Det fortjener at anmærkes til Bornholmernes ros, at ligesom de allerfleste Kaperførere ere Bornholmere, saaledes have Bornholmerne fra deres Ø selv viist saadan djærv Kaperdaad, som man forgæves, på Helsingør nær, vil søge Exempel paa andetsteds. Saaledes toges i Sommer 5 engelske gode Priser af Sandvig og Allinge samt Fiskerlejet Teines Beboere, paa en Maade som vel fortjener at kjendes. Intet af dem er taget med Kaperfartøj eller mindste Kanon, men alle med uarmerte Fiskerbaade. Med de første to gik det saa til. Nogle faa ubevæbnede Mænd toge ud til dem med Fisk og Fjærkræ at sælge. Englænderne troede dem saa gode Venner, at de satte deres egen Baad ud og begge Kaptajner fore i Land til Allinge, ja en Kaptajn af et tredie Skib fulgte med for at gjøre Selskab. Det første som i Land blev foretaget var at anholde de tre Kaptajner, og da man nu kjendte Styrken paa Skibene, samlede en Del Allingeboer sig for at gaa ud og tage dem alle tre De troede sig dog dertil for faa, sendte derfor til Rønne og fik nogle Søfolk derfra. De forsynede sig saa godt de kunde med Vaaben, entrede de to Skibe, men det tredie, som mærkede Uraad, lettede, og skjød nogle Skud paa de to andre dog uden Virkning, thi disse førte Allingboerne samme Nat lykkelig ind til god Havn. Nogen Tid efter dette saae man fra Allinge en engelsk Brig, der ansaaes for en Kanonbrig. Allinge raske Søfollk samledes, og besluttede at angribe den. Man inddelte Mandskabet i Baadene, saaledes at den største Deel laae skjulte under Baadsejl, men alle havde Vaaben. Af den første Baad, som bordede, sprang Mandskabet hurtigt over, og medens En gik til Kahytten, og med spændt Pistol for Brystet bød Kaptajnen at overgive sig, sprang en anden til og rev Portlinen løs, hvorved Anker med Tov løb ud, og Skibet, som var under fulde Sejl, blev derved saaledes standset i sin Fart, at de andre Baade hurtigen kom til Borde, en tredie greb den Eng. Styrmand, som kaldtes til Hjælp af Kaptajnen, i Nakken, og kastede ham tilside, og nu var Skibet deres. Disse Folk vare saameget mere at rose, som de gik ud i Tanke at det var en Kanonbrig, og havde indgaaet, at hvor som ej holdt Stand saalænge som Anførerne, maatte de andre frit flyde. Nogen Tid efter at dette Skib var bragt ind til tryg Havn, saae man atter en Brig, og den blev taget af nogle faa Allingeboer, Fiskere fra tejne og Bønderkarle. De fore ud og i en Rug overmandede de Engelske. Det 5te Skib toges med endne større Snildhed. Nogle Allingeboer der havde skjulte Pistoler hos sig, fore ud til det, som for at sælge Æg og Fisk o.s.v. Der blev da købslaaet med dem. Kaptajnen gik ned i Kahhutten med Formanden for at betale ham, men en af Allingeboerne gik ned tillige og med Pistolen tvang ham til at give sig. De øvrige paa Dækket havde i samme Øjeblik Pistolerne frem, og tvang Mandskabet, hvoraf just endel vare oppe at gjøre Sejl fast; og førte saa Prisen til Kristiansø. Alle de 5 Skibe ere saaledes tagne uden et eneste Skud, og uden Menneskeblods Udgydelse paa nogen af Siderne, ligesom ingen Kaptajn eller Matros af Fjendens berøvet det mindste.
(Dagen, den 22. november 1808)
Det var i dette farvand ud for Allinge at de dramatiske kapringer foregik. Husene er dog alle fra 1950'erne. Bortset fra Næsgården mm. på Løsebækgade, længst væk i billedet. Mod højre, Tejn. Foto: Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar