Kjøbenhavn, den 11te November 1837. - Den store Revolution, som i den senere tid er foregaaet i hele den qvindelige Dannelse, i hvilken Bogen og Brodeernaalen har indtaget Malkebøttens og Feiekostens Plads, og som, alle Overdrivelser fraregnet, vistnok ikke kan andet end glæde Enhver, har i Henseende til de unge Pigers Sundhed vist ikke havt nogen gavnlig Indflydelse, men bærer sikkert for en Deel Skylden for den større Nervositet og anden Svaghed, som nu synes at herske fremfor i en tidligere Tid. Den Mangel paa kraftig Bevægelse og legemlig Uddannelse, som det nye Opdragelsessystem medfører, har man derfor i de fleste større Stæder søgt at afhjælpe ved Voltigeerindretninger for unge Piger, og disse have, hvor de have været indført, alt baaret saa heldbringende Frugter, at det ikke mere kan være tvivlsomt, at saadanne lidt efter lidt ville blive indrettet overalt, og saaledes væsentligen ville bidrage til at gjøre legemlig Styrke og Smidighed, Sundhed, Livlighed og Gratie stedse almindeligere, og derimod til at banlyse de Sygdomme ja endog Synder, som danne vor nuværende Civilisations Skyggesider. Det glæder os derfor at kunne meddele, at en saadan Gymnastikindretning for unge Piger ogsaa hos os vil blive oprettet. Efter Forlydende skal nemlig Hr. Langgaard, hvis orthopædiske Institut paa Tuborg erhverver sig en stedse almindeligere, velfortjent Anseelse, have besluttet, her i Byen at indrette en Voltigeeranstalt for Damer, hvorved hans nærmeste Hensigt skal være, at aabne dem, der have forladt hans Institut, Adgang til at fortsætte de Legemsøvelser, der udgjøre en saa vigtig Deel af Curen, og at forskaffe alle dem, der have Anlæg til Skjævhed, Leilighed til saa tidligen og beqvemt at modarbeide denne Tendents, at de muligen kunne undgaae Nødvendighed af en formelig Cur. Men skjøndt det saaledes nærmest er Hr. Langgaards Bestræbelse at fuldstændigegjøre sit Institut, der har fremkaldt denne Beslutning, saa er der ingen Tvivl om, at denne Voltigeeranstalt, der, som bemærket, vil blive indrettet her i Byen, og komme til at staae under Tilsyn af Lægeer og Damer, ogsaa vil blive benyttet af saadanne, der ikke have været Skjæve, og heller ikke frygte for at blive det, og at den saaledes ogsaa i en videre Kreds vil kunne stifte megen Nytte.
(Kjøbenhavnsposten 11. november 1837)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar