Man har altid anseet det for meget besynderligt, at een Konges Undersaatter og eet Lands Indbyggere skulde betragtes som forskjellige Nationer. Vel smigrede man sig med det Haab, at Holstenerne efterhaanden vilde ophøre at henregne sig blandt Tydsklands Beboere, og at Dannemark og Holsteen vilde blive betragtede som eet Land; men hvor er dette mueligt, naar Holstenere selv i Dannemarks Hovedstad ikke ville glemme, at de ere vante til at tale Tydsk; naar de, for at tilkjendegive, at de ere Tydske, endog spille Tydske Comoedier i Kjøbenhavn? Man indvende ikke, at der ogsaa ere mange indfødte Danske i det Holsteenske dramatiske Selskab *). Netop dette gjør Tingen endnu værre. Det er høist latterligt, at Danske Forældre ville lade deres Børn spille Tydske Comoedier, førend de endnu har lært deres Modersmaal, og det er at prostituere det Danske Folk i Fremmedes Øine, naar en Dansk Dame eller Cavalier stiller sig hen paa Skuepladsen og radbrækker det Tydske Sprog. Det Korn, som voxer paa vore Marker, er Dansk, de fedekalve, som komme fra Sjælland, ere Danske, - og Holsteenske Comoedier her bør ogsaa være Danske. Det er Holstenernes Pligt at lære Dansk, ikke de Danskes at lære Tydsk. Vi ere desuden allerede fortydskede nok, vi behøve ikke Tydske Comoedier, som skulle fortydske os endnu mere. I Holsteen har man jo ingen Danske dramatiske Selskaber, hvorfor skulle vi, som Hovednation, lempe os mere efter Holstenerne, end Holstenerne lempe sig efter os? - Man vilde blive udleet, dersom man i Holsteen vilde oprette et saadant Dansk Selskab.
*) Man kunde maaskee sige: De fleeste ere indfødte Danske. Men hvorfor kalder da Selskabet sig det Holsteenske?
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 52, den 28. maj 1804, s. 823-824)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar