Hr. Kammerherre Wedel Jarlsberg har udgivet et lidet Skrivt under Titel: Fædrenelandske Betragtninger, hvori han især tager Landværnet i Forsvar mod de Beskyldninger, man har villet vælte paa det. Forf. forsikkrer, at Landværnet, selv saa uøvet som det var, havde kunnet afværge Landgangen i det mindste i den Kant af Landet, dersom det havde været samlet ved Landgangen, og faaet Lov til at gaae Fienden i Møde. Han forsikkrer endvidere, at Corpset ikke kunde blevet Angrebet paa en ubeleiligere Tid eller i en ubehageligere Stilling. Bataillonerne fra Øerne ankom først om Aftenen og om Natten til den 29; da havde om Dagen maattet tilbagelægge 9 Mile, og deraf de 4 til Fods. Da de kom seent, maatte de ligge paa Marken om Natten, og stax om Morgenen maatte de stille sig mod den angribende Fiende. Endeel af de Sjællandske Batailloner kom halvtrætte lige fra Exerceerpladsen, hvor de fra om Morgenen tidlig af hade øvet sig, og maatte stille sig op en Front mod Fienden. Paa ordentlig Retirade, Manoeuvrering og alt, som hører til Strategie var ikke at tænke, thi Fienden rykkede med sit Artillerie, dækket af Cavallerie lige imod, og hans Dragoner og Skarpskyttere havde allerede omgaaet venstre Flanke. Den høire stod lænet paa Stranden, og en Deel af Bataillonens tactiske Bevægelser maatte skee under Fiendens Canoner. Fienden kunde, og vilde sikkert ogsaa have sprængt hele Corpset i Stranden, dersom han havde været mindre frygtsom og ikke saa langt tilbage bag sit Artilleri. Gen. Linsingen, som siden indsaae denne Feil, foregav at det var skeet af Ædelmodighed!! At vort Cavallerie, som blev sendt til Bedækning af et Par smaa Canoner Fienden i Møde, som vare uvante til Skud. Oberst v. Alten skal have erklæret, at den Orden og Præcision, hvormed det Danske Cavallerie fremrykkede, imponerede hans Folk, som først fik sit Mod, da de saae de fleste Heste vende sig og kom i Uorden. Af regulairt Cavallerie befandtes kun et et lille Detachement af Sjællandske Ryttere, som forhen var blevet sendt til Kronborg og udelukket fra Kjøbenhavn, og Regimentets Exerceerskole. Det Par smaa Canoner, der sendtes mod Fienden, gjorde fuldkommen deres Pligt saalænge de kunde. Nu stode endeel Batailloner opstillet en Front for Fienden, isoleret, i en uafbrudt Cartesche-Ild. Fiendens Haubitzer kastede Granater paa Mandskabet; Skarpskyttere og Dragoner havde han i Flankerne; derved at de stode, blev Cavalleriets Retirade dækket, ellers vilde hver Mand af Bataillonen blevet sprængt i Vandet. Nu først begyndte høire Fløis Batailloner, at retirere sig igjennem Kjøge; endnu stod venstre Fløi, og indtil det fiendtlige Artillerie en Front kom tæt paa Livet, det forgjeves havde taget en anden Stilling og der blev commanderet: omkring march march! stod sidste venstre fløi urokket.
(Om 29 August 1807, Slaget ved Køge): Nyeste Skilderie af København, nr. 25, 5 Januarii, 1808)
Slaget ved Køge og Herfølge den 29. august 1807 er behandlet i et særskilt indslag. Endvidere er en udførlig topografisk vandring mm. at læse i Vandringsløse Tidende, 10 november 2018. Om Slaget ved Køge den 29. August Køge, se Nyeste Skilderie af København, nr. 25, 5 Januarii, 1808)
Nyeste Skilderie af København, nr. 92, 29 Augustii, 1807. Nummeret beskæftiger sig med udfaldet mod Nørrebro og den Classenske Have på Østerbro.
Madam Broagers Bekjendtgjørelse, hvori hun melder sin haabefulde Søn, Livjæger J. A. Broagers hæderlige Død for Fædredelandet i sin Alders 22de Aar. En fiendtlig Kugle - disse ere hendes Ord - som traf ham ved første Udfald mod Fienden ved Vibenshuus, var Aarsag til hans Død. Ti uger udstod han med Standhaftighed haarde Lidelser. Haabet smigrede mig dog om hans Redning, men jeg - blev skuffet. - Jeg mistede i ham min Alders Støtte. Min Trøst i min dybe Kummer er denne, at han havde opfyldt sin Pligt mod Fædrenelandet, var elsket af sine Foresatte og af enhver som kjendte ham.
(Om 31. august 1807: Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)
(Udfaldet ved Vibenhus skete den 17. august 1807, og gik gennem Classens Have, Østerfælled til Lille Vibenhus. 1 døde, 13 blev såret. Yderligere udfald forekom 20. og 25 august, og 26. og 31. august - sidstnævnte det mest kendte).
Den 30. august ved middagstid flyttede Københavns kommandant, generalmajor Ernst Peymann sit hovedkvarter fra Kommandantgården i Kastellet til Raus Hotel på Kongens Nytorv (nu Hotel d'Angleterre)
Udtog af en Rapport fra Langeland d. 1 Sept. D. 31 August lagde en Kutterbrig sig tæt under Steengaards Skov og beskjød vore Strandposter. Jeg formodede strax, at der skulde sættes Folk i Land, og commanderede 24 Jægere til at modtage dem paa behørig Maade ved Landingen. Jeg selv tog 12 Dragoner og reed langs med Stranden. To Barkasser vare ikke langt fra Landet, men de gik bort da de saae os. Lieutenant W. reed ved Siden af mig og Dragonerne bag os. Pludseligen hidsede de to Barkasser Seilene op roede af alle Kræfter og gave os to Kartæskeskud, som fløi imellem os, uden at beskadige enten Mennesker eller Heste. Jeg trak mig derpaa til Skoven, for ikke, unødvendigen, at udsætte Folkene for Canonilden. Barkasserne gik tilbage til Skibet. Jeg gik frem med W., for fremdeles at observere Fiendens Foretagender. Neppe vare vi blevne synlige for Skibet, førrend de gave os tvende Skud; den ene Kugle gik forbi os paa høire, den anden paa venstre Side. Jeg lod Kuglerne grave ud og fandt, at det var ottepundige. Briggen blev ved at give Ild, men uden Virkning. Henimod Middag kom en lille Brig til, som lagde sig endnu nærmere Land, fyrede stærkt og skjød ofte Grene ned fra Træerne. Da Aftenen stundede til og Barkasserne havde begivet sig bort, commanderede jeg 6 Jægere og 4 Dragoner paa Vagt. Med største Fornøielse forsikkrer jeg, at saavel Jægere som Dragoner vare raske og aldeles ligegyldige med Canonaden. Fienden morede sig med at skyde og kaste Ildkugler hele Natten. Jeg lod bringe en Pjece til Skoven, for at vise at vi ogsaa havde Midler til at tage imod dem, dersom de vilde i Land. I Dag forholde de sig dog rolige, og skyde ikke mere.
31. august femte udfald, igen mod Classens Have. I dette deltog generalmajor Peymann. Efter at være såret i foden skal han have sagt til lægen: "Åh, det er ingenting. Her burde kuglen have truffet", og pegede og sit bryst. Han havde åbenbart indset det håbløse. I dette det største udfald deltog 2.200 mand, herunder 50 brandfolk og 50 af Holmens tømmermænd. Formålet var at nedrive bygningerne i haven og fælde træerne så Kastellets kanoner kunne få frit skud. Den 14-årige herregårdsskytte Frits Abel Hammer ramte den engelske general Baird og sårede ham i armen. Efter kapitulationen fik han et par pistoler som belønning for sin skydefærdighed. En lille rest af Classens Have findes stadig i gården til Classensgade 58 og 60.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar