Hovedstaden har iaar ingenlunde havt Mangel paa Fastelavns-Moro. Som man veed fra Baggesen bærer vort Karneval mere et østligt end et sydligt Præg, idet at visse østerlandske Præsenter hos os have formet sig til Fastelavnsriis. Ligesaa lidet Sporer man den sydlige Characteer i de offeentlige og Private-Maskarader, som her gives Publicum til Bedste. Lystigheden er betydeligt tempereret og et skarpt nørd-østligt Pust synes at afkjøle det Hele. Medens den sørgelige sorte Domino dominerer over Charaktererne, er en characteers speidende Munkekutte Alt hvad der minder os om Syden, og mangt et bekjendt Ansigt røber sig, idet at en vedhæftet Næse udgjør dets eneste Maskering. Man har ogsaa iaar, til offentlig Moro, seet den gamle Leeg øvet, som af Menigmand kaldes: "at slaae Katten af Tønden": den ulykkelige Kat stemmer imidlertid ikke længer Folk til Medlidenhed; den har forvandlet sig til en livløs Figur, der hverken er formet efter Skjønhedens eller den sunde Fornufts regler, en Straamand, der ligner en monstrøs Fugleskræmsel, og kun vækker uskyldig Latter. "At pidske Folk op" er en forældet Skik, som man skulde troe forlængst var gaaet af Brug. Den er dog ikke reent uddød; men har ganske tabt sit forrige frygtindjagende Præg: man tager nu smilende mod riset og giver en krydret Bolle i skyldigst Taksigelse.
(Kjøbenhavnsposten 3. marts 1835)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar