08 april 2018

Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen).

Til antikvitetskabinettet på Rundetårn har hr. geheimeråd Bülow på Sanderumgård hidsendt et par af de fordums brugelige vinduesruder med påmalede figurer, hvoraf den ene forestiller Kristi hudstrygelse, og den anden den i danske atlas 6. tom. s. 55 omtalte jomfru Marie Skovgaards adelige våben. De har siddet i den ham tilhørende Davinde Kirkes vinduer. Etatsråd Monrad har foræret en fordum brugelig slyngesten fra Norge. Hr. etatsråd Moldenhawer en overmåde smuk og vel konserveret stenkniv af flint. Hr. prof. Engelstoft de 2 i den nyerupske udsigt over oldtidens mindesmærker pag. 64 omtalte flintesten. Og hr. doktor Rosted et stort tveægget slagsværd fra Guldbrandsdalen, bladet deraf eller klingen er 3 alen og håndfanget eller fæstet 1 alen langt.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, 25. marts 1807).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar