Krigsefterretninger:
Ved de Udfald, som Kongens Livjægere, Herregaardsrytterne og Regimentsjægerne gjorde den 25 d. M. kl. 2½ om Eftermiddagen, havde de Engelske Jægere, som ere klædte næsten som vore, skjult sig bag Træerne og i Krattet ved Blaagaard, bag Plankeværket om Jødekirkegaarden, og paa flere saadanne Steder. Da vore Tropper nærmede sig dem, bleve de modtagne med Musketild igjennem Vinduer, Krat, Plankeværker etc. Dette skrækkede imidlertid ikke vore brave Krigere, og først efter at de havde tilføiet Fienden betydelig Skade, ansaa de det for raadeligst at trække sig tilbage under Fæstningens Canoner. Fra Bastionen ved Nørreport blev der imidlertid fyret stærkt med vore Canoner. Ved dette Udfald mistede vi den kjekke Lieutenant Bruun ved Kongens Livjægere, som var foran i Ilden, og hvis Liig de Engelske endnu ikke have villet udlevere. Dagen derpaa gjorde vore Jægere atter et Udfald, og tilføiede , understøttede af Canoneerbaadene, de fiendtlige Troopper, som havde skjult sig i Classens Hauge, stor Skade. Kun fire af vore Folk bleve den Gang saarede.
De fiendtlige Jægere havde skjult sig i et lille Huus (Steeenhuggergaarden) ikke langt fra Blaagaard, hvor de havde meget travelt med at henslæbe Sandsække etc. for at gjøre sig et Brystværn; men Canonerne ved Nørreports Bastion fyrede paa dem, og adskillige Kugler gik lige igiennem Huset. Hver Gang en Kugle rammede, toge de over Hals og Hoved Flugten.
Man vil paastaae, at Fienden har sat mange af sine Matroser i Land, for at bruge dem som Artillerister.
Under vore Folks Udfald i Tirsdags holdt fiendtlige Tropper paa Nørrefælled. Med Kikkert kunde man i Onsdags tydelig see, at de Engelske opkastede en Skandse paa den saakaldte Valbymark, hvor de havde plantet en Morteer. Samme Dag mønstrede de deres Tropper ved Brønshøi. I Vibensallee langs med Blegdammene er de meget sysselsatte, og der i nNærhedenmaa de have opkastet enSkandse. Man kan tydelig see, at de betjene sig af Sandet i Sandgravene ved Vibensallee.
De fiendtlige Jægere have skjult sig i den Classenske Hauge. Denne er hidtil bleven stærkt beskudt og Fienden foruroliget fra Citadellet og Volden af.
Under Canonaden i Onsdags traf en Skytgranat, som varudkastet fra det fiendtlige Batterie bag Svanemøllen, paa Canonerchaloupen Stubbekjøbing, hvorved den sprang i Luften. Chefen, Lieutenant Bruun, og 16 Mand bleve reddede, 12 Mand qvæstede og 31 Mand sprang i Luften. Man vil have bemærket, at de Engelske endog skjøde efter de af vore Folk, som vilde redde deres ulykkelige Brødre.
Et Batterie, som fienden har opkastet ved det saakaldte gamle Pesthuus, er bleven beskudt fra Fæstningen og fra vore uden for Kalleboe lagte Canoneerfartøier, hvilke have liidt noget.
(Herefter følger en håndfuld navne på faldne)
Vi have sat Ild paa Glaciholm, Eurin, Ægypten, Møllen tæt derved og nogle Bygninger paa Nørrebro. I Aftes brændte den store Gaard paa Vesterbro, som en Krokone i Valby have ladet bygge i afvigte år.
I Morges Kl. 3. hørte man paa Volden, at Fienden lod slaae Generalmarch paa Frederiksberg. En stor Deel fiendtlige Tropper, forsynede med Spader, Hakker etc. kom derpaa fremrykkende lige til Skydebanen, og adskiltes i tre forskjellige Afdelinger, hvoraf hver marcherede til sin Port.
Man vil vide, at Fiende har gjort et Angreb på Cronborg fra Landsiden, og er blevet slaaet tilbage med betydeligt Tab.
Et Bornholmsk Fartøi, der havde to Fruentimmer ombord som Passagerer, er i disse Dage ankommen hertil. Fra den Engelske Flaade fyrede man paa det uden at ramme det; det samme var Tilfældet da det nærmede sig vor Defension, men dens Ild ophørte strax da den blev det Danske Flag vaer. Ved dets Afseiling fra Bornholm vidste man der aldeles ikke, at Engelland havde begyndt Fiendtligheder mod Dannemark.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. Løverdagen den 29 Augustii, 1807)
Samtlige Biskopper have af Hs. Kongel. Højhed Kronprindsen faaet saadan Skrivelse "Under den ligesaa svære, som hæderlige Kamp de danske Vaaben have at bestaae imod en overmægtig Fiendes skjulte og pludselige Overfald, maae den Forvisning indgyde Os Haab og Mod, at Gudss Almagt vil beskytte den retfærdige Sag. En almindelig Paakaldelse om Guds Bistand for de danske Vaaben som fægte for den gode Sag, vil, under nærværende Omstændigheder, blive den kraftigste Opmuntring til Mod og Vedholdenhed for den danske Undersaat. I denne Hensigt paalægger Jeg Dem herved, at foranstalte, at en passende Bøn hver Søndag aflæses fra samtlige Prædikestole i deres Stift og, for at være desvissere om, at denne Bøn overalt affattes saaledes, at den i lige Grad opvækker Menighedens gudelige Andagt, indgyder den Tillid og Mod, og bestyrker dens Fædrenelandsaand, vilde det maaske være meest hensigtsmæssigt, om De selv vilde udkaste og omsende Formularerne til slige Bønner. Hovedqvarteret i Kiel den 28 August 1807. Friderik, C. P.
(Om 28. august 1807: Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1807)
Evakueringen af Ladegården, 29.-30.august 1807 blev behandlet i nogle artikler udkommet efter bombardementet:
Man paastaaer, at de Syge, som under Krigen bortførtes fra St. Hans Hospital, der fra et Hussvalelsessted for den ulykkelige Menneskehed blev forvandlet til et Plagested for Kjøbenhavns uskyldige Indbyggere, vare i en Tid af sex og tredive Timer indespærrede i Frederiksberg Kirke, førend de bleve henbragte til de Steder, der anvistes dem. Det skal have været et rædsomt Syn at see disse mange ulykkelige Afsindige og Sindssvage sammenproppede i et saa snævert Rum, hvor Luften var næsten forpestet, og hvor man maatte slaae et Vindue ind, for dog nogenlunde at forbedre den. Frederiksberg Kirke i Aug. 1807 synes at være et værdigt Sidestykke til den bekjendte Black-hole i Ostindien.
(Om 29.-30.august 1807: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807)
De fra Ladegaarden af Fjenden udflyttede Hospitalslemmer bleve først et Par Dage holdte i Frederiksberg Kirke, men siden ligge 400 omtrent deraf paa Staldbygningerne af Frederiksborg Slot, ogsaa Dr. Seidelin er paa Frederiksborg.
(Om 29.-30.august 1807: Dagen, 14. september 1807.)
Antallet af de Syge og Veneriske, som under Beleiringen bleve forflyttede fra St. Hans Hospital til Frederiksberg Kirke var 500. De bleve transporterede paa Bøndervogne under Escorte af Engelske Ryttere. Hænderne vare bundne paa dem med Forklædebaand. De Bindegale bleve lagte hen ved Alteret, de minde Gale satte i Stolene, og de Veneriske, 16 i Tallet, henbragte i Staldene ved Frederiksberg Slot. De fik af Fienden baade Kjød og Brød. De vare indelukkede paa dette Sted i 48 timer, og under den hele Tid maatte Bøndervognene, som skulde befordre dem videre, vente udenfor. Paa Gulvet maatte man for Reenlighedens Skyld strøe et Læs Hø og et Læs Halm. Denne Samling af menneskelig Elendighed paa et saa høitideligt Sted maatte naturligvis opvække hos de bevogtende de veemodigste Følelser. Men midt under denne Jammer var man dog her Vidne til tragikomiske Scener. Den bekjendte afsindige Cruse, forhen Præst ved St. Hans Hospital, raabte strax ved sin Ankomst ganske høit: Jeg er Bisp og Hoved for det Hele! Derpaa begyndte han at præke og holdt ved dermed hele Natten. Ligeover for ham havde den afsindige, forhenværende Capitain, Green, placeret sig, som nu har et langt flettet Skjæg. Han faldt Prædicanten bestandig ind i Talen baade med Indvendinger og Spørgsmaale. Talens Æmne var Krigen med Engellænderne. "Haver Taalmodighed" sagde Cruse, "mine Tilhørere! Taalmodighed overvinder alt. Jeg haver været Præst og præket for Hans Majestæt, og haaber endnu at blive Præst igjen." - "Ih, hvad hjelper det mig" raabte Capitain Green, "at jeg er Capitain for den hele Flaade, naar Engelskmanden, den Hund, stjeler den" - og saaledes taldes og prækedes her pro og contra den hele Nat. Det er ellers en sand psychologisk Mærkværdighed, at selv de Galne sysselsætte deres Ideer med Dagen Anliggender.
Da Engellænderne flyttede Lemmerne af St. Hans Hospital til Frederiksberg, tilbageholdt de Hospitalets Matratser og Sengeklæder og brugde dem til Sandsække, til at bedække Gaarden og til Strøelse for deres Heste. De berøvede Inspecteuren sin Samling af Geværer og Tobakspiber og Lægen af hans skjønne Samling af Bøger og Præparater det der havde meest videnskabelig Værd. Alle Lemmernes Kister og Kufferter bleve sønderslagne og det gode Tøi deraf udtaget. Saa vidt Beregning løselig an gjøres, er der røvet 14 til 1500 Par Lagener og 3 til 4000 Skjorter og Særker. Tapetet i Værelserne er ituskaaret og nymalede Døre bemalede med Bogstaver og Figurer. Resten af 140 kort for Fientdlighederne indkjøbte Favne Brænde er efter det engelske Feldtcommissariats Ordre ført bort. For 104 Favne er givet en Erstatning af 1040 Rdlr. Hospitalets Tab kan efter en løselig Beregning anslaaes til henimod 30000 Rdlr.
(29.-30.august 1807. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 3, 20 October 1807)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar