Om de Mathematiske og Astronomiske Instrumenter paa det runde astronomiske Taarn i Kiøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

 

Iblandt de instrumenter som af ilden blev fortærede i branden 1728, og hvis tab ventelig aldrig erstattes, og derfor desto mere beklages, var den herlige og kostbare Globus coeleftis, som Tyge Brahe selv havde forfærdiget og indrettet, hvis lige næppe nogensteds i verden har været at finde, og om hvilken Tyge Brahe skriver selv, at den har holdt næsten 6 fod i diameter, men profess. Horrobow Oper. Mathem. Physic. Tom. III beretter at den holdt 4 sjællandske fod. Begge dele kan være ret, såsom det sjællandske mål i Tyge Brahes tid har været mindre, end det nu er. - Denne Globi besynderlige fata, og hvorledes den er fløjet verden omkring fra et sted til et andet, indtil den endelig igen kom til sit rette hjem, er værd at lægge mærke til. Historien taler derom således: Denne globus er først begyndt at arbejdes på i Augsburg, men blev siden ført til Hveen i samme år, da Uraniborg sammesteds blev funderet , hvor den blev bragt til sin fuldkommenhed. Den havde ved Tyge Brahes bortgang af landet den samme skæbne, som alle øvrigc denne berømmelige mands instrumenter, at nemlig fordi de små, siden de store, hvoriblandt denne globus tælles, blev førte fra Danmark til Prag i Böhmen; fra Prag blev de ført tilBenatica, fra Benatica siden igen til staden Prag, hvor de blev forvarede først i kejserens have, derefter i Jacobi Curtii hus. Efter Tyge Brahes død frygtede kejser Rudolphus, at disse instrumenter skulle blive adspredte, hvorfor han gjorde sig umage at få dem, og blev endelig enig med arvingerne om 24.000 kroner, som han betalte derfor. Derefter blev de i bemeldte Curtii hus forvarede under jorden i mørket, at de ikke kom for dagens lys, eller nogen deraf kunne gøre sig mindste nytte, i hvilken begravelse de laå så lænqe skjulte, indtil den store urolighed begyndte i Böhmen, efter kejser Matthiæ død. Men da Prag blev erobret af de Pfalziske tropper, blev instrumenterne bortsnappede, en del fordævede, andre anvendte til andet brug, og de øvrige således adspredte, at man ikke ved, til hvilket af verdens hjørner de er henkomne. Denne globus faldt ved sådan lejlighed i jesuiternes hænder, som førte den til Neise i Slesien; men som hertug Ulrich, Kong Christian den Fjerdes søn, just var med til stede, da denne stad år 1632 blev indtaget, og fik denne globum at se, og kendte den, lod han tage den af staden og føre til Danmark, hvor den med ceremoni blev dedikeret til det Kongelige Akademi i København.

Denne globus blev efter sin ankomst til København på nogen tid forvaret på akademiets auditorium, men siden derfra forflyttet til det runde astronomiske tårn. Nærmere forklaring og beskrivelse over denne i al verden berømte globo, hvorledes og på hvad måde den var forfærdiget, og til hvad brug og nytte, kan fås i Tyge Brahes udgivne Mechanicis. - Foruden denne Globo og andre sjældne mekaniske kunststykker, forvaredes også her på observatoriet før ildebranden et kunstigt og kostbart instrument til at observere alle slags fænomener med, som var indrettet af den navnkundige Longomontano.

Siden ildebranden er dels ved kongelig, dels ved brave partikuliære folks gavmildhed, anskaffede adskillige instrumenter, hvorved de forrige kunststykkers tab nogenledes er blevet erstattet , hvoriblant især må regnes følgende astronomiske instrumenter :

Rora Meridiana som består af et stort hjul, der vender sig omkring sin akse, hvorpå ligger en kikkert. Kikkerten bliver, når hjulet vendes omkring, stedse udi middagscirklen, så at ingen stjerner med dette instrument observeres, uden når de just er i søndre eller nordre meridian. I samme kammer, hvor dette Instrument forvares, er to urværker, som begge går efter stjernernes løb, og kan man ved hjælp af dette instrument og urværkerne tillige, meget nøje determinere Ret-ascentionerne. Diameter af hjulet holder 5 og en kvart fod, og i foco af kikkerten er tre horisontale og syv vertikale Filamenter.

Machira Æguatoria hvilket instrument består af en stor cirkel, som just er in plano æqvatoris og en tyk jernaksel, som kan drejes rundt omkring, og er parallel med verdens aksel. På denne aksel er en kikkert, som kan drejes op og ned, i hvis foco der findes 9 vertikale og 9 horisontale filamenter. Udi kammeret, hvor dette instrument forvares, er et urværk, som går efter solens løb, og kan man ved hjælp af instrumentet og urværket meget let finde hvad stjerner man vil om dagen. Kikkerten er kun tre fod lang, og er mærkeligt, at man med den meget vel kan se Satelites Jovis, hvilke ellers ikke lader sig se, uden med store kikkerter. Diameter af cirkelen, som er in plano æquatoris, er knap 4 fod, og cirkelen er inddelt i 24 lige dele eller timer.

Quadrans Astronomicus. Dette instrument er gjort i Paris af Monsr. l'Anglois. og har kostet 1700 livres. Instrumentets diameter er 6 fod, og Inddelingen er meget skøn og akkurat. Den har alle de fordele ved sig, som nogen kvadrant kan have; men fornemmelig fortjener det mikrometrum at roses, som er i kvadrantens faste turbo. Dette Micrometrum har et filamentum horisontale og et verticale, som begge er ubevægelige, og endda et horisontale, som ved hjælp af en skrue og en fjeder kan føres op og ned. Enhver, som har kundskab om tingen, fatter let, hvor let man ved hjælp af dette Micrometro kan måle subtile ting og små distancer. Dette micrometrum hjælper og meget til, nøje at determinere, på hvad sted i solen pletterne sidder.

Machina Planetarium Roemeriana. Denne maskine er befæstet under loftet, hvorpå Ecliptica er malet: den er inddelt i fine tegn og grader, og viser den ene planets proportionerlige gang mod den anden, såvelsom og på hvad sted på himmelen enhver planet ses på en vis tid. Til denne maskine annekteres endnu en anden, som er hr. Professor Peder Horrebows påfund, hvilken viser dage, uger og år, så at når den ene maskine viser løbet, som enhver planet har gjort, så viser den anden tiden, i hvilken planeterne har gjort bemeldte løb. Disse to maskiner føjes tilsammen ved en lang stang, på hvis yderste ende er en skrue uden ende, som driver den rette machinam planetarum. Denne såvel som de to forste maskiner, er forfærdiget i København af dygtige og erfarne mestre, og denne sidste på fordum kongelig geheimeråd hr. Hincen Lerches bekostning, som har foræret den til observatoriet.

Machinia Jovialium Roemeriana. Ligesom forbemeldte machine viser planeternes proportionerlige gang, så viser denne den proportionerlige gang af Jupiter Drabanter; for det er bekendt, hvor vanskeligt det er, når man ser Jupiter med sine drabantere, at kunne fastsætte, hvilken der er den første drabant, og hvilken der er den anden drabant, og så videre; men ved denne maskines hjælp kan man straks kende, hvilken enhver er, så at den er særdeles fornøden, når man vil observere Jupiters drabanter. På denne maskine er såvel som på machina planetarum en indretning til at vise timer, dage og uger, så at når man stiller indeks på den time som man vil observere, så forestiller maskinen selv drabanterne i den orden som de skal ses på observationens tid. Denne maskine er og forfærdiget her i København, og er en foræring til observatorium af enken af den højberømmelige etatsråd Roemer.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. juli 1762).

En afbildning af Tycho Brahes himmelglobus kan ses i Den Store Danske.