Forf. tager Ordet "Læsning" baade i en negativ og i en positiv Betydning og deler derfor sin Undersøgelse i 2de Afsnit: I) "Om dem af Almuen, som ikke læse" og II. "Om dem af Almue-Klassen, som læse". Til de første, der "ikke benytte deres Læseevne til Andet, end til ialfald at læse en Gadevise, eller ved Flytte- og Skifte-Tiderne at gjennemstave Adresseavisens Rubrikker: "Tjeneste søges" og "Huusværelser tilbydes"; og hvis Tal "omfatter den største Deel af Hovedstadens Folkemængde", henregner han "foruden Pluraliteten af Beboerne i Kjelderne, Kvist- og Lofts-Etagerne, samt Bag-, og Side-Husene over hele Byen, næsten uden undtagelse ogsaa den øvrige Menneskemængde i de meest befolkede Dele af Byen, eller hvad der i daglig Tale benævnes: Smaagaderne. Den bestaaer i Regelen af Alt, hvad der hører til Arbeidsfolk, Ugekoner, Sjouere, Matroser, Vægtere, Hyrekudskekarle, en Mængde Høkere, Kjeldermænd og Værtshuusholdere, Massen af Haandværkerssvende, en stor Deel af de ringere Haandværkere selv, især af Frimesterne, Pluraliteten af Tjenestefolk, navnligen af Mandkjønnet, foruden en Mængde Andre, hvis Stilling paa Mandtalslisterne forekomme under de forskjellige Benævnelser, lige fra dem "der sælge kogte Kartofler" til Adskillige af dem, "der leve af deres Penge". Grunden til at denne store Klasse af Individer, efter engang at have lært at læse, siden gjør saa liden Brug af denne Færdighed, søger han fornemmeligen i tre Omstændigheder: "Mangel paa Lyst, Mangel paa Tid og Mangel paa Formue", af hvilket han anseer den første for den vigtigste. Denne "Mangel paa Lyst" udleder Forf. af at "Almueklassen ikke i Skolen har lært at læse som den bør: den har vel lært med Munden at fremplappre Bogens døde Ord, men det aandelige Liv er ikke blevet vakt i den" - altsaa af "en Grundfeil i Læremethoden", idet man "ogsaa her synes at have ladet det practiske Synspunkt ud af Øie". De tvende andre Omstændigheder: Mangel paa Tid og Formue finde især Sted hos Arbeidsklassen: "Mennesker, der maae arbeide hele Dagen, for at kunne existere, og der om Atenen eller Søn- og Helligdage, naar de kunne have en Time tilovers, heller søge anden Fornøielse end den, som Læsning kan forskaffe dem", og der "ligesom de ikke have Tid, heller ikke have Raad til at læse." - Til "dem af Almue-Klassen, som læse" regner Forf. foruden enkelte Individer af dem, der i Begrebet ere henførte til den forrige Klasse: "Mængden af de ringere Haandværkere, en stor Deel af Svendeklassen, Mange af de høiere Tjenestetyende og den hele store Klasse af Modehandlerinder, Sypiger, Skræderjomfruer og de mangfoldige Andre, der, efter Adresseavisens Udvisende, hver Dag i hundredevis anbefale sig til "at træffe i Bobinet, sye klare Kapper, kruse Hamborgerpiber, besørge fiin Vadsk, undervise i Ridsning, Maaltagning og Skrædersyning", eller "som iøvrigt leve paa deres egen Haand." "Spørges der nu", siger han, "hvad det er, at denne Klasse læser, da er Svaret herpaa kun lidet glædeligt, og det er vel et spørgsmaal, om det ikke for Mængden af dem vilde være bedre at de slet Intet læste. Det, de læse, er nemlig, foruden Adresseavisen, der regnes med til det daglige Brød, en masse af slette og slibrige Romaner, som lånes fra et eller andet skident Leiebibliothek, og som i Særdeleshed er Lecturen for det kvindelige Personale, der henhøre under denne Klasse, samtlige Smuds- og Pøbel-Blade, som deels læses paa Kipper og Ølhuse, deels holdes i mange Kjeldere og Stuer, og endeligen en Utallighed af Markspiecer, der specielt ere skrevne for denne Klasse." Forf. indskrænker sig til at omtale en enkelt Deel af denne Smuds-Literatur, der forekommer ham at være den fordærveligste af alle dens forskjellige Arter. Det er den hele Skare af Hexebøger, Drømmebøger, Spaabøger og Lotteribøger. "Man maa", siger han, "foransees over den Mængde af Piecer af denne Art, som hvert Aar kommer for Lyset". For at gjøre dette ret anskueligt, leverer han en Fortegnelse paa ikke færre end 15 saadanne Piecer, af hvilke adskillige have oplevet flere Oplag og den største Deel maa antages at være trykt i de sidste Aar. De Exempler han anfører paa at de "fra Først til Sidst ikke indeholde Andet end Nonsens", ere heel kuriøse. "Hvilket Begreb", udbryder Forf., "maa Man dog danne sig om de ringere Klassers Aandelige Liv, naar Man seer, at en saadan Mængde af de urimeligste Spaa-, Hexe- og Drømme-Bøger kan finde Afsætning, og det, som de forøgede Oplag vise, og som de, der ere vel indviede i Sagen, bekræfte, en stedse rivende Afsætning?
(Kiøbenhavnsposten citerede 9. marts 1835 fra "Dansk Ugeskift", 158 og 159)
(Herefter går artiklen helt grassat).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar