21. august landsatte englænderne 5.000 mand ved Brøndby Strand.
En anden Skrivelse fra Sielland, den 21de Aug.
I Dag Eftermiddag Kl. 2. viiste sig et Corps Engellændere bestaaende af 3 til 400 Mand Cavallerie, 4 Pikeer Artillerie og noget Infanterie i Landsbyen Gloestorp. Denne Maneuvre bevægede den commanderende General til at tage en sikkrere Stilling, og trak sig om Natten til Korndrop. Ved denne Leilighed viiste sig ret tydelig, hvormeget vort Infanterie saavelsom Cavalleries Fortrolighed tiltager. Landeværnets beste Maneuvre er med Bajonetten, hvormed de gjøre modige Anfald.
(Om 21. august 1807: Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 4. september 1807)
Artiklen: "Til mine Medborgere".
Kjøbenhavn, den 22 Aug. Kl. 1 om Middagen. Alting i Hovedstaden er saa roligt, at man næsten ikke skulde formode nogen Krig, dersom ikke de mange tusinde væbnede Landsforsvarere paa Voldene etc. sagde os, at der ligger en Fiende uden for, som forgjeves pønser paa at opsluge os. Kjøbenhavns uforsagte Indbyggere tænke alle som een, og vore kjekke Tropper længes inderlig efter at overtyde Fienderne om, at de besidde om ikke Brittisk, saa dog Dansk Mod. Den Engelske Flaade synes at have stor Respect for vore Batterier, og intet af dens Skibe tør nærme sig ved de skete Udfald. Engellændene have hidtil ikke erobret andet end et par stakkels Kystfarere. Vagtskibets Borttagelse ved 2 Engelske Orlogsmænd vil ingen ærekjer Britter ansee for nogen Erobring. - Ved Svanemøllen har Fienden anlagt et Batterie, som i forgaards Nat blev angrebet af vore Tropper. De skulle have anlagt et andet paa Kildevæld ved Strandkanten. De betale ikke, som det før hedte, Alt hvad de faae. En Slagter have de i Gaar frataget 30 Lam. - Enkelte af deres Tropper har man hidtil kunnet see spadsere omkring ved Frederiksberg Slot. Ved Vebek have de opslaaet Telte. - Kongens Livjægere udmærke sig meget. - For Britternes Bombardement frygter næsten Ingen *). Bomber gaae itu i Luften afvigte Mandag. - En stor Deel Engelske Krigsskibe komme opseilende fra Kjøgebugt af. - Ved Saltholm have 3 Engelske Krigsskibe lagt sig med et lidet Fartøi imellem sig, som fører Dansk Flag. - Paa Frederiksberg Slotsaltan see nogle Officierer igjennem Kikkerter ud til Flaaden.
*) Til Beroligelse for enkelte Mennesker, maa jeg her erindre, at den Danske General, Hertugen af Würtemberg, kastede i Aaret 1700 over 10,000 Bomber og mere end 20,000 Kugler ind i Tønningen, uden at der ødelagdes mere end et eneste Huus. I Aaret 1801 kastede Engelskmændene mange hundrede Bomber ind paa Helsingøer og Cronborg, uden engang at beskadige eller ødelægge et eneste Huus.
(Nyeste Skilderie af København, nr. 90, lørdag 22 Augustii, 1807)
I Forgaars og i igaar foregik nogle Forandringer i den engelske Flaades Stilling. Næsten hele Skoven af Førselsskibe, som hidtil laae bag Orlogsskibene omtrent 1½ Miil nord fra Reden i en Linie fra vor Kyst og midt ud i Farvandet, har pakket sig over imellem Saltholm og Skaane lige ud for Malmøe. Om den Førselsflaade, som nogle Dage krydsede i Køgebugt og hos hvilken det kun synes at være et Linieskib og nogle Orlogsbrigger, ved man nu at den ligger dybt inde i Køgebugt langs Landet. - 3 Linieskibe, heriblandt Tredækkeren Prindsen af Wales gik igjennem Hollænderdybet og lagde sig sønden for Middelgrunden, muligt i den Agt at angribe Prøvestenen. Den øvrige Del af Flaaden laae i Aftes endnu i en Linie i Vest og Øst i Højden af Konstantia. Nogle Fregatter og Gumbrigger lagde ind i Svanemøllebugten, saanær Landet som Grunden tillod, og prøvede paa at række Kastellet og Trekroner med deres Bomber. - Igaar opfordrede disse Voldsmænd til at overgive Staden, men fik det Svar af Hs. Ex. Gen. Peymann at han havde Ordre at forsvare Staden til det yderste, og at et saadant Forsvar var hver Kbhavnsk Borgers Ønske. Det Sandeste Ord der kan siges! Den Kbhavnske Borger taaler villig enhver Opofrelse og seer heller sit Hus fortæret af Luerne, end at den Tanke skulde næres af ham, at have sveget Fædreland, Regent, Ære og Pligt. Med Glæde vover han sit Blod, for i Fjendens at føle sin Harme over det troløse Overfald, og over Opfordringen, der ere de mest krænkende Fornærmelser. I sytten Aar rasede Stormen rundt om Danmark. I sytten Aar vidste Frederiks Statsklogskab at indgyde alle de krigende Regjeringer den største Tillid til hans Neutralitet. De mægtigste Hære, der knusede store Stater, vandrede vore Grændser forbi, som Fredens og Ærekjærlighedens hellige Enemærker. Selv den Regjering, der nu anfalder os, kan intet Paaskud end sige Grund finde i Danmarks Adfærd, men drømmer, at hvis den ei øver Vold imod os, vil en tredie eller fjerde Magt gjøre det. Rimeligen er selv denne Drøm kun opdigtet; men den Drøm, at Arils Stad kunde kues til skændig Eftergivenhed, den har England havt! dets Flaade og Hær have den neppe længer; og vor Pligt er det at udrydde enhver Levning deraf, som endnu kunde være tilbage hos dem. Fjærn eller nær stoler Frederik paa sit Kbhvn. Paa ham stoler igjen Kbhavneren paa den Prinds, der vovede sig tvert igjennem Fienden paa Beltet, for at gjøre sit til at afværge Danmarks Vanære. Hvilken Glæde naar Kbhvn atter savner ham. Stolt vil han skue dets tapre Mænd; stolte ville vi skue vor tapre Prinds, og med Foragt see den Fiende at fjærne sig, der voveede at byde os Haan.
Ved Skagen have det engelske Linieskib og den engelske Fregat, der fra Sundet vare afsejlede for at indhente det danske Vagtskib Frederiksværn, indhentet samme, og efter en hæftig Fægtning nødt samme til Overgivelse. Kapt. Gerner med sit Mandskab har hævdet den danske Søkriger-Ære. Omtrent en Snes Saarede ere af de Engelske sendte hidtil Kbhvn, Fregatten selv ligger paa Reden med dansk Flag, men besat af vore Fjender.
(Dagen, lørdag 22. august 1807)
24. august 1807 faldt nogle bomber i Kastellet. En faldt på kirkepladsen, hvor et par hundrede soldater sad og spiste, uden at nogen kom til skade. Hvilket forledte dem til at tro at de engelske bomber måtte være ufarlige.
Igaar Morges saaes et Korps Fjender opstillede paa Valbybakke. Om Eftermiddagen bleve Reberbanerne af os selv stukne i Brand, og aldeles nedbrændte. Barkmøllen ved Østerport kom i Aftes i Brand og fortæredes uden at man vidste Aarsagen dertil.
Under Fægtningen i Søndags, som i sit Slags var sjælden, da Angreb og Forsvar for den største Del skede med Bomber, bleve de engelske Linieskibe norden for Trekroner liggende i uforandret Stilling, paa et nær som krydsede foran dem. Dog gjorde nogle af dem engang Sejl løs, som om de ville lette. Det samme gjorde ogsaa i Begyndelsen de 4 engelske Linieskibe, der i nogle Dage havde ligget ved Sydenden af Middelgrunden, men ogsaa disse bleve liggende, skjøndt de havde Medvind til Kongedybet.
Igaar kunde ingen engelske Førselsskibe mere sees enten i Køgebugt eller ved Malmø. Den største Del af dem er atter kommen tilbage til den sjællandske Kyst lige udfor Torrbek, og laae der i en vidudstrak, tilsyne uordentligt Ankring.
Det hedde i Begyndelsen, at de Engelske betalte alt hvad de forlangte ude paa Landet, men man har fundet, at det [....] næsten allevegne har Sted. Da de først ankom [......] for Staden forlangte de 24 Potter Mælk paa [.....], betalte dem med 4 Halfpennes [...4 sk.) siden fik de atter Mælk og betalte slet intet. Da [...] [...]des til den Højstkommanderende paa Frederiksberg, kom der en Englænder og joge baade H[..] og [...] bort. Paa nogle Steder have de taget med Grovhed, og paa nogle betalt med falske Penge.
(Dagen, tirsdag den 25. august 1807)
Den Proclamation, som Engellænderne ved deres Landgang i Sjælland have ladet udgaae, er forfattet paa Tydsk, og bør betragtes som en reen Satire over alt hvad der kaldes Proclamation. De sige heri, at de ere komne som Venner, for at sætte Skranker for Frankrigs tiltagende Magt og beskytte os imod den; at de have sendt en Minister til det Danske Hof, og understøtter hans Fordring med en Flaade; men at vor regjering har negtet dem den retfærdige og billige Fordring, at give dem vor Flaade til Underpant for vor Neutralitet.
Kjøbenhavn, den 25 Augusti, om Middagen kl. 1. Strax efter Affairen d. 23 imellem nogle af vore Bombarderchalouper og Pramme og endeel af de fiendtlige Bombarderere, saae man iaften Mennesker i Tusindtal i Esplanaden ved Citadellet. Her havde man det trøstende Syn, at de fiendtlige Bombarderere havde trukket sig tilbage, og at en stor fiendtlig Brig syntes at have faaet det halve Bogspryd overskudt. Siden den Tid er intet synderligt forefaldet. Reberbanerne paa Nørrebro har vort Gouvernement ladet afbrænde i Gaar Eftermiddag, paa det ingen af de fiendtlige Tropper skulle faae Leilighed til at forskandse sig bag samme. I Falkoneeralleen skal Fienden have ladet fælde endeel Træer og planet Canoner. Hans Jægere ligge omkring i Grøvterne og i Sæden i en temmelig lang Afstand fra vore Forposter. I Aftees prøvede han at kaste et Par Bomber fra Landsiden, men uden Virkning. En Canonkugle faldt lige i Peblingesøen. - I Gaar Eftermiddags kastedes, til Prøve, 6 Bomber af 3 Morterer fra Rosenborg Bastion. De faldt paa Nørrefælled bag Vibens Allee. Ingen af dem mislykkedes, thi de sprang enten strax, da de vare nedfaldne eller et Par Minutter efter. - Paa Frederiksberg Slotsaltan sees endnu Officerer med Kikkert.
Dette nummer indeholder også citater fra engelske aviser fra juli
Kjøbenhavn, den 25 Augusti, Kl. 2½. Vore Forposter og Piqueter staae nu langt ud ved Hr. Rings Fabrik, ved Blaagaard, Nørreallee etc. Kongens Livjægere, Herregaardsskytterne og Regimentsjægerne ere under Sang og Hurraraab rykkede ud for at drive de Engelske saa langt som mueligt tilbage. - I dette Øieblik har man paagrebet et i Fruentimmerdragt forklædt Mandfolk ved Blaataarn.
(Nyeste Skilderie af København,nr. 91, 25 Augustii, 1807)
Holsteen 25de August. Kiøbmand Belitz fra Kiel, som havde tilført Englænderne og deres Allierede Proviant, have Engl., uagtet han kom fra dem og deres Allierede, angrebet uden for Frideriksort, brændt hans Skib og taget de 3000 Rd. han havde hos sig og ladet ham gaae med 10 Daler. (Denne barbariske Handling er os ogsaa til Fordeel; den siger vore Skippere og Andre, at det nu ikke betaler sig at agere Smughandler og Nidding mod sit Fødeland. Ventelig var dette ikke Tilfældet med Belitz, der vel havde solgt dem sin Ladning i Svenskpommern.
(Om 25. august: Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 3. september 1807)
25. august tredje udfald mod englændernes batteri ved Blågård. 26. august fjerde udfald, denne gang mod Classens Have for at drive englænderne tilbage.
I Aftes afbrændte vi Møllen bag Trommesadlen og nedbrød paa det yderste lille grundmurede Hus paa Tømmerpladsen.
I Formiddags stak vi Ild paa Glasiholmen, Eutin, Egypten, Møllen tæt derved, og paa nogle Bygninger paa Nørrebro.
(Dagen, fredag den 28. august 1807.)
Ogsaa på Østerbro anlagdes Ild i Gaar. Saa at det brændte paa tre Sider af Staden. Dette Syn som for to tre Uger siden vilde være Anledning til Jammer og udpræget mangt et Medynks Suk, var nu et Signal til Glæde. De Ord: "Glaciholmen brænder" hørtes fra Vester til Østervold næsten paa eengang og Udraabet Gud skee Lov hørtes allevegne med, tilligemed Forbandelser over de Engelskes nedrige Adfærd. Hvor vidt deres Lumpenhed gaaer, kan sees deraf at de, ved at bruge St. Hans Hospital som et Brystværn for deres Skarpskytter, ja ved at anlægge et Batteri foran det, have sat os i det Valg, enten af Medynk med Hospitalslemmerne at skaane Fjenden til vor største Skade, eller at bruge vort Skyts i en Retning, hvorved det ikke kan undgaaes, at Kuglernes Spor jo sees paa Ladegaardsbygningerne. Men England har saameget uskyldigt Blod paa sig, at dets Generaler venteligen troe, at det fjerne kan tage disse Patienters med oven i Købet. - Man har her i Staden Afskrivten af de Proklamationer de Engelske udstæde i Sjælland, der i Historiens Aarbøger ville vorde de uomstødeligste Beviser paa den mageløse Frækhed, hvormed vor Fjende træder al Folkeret under Fødder, og evig brændemærke det Ministerium, der har undtænkt dette Overfald paa Danmark. - Paa Nørrebro op til Blaagaardsalleen har Fjenden i endel Dage arbejdet paa et Batteri. - Endnu imorges laae de 9 til 10 engelske Linieskibe norden for Trekroner for Anker i samme Stilling. Bag dem hele Førselsflaaden, og foran nogle Fregatter og Brigger krydsende frem og tilbage. Ligeledes ligger der endnu 4 til 5 Orloggere og Fregatter syd for Prøvestenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar