En Franskmands Efterretning om den Franske Slavehandel. (Efterskrift til Politivennen)

Et Skib indtager saa mange Negere, som det holder Tønder. Et Fransk Skib holder 300 Tønder og bringer 300 Negere fra Guinea til de Antilliske Øer ...

Disse Negere maae underholdes fra den Dag de bliver kiøbte, indtil de bliver solgte, i det mindste i 5 Maaneder; enhver koster hver Dag i det mindste 5 Sols, som i alt beløber sig til 10750 Livre.
.... Naar paa hele Overfarten ingen Neger skulle døe, som dog aldrig er hørt, og hver blev paa de Antilliske Øer, ligesom nu omstunder, solgt for 1100 Livres, saa skulde Indtægten beløbe sig til 33,000 Livres. Naar Omkostningerne gaae herfra, saa bliver 28425 Livres, eller i Franske Penge 18950 Livres til overs, som er noget mere, end 9 pro Cent, da der ellers letteligen vindes 12 og flere pro Cent i den americanske Handel 
... Negerne ankommer i den yderste Fortvivlelse til America; man fordrer et Arbeyde af dem, som de ikke ere vant tiil; de bespises slet; de mishandles med Hug og Slag; og altsaa ere de og inden stakket Tid bortrykkede. Mange hænge, mange drukne sig, mange qvæle sig med deres egen Tunge, mange forgive sig og andre, i det visse Haab, efter deres Død at komme tilbage igjen til Fæderneland; andre løbe bort, og blive farlige for Colonierne. De, som blive tibage, faae ved deres Koner af Europæerne smitsomme Sygdomme, meget faa blive gamle. Man regner paa de Antilliske Øer, at en Ottendeldeel af de der fornødne Slaver maae hver Aar completteres ved nye, saa at en Neger egentlig overhoved beregnet, ikke tiener i otte Aar, altsaa efter ti Aars Forløb er den gamle Kiøbe-Sum tabt, og legger man nu samme til den nye, saa er en Neger aarlige Underholdning 240 Livres Interesse.
Til ti Slaver maae altid holdes en Opsynsmand, en sterk Neger, som forstaaer sig got paa alt Slavearbejde og har ingen Medlidenhed; som selv arbeyder lidet eller intet, men desto haardere og ubarmhiertigere prygler de øvrige til Arbeyde, og just derfor er kostbarere. Saadan en Bødel kan ikke haves ringere end 1800 Livres. Deler man denne Bekostning imellem de ti Negere, som han er sat over, saa beløber det for hver af dem paa 18 Livres, saa at en Negers aarlige Underholdning stiger altsaa til 258 Livres Interesse.
Saadan en Opsynsmand holdes noget bedre, end de øvrige Slaver, han arbeyder mindre, faaer noget bedre Kost, samt bedre Klæder; altsaa leever han ogsaa længere; Dog kan man ikke antage hans Liv længere end 15 Aar. Det giør for hvert Aar et Tab af 120 Livres, hvorved en Negers Unerholdning bliver 12 Livres høyere, der har vi altsaa tilsammen 270 Livres hver.
... Ingen Colonie kan holde Slaver, uden at nogen løbe bort. Disse, som ere bortløbne fra Slaveriet, ere de grusomste Fiender, bestandig beredte til at stifte Ild paa Huse, Lader, Møller og Pakhuse, ja endog at myrde de tilbageblevne Negere, samt deres gamle Herskab selv. Imod disse maa bestandig holdes et kostbart Forsvar og Modværge, og dog alligevel giøre de Skade. Denne Bekostning og Skade lader sig ikke saa nøye beregne ...
Maa man ikke meget mere tilstaae, at Europæerne have forregnet sig, naar de troe at vinde ved Slavehandelen.
Naar et Skib ankommer på Kysten af Guinea, faaer Kapitainen af de africanske regentere, imod Foræringer, Tilladelse at tilhandle sig Slaver, og han giør da bekiendt, for hvad Priis han vil imodtage dem. De indvaanere, som have Slaver at sælge, køre samme derhen i Lænker, og med store Træer, som enhver maa bære paa Hovedet, paa det at de ikke skulle løbe bort. Enhver Slave bliver paa det nøyeste besigtiget. For hver Tand, som ham fattes, bliver aftrukken 4 Rdlr af Betalningen. Kiøberen betaler hver Slave i 4 Timer og længere. Han lader Negeren Lee, synge, springe, løbe; føler ham overalt; lugter til hans Aande, og føler am paa Kinderne,om han har Skieg. Har han Ar, saa forkaster han ham, eller betaler ham ringere. Fra Konerne blive Børnene borttagne, førend de sælges, paa det at de skulle gielde desmere; men ved Overleveringen gives Børnene tilbage, som den bedragne Kiiøber undertiden kaster paa Strandbredden.
De solgte Negere bilde sig ind, at Europæerne tilkiøbe sig dem for at fede dem, og siden fortære dem, og denne Frygt formeerer sig, naar de see Skibsfolkene at drikke sig fulde i rød Viin, eller naar een af dem for Sundheds Skyld bliver aareladt. For at formindske denne Frygt hos dem, og deres bestræbelse at myrde sig selv, bliver paa Dækket giort en døvende Allarm med Trommer og Piber, hvorefter man ogsaa vexelviis lader dem dandse til deres Sundheds Vedligeholese, da imidlertid de øvrige neden i Skibet, hvor intet Lys falder ind, og hvorrind der ikkun bliiver pumpet frisk Luft, ligge sluttede til hinanden.
En hemmelig Samtale imellem Negerne giør Skibsfolkene mistænkelige, at de tænke paa at rebellere, hvilket bliver forekommet ved at pidske dem. Dog alliigevel er det ikke rart, at Besætningen bliver overfaldet og myrdet af Negerne, hvorpaa disse lade Skibet drive til Landet. Af de 100000 Negere, som aarlig bringes allene til de engelske Kolonier, der i Aaret 1772 havde i alt 850000, døer en Trediedel underveis. Undertiden skeer det, at Havet under Linien i 6 og flere Uger er aldeles stille, og naar da Mand og Levnetsmidler begynde at fattes, maa Kapitainen, for at redde sig og sine Folk, kaste Negerne over borrde som andre Vare, eller og blande deres Spise med Forgift.
Naar Skibet ankommer til America, saa blive Negerne vaskede, klippede og smurte med Olie. De blive een efter anden anstillede paa et Bord, hvor en dertil bestilt Bundlæge og undersøger deres Sundhed. Efterat han har forsikret, at den, paa hvilken der bliver budet, er frisk og sund og uden Feiil, saa sættes han paa Auction.
... I Brasilien blive de tilkiøbte Negere mestendeels brugte i Bjergverkerne, hvorfra de aldrig komme tilbage igjen. Munkerne maa undertiden fare ned til dem, for at bevæge dem til Christendom, og døbe dem. Paa de Antilliske Øer arbeyde de fra Morgenen indtil Aften i Sukker- eller Indigo-Plantagerne, og har ikkun to Timers Roe der imellem, i hvilke man giver dem noget saltet Kiød, saltet Fisk, oog noget Meel af Maniok til deres Næring. Nogle Herrer sørger slet ikke for deres Spiisning, men give dem Løverdagen frie, for selv at forskeffe sig Spise for den tilkommende Uge. Negerne gifte sig sielden; men derimod vælger hver sig en Negerinde, som han beholder, indtil de blive skildte fra hinanden ved Salg eller Tuskning, eller Forsendelse.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. juni 1775, forkortet - udeladt er beregninger med beløb på at det ikke er en særlig økonomisk god forretning)