Den danske soldat Hendrik Petersen var i Christiansborg, Guineakysten, Ghana der fungerede for den danske slavehandel 1661-1850. Han kom dertil i 1708 - 21 år gammel - fra Ballum (Sønderjylland), fordi han som 18-årig havde underskrevet en 10 årige kontrakt. Her blev han gift med en 16 årig lokal pige fra landsbyen Teshi. Han kaldte hende Margrethe og de fik sønnen Frederik Petersen i 1710.
Hendrik døde få år efter, og Frederik blev opdraget af sin afrikanske familie. 10 år gammel blev han barnesoldat ved fortet og gik på fortets skole for mulatbørn. Han blev senere adopteret af pastor Elias Svane under navnet Frederik Petersen Svane. Begge rejste til København 1726, hvor Frederik blev døbt med Frederik IV som gudfar. Direktøren for det selskab som ejede The West Indian-Guinean Company finansierede Frederiks uddannelse til universitetsniveau (teologi). Han antog her det latinske navn Fredericus Petri Svane Africanus.
Universitetstiden forløb ikke uden problemer og han tilsluttede sig den pietistiske bevægelse i København, hvilket forværrede hans forbindelser med det lutherske universitets myndigheder.
Han giftede sig med en dansk kvinde, Catharina Maria Badsch, og sammen flygtede de til Guineakysten. Han blev her ramt af adskillige sygdomme. Fattig opgav han den kristne mission og arbejdede i stedet på fortet. Bl.a. med at købe og sælge slaver. Sønnen var blevet sendt tilbage til Danmark. Fredericus blev arresteret, anklaget for forræder og fik 6 måneders fængsel i "det sorte hul" under Christiansborg på vand og brød.
Midt i en revolte blev han løsladt og sendt tilbage til Danmark. Her kontaktede han den person som havde finansieret hans uddannelse, grev Carl A. von Plessen som også kontaktede Frederik V. De besluttede at selvom han ikke kunne arbejde som præst, kunne han virke som degn. Året efter 1. juni 1748 fik han arbejde som degn i Havrebjerg. Han ragede uklar med pastor Gunther og flere af menighedsmedlemmerne. Bl.a. fordi man gjorde grin med ham. Han døde som tandløs, døv og blind tigger i 1789. (Kilde: Christiana Oware Knudsen: The theologian slave trader. 2010)
Samt at Frederik Svane Africanus (1710-1788), også kaldet "Den sorte degn" og "Den sorte Svane" fordi han var født på Guineakysten i Afrika af en ukendt afrikansk kvinde som havde haft seksuelt samkvem med en dansk soldat (Henrik Pedersen). Efternavnet Svane stammede fra hans adoptivfar, præsten Elias Svane (1691-1761). Frederik IV var blevet nysgerrig efter at se hvordan det gik sådanne hedninge når de blev kristnet, så han fik gelejdet Frederik til Danmark hvor kongen himself overværede dåben som fadder. En ting var at Frederik blev døbt, en anden at han tillod sig at gifte sig med en snedkerdatter fra Slagelse, Cathrine Marine Badsch. Det var helt uhørt, men så tog de da bare til Afrika hvor Frederik en årrække var degn og skriver på Guldkysten. Cathrine blev så voldsomt chikaneret af de kristne danskere, at hun så sig nødsaget til at vende tilbage til Danmark. Så Frederik måtte finde en ny kone, denne gang i bedste hedensk stil en afrikansk. Men de kristne danskere kunne stadig ikke lade ham i fred, han endte i fængsel, og rejste så tilbage til Danmark, genfandt sin Cathrine og blev i 1749 degn og skoleholder i Havrebjerg i hele 34 år! Han talte dansk og latin og klarede sig tilsyneladende nu fint, hans navn er endda indhugget i en af kirkestolene. Om han blev mæt af dage, vides ikke. Men han døde i hver fald i 1788. Og senere underviste Klaus Rifbjergs far i skolen hvor hans farfar var lærer.
Degnen Frederik Pedersen Svane Africanus, der blev aflønnet af Godset, [skaffede] Holberg Bryderier; han vilde ikke nøjes med den aftalte Sum og klagede til Kancelliet. For Resten laa Præsten og Degnen i indbyrdes Strid (Bjørn Kornerup, i Holberg Blandinger, 1939, s. 28 ff.)
(Memoirer af Ludvig Holberg. F. J. Billeskov Jansen)
Ludvig Holberg begyndte i 1740 at anbringe sine penge i jord, først i Aarsløv By ved Slagelse, senere herregården Brorup og Orebo Gård og en del bøndergods i Havrebjerg og Blæsing. I 1747 Tersløse Gård og Ødemark.
Degnen endelig, en mærkelig Skikkelse, Frederik Svane, siden, som en anden Scipio, kaldet med Tilnavnet Africanus (Søn af en dansk Soldat og en sort Moder), der endte sine Dage som Sognedegn i Havrebjerg og Gudom paa Sjælland, har i 1748 skildret 10 Aars Begivenheder paa Guinea i en Erklæring til Direktionen. Denne indeholder saa meget om Forholdene i Kolonien i en bevæget Tid, hvor der var lige saa mange Guvernementer som Aar, og dens Sprog og Betragtninger ere saa karakteristiske baade for en Datids Degn i Almindelighed og ham i Særdeleshed, at jeg har paatænkt og tildels forberedt en Udgivelse deraf. Han kom ud til Guinea netop paa samme Skib som Schielderup efter at have taget sin Studentereksamen i Kjøbenhavn, boede i samme Fort som denne og har altsaa kendt ham personlig. Hans Amen lyder - for at blive i Lignelsen - saaledes:
Velbemeldte salig Mand Hr. Schielderup, bekender ieg, var saa brav en Mand, at hans Nafn og Ære staaer, saa længe i Guinea er Accra 2). Hand begyndte strax ved hans første Antrit og Ankomst til Gouvernementet at give et herligt Haab om hans lycksalige Regimente formedelst de besynderlige klare Straaler, hand gav fra sig paa Dyd og Gudsfrygt, retsindige Nidkiærhed for det Høylovlige Compagnie og gudelige For- og Omsorg for det gemeene Bæste i Compagniets Tieneste, fra dend øverste til dend nederste. Til dend hans Hierte besiddende Gudsfrygts clare og kiendelige Kiendetegn udviiste hans Velbyrdighed sooelklare Prøver deri, at hand strax iværksatte først og fornemmeligst dend befundne Uorden paa Fortet Christiansborg ved forrige Uvæsens Afskaffelse og Altings efter en christelig Skick og Ordens Indrættelse, baade til ønskelig Fordeel og Lykke for Compagniet, saavelsom fælles Velfærd for alle Betienterne, som til Beviisning og Zirat for dend sande Christendom, og det især ved de sorte hedenske Qvinders Afskaffelse paa Fortet, [ved] Løsagtighed og Utugt, Druchenskab og Fylderie at hæmme og tæmme, god Skik og Disciplin at holde, Ræt og Rætfærdighed at administrere [og et] christelig Liv og Levnet at føre iblant alle Betienterne, hvilcken herlige og christelige Foranstaltning og Reformation iche andet kunde end drage Guds Velsignelse med sig, som ogsaa klarlig lod sig see i ald hans Tiid. Hand satte Negotien i saadan Floor og Velstand baade til Land og Vand, at der efter alles Bekiendelse i hans Tiid var saadan en daglig og idelig Negotie, som aldrig derefter haver været, saa at der var lutter Herrens Velsignelse i alt det, hand tog sig for. Men hans Velbyrdigheds Leve-Tiid var, desværre! kun saa kort, nemlig fra dend 12 Aug: Ano 1735 til 20 Junij 1736, saa hans Velbyrdighed regierede [kun] 10 Maaneder og 8 Dage til største Skade for det Høylovlige Compagnie og uafladelige Klage for det gandske Land og Fort, blant Sorte og Blanche."
1) Koloniens Tilstand under Wærø.
2) Accra hed det Land, hvori Fortet Christiansborg laa.
(Personalhistorisk tidsskrift, Bind 4; Bind 16; 1895)
Degnen i Havrebjerg.
Fortælling af Anders J. Eriksholm.
Det var en Dag i December 1755.
Hen over Bymarkerne ved Havrebjerg nær Slagelse kom gaaende to Mænd med Bøsse i Haanden
De traadte tungt i den vaade, opblødte Jord, og deres Fedtelædersstøvler var stænkede til af leret Ælte til langt op paa Skafterne.
"Det er det, jeg altid har sagt, Mester Africanus," sagde den ene af Mændene. "I er en velstuderet Mand, og I burde have været Præst fremfor Hr. Joachim."
"For Studeringens Skyld kunde jeg vel have faaet Præstekald." svarede den anden, der blev nævnt Mester Africanus. "Jeg har dyrket min Theologico med ikke mindre Held end Hr. Joachim, og jeg har, som I ved, Jonas Smed, altid kunnet glade mig ved min Konges særdeles Naade".
"Og endnu en Fordel har I Mester Africanus - I har i jer Ungdom færdedes viden om og ved, hvordan Verden ser ud udenfor Sognegrænsen."
"Det ved jeg, Jonas Smed. Og sligt glemmer en Mand aldrig. Det er herligt at leve under Afrikas Sol, og jeg længes meget ofte tilbage til dette mit fjerne Fødeland."
"I kom jo som ganske ung her til Landet, ikke sandt?"
"Jo. Jeg var kun fjorten Aar. Min senere Plejefader, den gode Hr. Elias, Sognepræst i Sorterup, tog mig med hjem til Danmark efter vor højsalige Konges Ønske. Jeg var jo en liden Hedning den Gang, og jeg fik den kristelig Daab i Garnisons-Kirken i vor Hovedstad. Kongen selv stod Fadder til mig, og I faar tro Jonas Smed, at det var mig en synderlig højtidelig Stund!"
"Det forstaar sig, Mester Airicanus - en anden En har jo maalict nøjes med mindre."
De to Mand var naaet til et Hegn of Pil og Bukketorn. De fulgte Hegnet, hvor der var Ly for Blæsten, og Jonas Smed, der var kommen et Par Skridt foran, hev en Flaske op af Lommen og vendte sig mod sin Ledsager.
"Hvad mener I om en lille Styrketaar, Mester Africanus?" spurgte han.
"Jeg siger Tak til den, som byder."
Smeden drak først og gav saa Flasken til Africanus, medens han nøje vogtede paa dennes Minespil.
"En passende Blanding af Malurtdraaber giver Drikken en krabat Smag, ej sandt?"
"Jo, I har Ret, Jonas Smed. Og I har været særdeles heldig med Blandingen."
Da Africanus havde drukket, tog han sin Hat af og strøg med Bagen af sin Haand over Panden, der var vaad af Sved efter den trælsomme Tur over Markerne.
Der var noget stærkt fremmedartet over hans Udseende. Hans Hud var lidt gullig. Haaret sort som Kul, og dertil dækkede det Hovedet som et eneste stort Krøl. Øjnene var mørke og havde et livligt og livligt skiftende Blik*)
*) Han var Søn af en dansk Soldat og en Negerkvind; han blev bragt Hjem af Præsten Elias Svane i Sorterup. fra hvem han tog Navnet Svane. Degnen Svane, eller "Africanus", vides at have haft Sammenstød med Holberg, der var lidt efterladende med Udbetaling af Skoleløn.
(Skive Folkeblad 24. december 1917).
Se også Anders J. Eriksholm: En degn i Havrebjerg Frideric Petri Svane Africanus.
I den sjællandske landsby Havrebjerg levede fra 1749 en degn ved navn Frederik Svane med tilnavnet Africanus. Han var født i Afrika i 1713, og fra Guinea var han kommet til Danmark. Her blev han døbt, og der blev sørget for en uddannelse. Efter et nyt ophold i Guinea kom han igen til Danmark, hvor han havde hustru og barn. Ansættelsen som degn i Havrebjerg synes at have hjulpet ham ud af den yderste fattigdom, men skønt Frederik Svane socialt opnåede en bedre status end flertallet af tilflyttere, blev hans stilling ikke indbringende. Hans herskab var ingen ringere end Ludvig Holberg, ejeren af Brorupgård og skolen i Havrebjerg. Mellem Holberg og Svane var der en langvarig strid om degnens pengeaflønning, ud over de naturalier som han sikkert har modtaget. Denne pengeløn ville Holberg efter sin fortolkning af reglerne ikke sætte højere end 6 rdl. årligt. Holberg døde i 1754, Svane først i 1788 i Slagelse hospital efter 35 år som landsbydegn.
(Historiske Meddelelser om København 2000)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar