital ved dets Lemmers Bortflyting i de forbigangne Uroligheder have lidt og det Tab som derved er foraarsaget, saavel det første som sidste, er af flere offentligen blevet omtalt. Fattigvæsenets Direction har nu ladet Hospitalet istandsætte saavidt, at den største Deel af Lemmerne igien kan indlægges; man kan til sammes fri Transport fra Friderichsborg hertil henvende sig til det Kongelige Rentekammer om den fornødne Kiørsel af de nærliggende Amters Bønder, men da en saadan Kiørsel efter deres Skiøder ikke kan paalægges dem, med mindre de erholde Totrediedeel af den Betaling, som er tilstaaet Hillerøds Vognmænd pr. Miil, saa vilde denne Betaling endnu forøge Hospitalets Tab med en Sum af 6 til 700 Rd., dersom ikke Hovedstadens Beboere og andre saavel udenfor Kiøbenhavn, som i om omkring Friderichsborg, der have Heste og Vogne, efter den i flere Tilfælde udviste Tilbøielighed til at understøtte Stadens og Landets Fattigforsørgelse, vilde være Hospitalet behielpelige til Lemmernes fri Transportering. Enhver som dertil vilde bidrage, efter Direktionens Ønske og ærbødige Begiering, behager ved Fattigvæsenets Hoved Contoir i Wartou hos Inspecteur Ament i Friderichsborg at lade sig antegne, og sammesteds at lade sig underrette om, paa hvilken Dag og til hvilken Tid Lemmernes Transport fra Friderichsborg hertil kan iværksættes; foreløbigen er Onsdagen den 4 Nov. bestemt til disse Lemmers Transport. Anmeldelserne maatte skee paa de ommeldte Steder inden Løverdag Aften den 31 Oktober næstkommende.
(Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. oktober 1807)
Af 6 paa Ebeltofts Rhed liggende Skibe bleve ved et Angreb 4 opbrændte og 2 slæbte Fienden med sig. Man siger, at et armeret Skib Dagen forud havde bragt de Engelske krigsskibe den Ordre fra Admiral Gambier: at opbrænde alle de Skibe, som de finde paa vore Kyster! - Langs den Jydske Kyst ligger og endeel Krigsskibe, hvis Hensigt sikkert er, at løbe i Landd, naar Leilighed gives, for at faae Proviant.
De Engelske have nu ogsaa begyndt at nærme sig Faaborg fra de Brigger, som ere stationerede imellem Als og Ærøe. Onsdagen d. 30 Sept. kom Kjøbmændene Plouges og Hempels Galease, ført af Skipper Winning, hjem fra Kjøbenhavn, forsynet med Engelsk Pas. Da der var en Storm med Regn og Tykning, ændsede Skipperen ikke de Engelske Skud, men løb lige ind til Byen. Strax kom 2 bevæbnede Chalouper fuld med Mandskab g forfulgte ham paa et godt Bøsseskud indtil Skibbroen; men da de fik Husarerne, 20 Mand af Landeværnet og Byens Borgere at see under Gevær og hørte Trommerne gaae, vendte de om og seilede ud efter en anden af Plougs Galeaser, som førtes af Skipper Knud Mogensen og kom bag efter hiin ligeledes med Engelsk Pas fra Kjøbenhavn. Denne toge de og bragt Skib og Folk ud til Cutterbriggen, holdt ham fast i 2 Dage, tog en Læst Steenkul fra ham, som de betalte med 3 Guineer, og lode ham derpaa afseile. Den 2den d. M. gik den ene Brig til Ankers i Dyreborg Gab, og laae der endnu i Løverdags.
Den 28de Sept. ankrede en Cutterbrig saa nær Sønden for Lyøe, at man ganske tydelig kunne see mandskabet paa den. Mod Aften kom en meget større og ankrede tæt ved den forrige. Søen var oplyst af en stor Laterne, som brændte fra Toppen af det største Skib. Om Formiddagen, da Øens Beboere haabede, at afvigte Nats Storm havde drevet disse ubudne Gjæster fra Landet, kom endnu en mindre til og ankrede ved de andre. Ved Middagstid saaes 2 Barkasser i Søen. rygtet om Fiendens Ankomst samlede Alle i Vaaben, som bestod af Bøsser og Forke. 2 Barkasser nærmede sig virkelig ogsaa Landet; men uagtet en Lieutenant gjentagne Gange raabte Ordet "Fred" og forlangte Proviant for Betaling, og uagtet denne lille eenlige Øe daglig seer sig omringet af en overlegen Magt, blev det dem standhaftig afslaaet, hvorpaa de igjen søgte rum Søe.
Den 14de passerede igjennem Aalborg ad Randers til en Transport Engelske Krigsfanger, bestaaende af 1 Søofficier, en Skipper, en Styrmand og 12 Matroser, som vare strandede paa Lessøe.
I Onsdags indbragtes to Engelske Sømænd som Krigsfanger. De vare tagne i en Baad paa Søen.
Det i disse Dage anholdte Engelske Coffardieskib, som var ladet med Tømmer, Tælle etc., er henlagt der, hvor forhen vore Orlogsskibe laae.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar