St. Nicolai Kirke, hvis Rudera nu, efter Kongelige Befaling, skulle nedrives, er egentlig bygt paa Bolværk, thi Vandet naaede i ældre tider lige hen til den, og alle Gader sønden for den ere anlagte paa opfyldt Grund. I Frederik den Andens Tid blev den Canal afskaffet, som løb under de smalle Gader ved denne Kirke. I et gammelt Haandskrivt paa Universitetsbibliotheket siges: "der var et Capel med St. Nicolai Altere, bygget paa Pæle, slagne i Havbredden. Der var Borgernes Sognekirke indtil den Østreplads af den flade Pusterviigs Strand var, med stor Bekostning, indpælet og Aar 1447 opfyldt, hvorpaa Kong Christopher III. fra Grunden oprettede den store Kirke med et høit Taarn." Pontoppidan mener, at den er bleven anlagt tilligemed Stædets Næring ved Søkanten, og helliget St. Nicolai, eller de Søfarendes Patron, hvem man ogsaa offrede eller testamenterede sine skibe; thi 1261 skjenkede Herremanden Petrus Olai alle sine Skibe til St. Nicolai Kirke. Denne Nicolais Billede i Steen findes endnu den Dag i Dag over Indgangen paa den Østre Side af Bygningen. Da den ældgamle Kirke deels var forfalden, deels for liden til Sognefolkene, saa begyndte man omtrent i Aaret 1747 at bygge en nyere, lidet videre ud fra Østergade, som synes længe at have staaet i Bygning og først blev færdig kort for Reformation. De første Evangeliske Prækener bleve holdte her med Kong Christian den Andens Tilladelse *). Christian den Fjerde lod de udvortes Mure pryde med Steenbilleder af Propheterne og Apostlerne, et nyt Chor opbygge og Taget dække med Kobber. Magister Hans Taussen lod her i Aaret 1529 gjøre Begyndelse med at synge Psalmer paa Dansk. Det første Taarn lod Chriist. Walkendorf opføre 1582 og anvendte sine egne Penge paa at kjøbe Kalk og Steen dertil. Hand steeg endog ofte op paa Stillagen og saae til Arbeidernee. Spiret nedblæstes 1627 med saadan Magt, at Hvælvingen blev sønderslaaet, og Kirken i Aar og Dag blev saa uryddelig, at Menigheden maatte holde Gudstjeneste paa Kirkegaarden under aaben Himmel. I Aaret 1556 blev Kirken beskadiget af Tordenen. Indvendig havde den i sin Tid prægtige Prydelser, og især ypperlige Malerier af den berømte Maler Carl v. Mander og andre store Mestere; de fandtes fornemmelig i Choret og dets Omgang. Paa Muren mellem Pillerne saaes en Mængde af den gamle Danske Adels Vaaben. Blandt det ikke ubetydelige Antal adelige Begravelser udmærkede især Rosenkrantzernes sig lige ved Indgangen af Porten paa venstre Haand. Den berømte General Niels Rosenkrantz's Marmorgravmæle var meget kostbart. Mærkeligt er det ellers, at man ved den til Kirkens Gjenopbyggelse for nogle Aar siden aabnede Subscription ikke saae sig istand til at tilveiebringe mere end 16.000 Rdlr, medens man for 60 Aar siden kunde indsamle 20,000 Ridlr. blot til dens Reparation, uagtet Pengene dog i hine Dage agtedes i alle øvrige Henseender langt mere end nu. - Det herlige Monument, som St. Nicolai Kirke har efterladt sig, og ingen Ild har kunnet fortære, er Sognets Fattigskole, sikret 1706, som ved det nuværende Fattigvæsens Bestræbelser er i den meest blomstrende Tilstand. - Den indvendige Deel af Kirken, som siden den sidste store Ildebrand har staaet uden Tag, giver Stof til de sørgeligste Betragtninger over al menneskelig Storhed. Adskillige Ligkister og Monumenter, Menneskebeen og Dødningehoveder svømme omkring i det Regnvand, som paa de Steder, hvor der ikke kunde have noget Afløb, har samlet sig i stor Mængde.
*) M. Martinus, en Evangelisk Prædikant, som Christian den Anden 1520 lod komme herind, var den første, der fik Tilladelse til at holde en ugentlig Aftensangspræken her.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 31, 27. januar 1807, spalte 492-494)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar