01 november 2019

Grundtvig. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 4de Januar 1838. - Det vil sikkert vække almindelig Tilfredshed og Glæde, at Grundtvig paa derom indgiven allerunderdanigst Ansøgning er bleven fritagen for den Censurforpligtelse, der som Følge af ham tidligere overgangen Dom for Presseforseelse paahvilte ham. Mandfolk er der nok af i Danmark, men kun faa Mænd, og en af disse Faa er Grundtvig - en gedigen, kraftig og stolt Charakter, høit fremragende over at denne Kratskov af en trællebaaren Slægt, en stærk, livlig, original Aand, et Særsyn midt i al denne flaue, farveløse Hverdagsagtighed, - et pletfrit Liv, frigjort for alle smaalige Hensyn og egennyttige Hensigter, ene helliget det Høieres Tjeneste. En saadan dygtig og rig Personlighed, en saaden ridderlighed og høibaaren Sjæleadel maa vække Ærefygt og Sympathi hos Enhver, der bekjender sig som en af Aandens Tjenere, hvad enten han anseer denne Aand udgangen fra Faderen ved Skabelsen eller fra Sønnen ved Gjenfødelsen i ham.  Hvor Aanden findes, det er Hovedsagen, og at dens Naadegaver i rig Fylde ere blevne Grundtvig til Deel, vil Ingen kunne negte, og paa hvor forskjellig Maade den end maatte virke hos Enhver, saa er det dog til eet Maal de Alle stræbe, til Aandens Frigjørelse og Seir, og Menneskehedens Fremgang til Viisdom, glæde og Velvære. Derfor vil det, hvor ligegyldig Sagen end er i og for sig, dog glæde Enhver, at en af vore mærkeligste Mænd, Nordens ægtefødte Søn,der som Digter, Historiegrandsker og Prædikant saa kraftigen har arbeidet for Nordens Vækkelse og Forherligelse, er bleven befriet for et trykkende Baand, der vel ikke kunde beskæmme ham men vel hans Fædreland.

(Kjøbenhavnsposten den 4. januar 1838)

Grundtvig skrev før han selv blev underlagt censur (1826-1837) ved flere lejligheder imod ytringsfrihed - så sent som 1831 mente han at skrivefrihed skulle være forbeholdt den "dannede del" af befolkningen. 10 år efter havde han som set ses vendt på en tallerken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar