22 marts 2020

Adolf Peder Adler (1812-1869). (Efterskrift til Politivennen)

En af dem som skal have sat gang i Søren Kierkegaards polemik med kirken, var mag. art og cand. theol. Adolf Peder Adler (1812-1869). Kierkegaard var så optaget af ham at han påbegyndte en biografi om Adler i 1846, men Adlers liv derefter afholdt ham fra at udgive den. Adler var den 25. juni 1840 blevet magister, og  den 10. februar 1841 blevet sognepræst i Hasle og Rutsker. Nedenfor følger nogle avisartikler om Adler op til hans afskedigelse som præst i august 1845, og som må bidrage til at belyse Kierkegaards interesse.

Rønne. Paa Søndag indsætter Hs. Høiærværdighed Provst Steenberg Hr. Magister Adler i sit Embede som Sognepræst for Hasle og St. Ruths Menigheder, saavidt vides først i Ruths og siden i Hasle Kirke. 

(Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende, 27. april 1841)

Han udgav "Populaire Foredrag over Hegels objective Logik" (juli 1842). Fædrelandet havde den 27. februar 1842 helliget et helt nummer til en udførlig beretning om Adlers forsøg på at publicere en anmeldelse af professor Rasmus Nielsens "den speculative Logik i dens Grundtræk". Denne artiklen blev imødegået i fx Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter ... 7. marts 1842. På daværende tidspunkt var han imod baptismen:

I de af Prof. J. L. Heiberg udgivne "Intelligensblade" (Nr. 8 af 1stre Juli d. A.) har Hr. Pastor Magister Adler meddeelt: Et Par Bemærkninger med Hensyn til Barnedaabens absolutte Gyldighed, Forfatteren viser, at Daaben i en christelig Stat maa være Barnedaab, og at det Forkeerte hos Gjendøberne ligger deri, at de gjøre Tilbagegangen til de første Christnes undertrykte Kirke, at de ikke antage Christus for Tidens Aand og Tidens Herre, idet de ville, at han skal være begrændset af Tiden (Alder). Conseqvent taget, kunne de derfor egentlig ikke tilegne sig Fortjenesten af Christi Liv og Død. De maae troe, at det kun var for hans Samtidige han levede og døde, og at vi ere adskilte fra ham ved Tiden. Thi skal Tidsbegrebet adskille Barnet fra ham, da maa abstract, men conseqvent, Tidsbegrebet adskille Alle fra ham.

(Den Vest-Siællandske Avis (Slagelse), 15. juli 1842).

Adolph Peter Adler (1812-1869). Fotografi af Frederik Riise efter maleri af Johan VIlhelm Gertner. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I 1843 skete der imidlertid noget med Adler. I "Nogle Prækener ved Mag. A. P. Adler" (juli 1843)  påstod han at  have haft direkte kontakt med Jesus som havde sagt han skulle brænde sine hidtidige skrifter, og at Jesus hjalp ham med at skrive de senere udgivne prædikener. De blev omtalt landet over i aviserne. 

Da bød Frelseren mig at staae op, og gaae ind og nedskrive disse Ord: De første Mennesker kunde have havt et evigt Liv; thi naar Tanken forbindet Guds Aand med Legemet, saa er Livet evigt, naar Mennesket forbinder Guds Aand med Legemet, saa er Mennesket Guds Barn; saa havde Adam været Guds Søn. Men de syndede. Tanken fordybede sig i sig selv uden Verden, uden Legeme. Den adskilte Aanden fra Legemet, Aanden fra Verden. Og naar Mennesket selv, naar Tanken selv adskiller Aanden fra Legemet og Aanden fra Verden, saa maa Mennesket døe og Verden og Legemet blive onde. Og hvad bliver af Aanden? Aanden gaaer ud af Legemet. Men Gud tager den ikke tilbage. Og den bliver hans Fiende. Og hvor farer den hen? Tilbage i Verden. Hvorfor? Den er vred paa Verden, som opgav den. Det er den onde Aand. Og Verden skabte selv den onde Aand. - Derpaa bød Jesus mig opbrænde mit Eget, og for Fremtiden holde mig til Bibelen. - Om Prædikerne og Talerne fra Nr. VI til Enden veed jeg, at de ere skrevne ved Kesu medvirkende Naade, saa at jeg kun har været Organ."

(Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende, 18. juli 1843)

Denne tekst fra  gik igen i de fleste artiklerne:  

En bornholmsk Præst, Mag. Adler, der forøvrigt skal være en kundskabsrig Mand og dybsindig Tænker, (tidligere var han ogsaa en ivrig Hegelianer), har i denne Tid i Trykken udgivet en "Samling af Prædikener og Taler", der vække megen Opsigt. I Fortalen beretter Forfatteren, at disse Arbeider ere blevne til ved umiddelbar Indvirkning af Frelseren, der havde aabenbaret sig for ham og paalagt ham: "herefter alene at holde sig til Bibelen, opbrænde sit Eget og kun skrive Hvad der blev ham indgivet." Ifølge denne Indledning kan Man naturligviis vente sig meget Forunderligt af selve Talerne, og Man bliver heller ikke skuffet heri. For det Første forbauses og overraskes Man af den urokkelige Bibeltro, som viser sig overalt; over den bestemte Fasthed, hvormed ethvert Dogme er udtalt, og dernæst er der mange mærkelige Ting i det Enkelte. At Magister Adler har en "ond Aand" og bestandig taler om denne, er naturligviis en Selvfølge; men eiendommeligt for ham er det, at han nærmest seer dens Virksomhed i det sandselige Forhold imellem Mand og Qvinde. "Dette - siger han - maa underkues paa enhver Maade; alt Samleie er syndigt, Origenes er den største Dydshelt, netop fordi han bogstavelig opfyldte Matth. 19, 42" (!) Paa et andet Sted siger han: "Med Hexe kan Man ikke komme ud af det. De maae brændes." (!) Biskop Mynter kalder han en kras Nationalist, og erklærer det for en stor Ulykke, hvis hans Udkast til en ny Alterbog blev indført.

(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse .... 31, juli 1843)

Adler vakte naturligvis opsigt, dog også skepsis, grænsende til moro, se fx :

Fra Pressen er udkommen en Samling af prædikener og Taler af Magister Adler paa Bornholm, en Samling, der staar saa forunderligt alene i vore Dage, at man ikke kan læse den uden en vis Beklemthed, uden at spørge sig selv: Men - hvad Pokker er dog alt Dette? - I Fortalen siger Forfatteren at han ifjor Efteraar arbeidede paa en subjectiv Logic; det var hans Tanke, som fordybede sig i sig selv, og deraf søgte at konstruere Historien. En Aften - vedbliver han - da han just tænkte over det Ondes Oprindelse, "foer der en Hæslig Lyd ned i Værelset", - Frelseren aabenbarede sig for ham og sagde til ham, at Tanken var Intet, men at Alt kom an paa Aanden, samt at han herefter skulde holde sig alene til Bibelen, opbrænde sit Eget og kun skrive hvad der blev ham indgivet. Under Frelserens umiddelbare Indvirkning har han saaledes udarbeidet omtalte Samling, ialtfald paa de sex første Stykker nær. (herefter følger indholdet det fra ovenstående artikel, og fortsætter): At der i vor Tid kan foregaae stærke Omslag i en Theologs Bevidsthed, er jo meget rimeligt; men det er dog næsten ubegribeligt, at de kunne gestalte sig paa denne Maade. (Aarh. Av.)

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 31. juli 1843)

Ikke uventet blev det bl.a. af biskop J.P. Mynster, opfattet som udtryk for begyndende sindssyge, og beordrede ham suspenderet. Hvilket skete den 19. januar 1844. Især efter at Adler fortsatte sine udgivelser med "Studier ved A. P. Adler, M. A., Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder" og "Der Upsalazug der dänischen Studenten. - Studier, et mystisk-religiöst Skrift" (december 1843). Kjøbenhavnsposten bemærkede 15. december 1843 at skriftet "danner et Sidestykke til de af samme Forf. i Sommer udgivne Prædikener, hvorved denne før saa ivrige Dyrker af den hegelske Philosophi er gaaet over i en ganske modsat Retning." Kjøbenhavnsposten offentliggjorde den 29. og gentaget den 31. januar 1844 suspensionen af Adler:

(Indsendt fra Magister Adler.)

Nedenstaaende Skrivelse beder jeg den ærede Redaction offenliggøre: "Hans Høivelbaarne Høiærværdighed Hr. Biskop Mynster har under 9de denne Maaned tilskrevet mig saaledes:

"Efterat Deres Deres Høiærværdighed under 12te August sidstleden havde meddeelt dette Collegium Deres Tanker i Anledning af Skriftet: "Nogle Prædikener ved A. P. Adler, Mag. Artium og Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder", og efterat dette Collegium derpaa under 29de f. M. havde anmodet Deres Høiærværdighed om at søge *) at formaae Sognepræst Magister Adler til gjennem Provsten over Bornholm at indgive Ansøgning om at forundes Dispensation i nogen Tid fra det ham betroede Embede, har Deres høiærværdighed i behagelig Skrivelse af 16de f. M. hertil indberettet, at Sognepræst Magister Adler ikke har været at formaae til at indgive Ansøgning om Dispensation fra Embedet, samt at han - hvilket et af ham senere udgivet Skrift: "Studier ved A. P. Adler M. A:, Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder", vidner om, - er i en saadan Tilstand, at Førelsen af et Præsteembede ikke længer kan betroes ham."

"Foranlediget heraf skulde Cancelliet herved tjenstligt anmode Deres Høiærværdighed om, strax at suspendere bemeldte Sognepræst Adler, og træffe de fornødne Foranstaltninger til Embedets midlertidige Bestyrelse, indtil endelig Bestemmelse, hvorom nærmere Indstilling forventes, kan tages."

"Ifølge denne det Kongelige Danske Cancellis Resolution maa jeg tjenstligst have Deres Høiærværdighed anmodet om, strax at ville suspendere Mag. Adler fra hans Embede, og behageligen foranstalte, at Embedet midlertidigt besørges ved Omgang mellem vedkommende Præster, ligesom i sædvanlige Vacancer, indtil nærmere Bestemmelse, som skal søges udvirket snarest muligt".

I Overeensstemmelse med denne mig tillagte Ordre bliver Hr. Magisteren herved suspenderet fra det Dem hidtil anbetroede Embede som Sognepræst til Hasle og Ruthsker Menigheder, hvorhos jeg maa have Dem anmodet om at ville tilstille mig samtlige Embedet vedkommende Protocoller og Documenter.

Rønne, den 19, Januar 1844. Steenberg.

S. T. Hr. Pastor Adler M. A. Copiens Rigtighed attesterer. A. Adler M. A. 

*) Dette søgte Hr. Biskop Mynster at formaae ved et mundtligt Andragende til mig gjennem min Fader. 

(Kjøbenhavnsposten 29. og gentaget den 31. januar 1844)

Det blev imidlertid ikke vel modtaget af menigheden, som udsendte en erklæring i januar 1844 (). Den udtrykker at den satte pris på andre egenskaber hos præsten end teologiske spidsfindigheder:

I Anledning af Præsten i Hasle, Magister Adlers Suspension have Borgerne i Hasle og Beboerne i Ruthsker (115 i Tallet) fundet dem opfordrede til at tilstille Cancelliet følgende Erklæring: "Med Bedrøvelse have vi erfaret, at vor elsked Præst, Magister Adler, efter det kgl. danske Cancellies Resolution, er suspenderet fra sit Embede. Vi vide ikke hvad der har foranlediget denne Suspension, men vi vide det og derpaa ville vi have det høie Collegium gjort opmærksom paa, at vi Alle ere vel fornøiede med Magister Adler og ønske at beholde ham. Vi føle, at der gaaer en ægte christelig Aand igjennem alle hans Taler og Prædikener, og Hvad hans øvrige Forhold til os angaaer, da er det i det Hele taget saa godt som det nogensinde kan ønskes mellem en Præst og hans Menighed."

(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis ... , 7. april 1844)

Men det hjalp ikke noget. Suspensionen førte til at han blev afskediget i nåde og med ventepenge (pension) den 26. august 1845:

Under 26. August er Sognepræst for Hasle og Ruthsker Menigheder paa Bornholm, Mag. art. A. P. Adler, i Naade og med Vartpenge, entlediget fra bemeldte Embede.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende,  23. september 1845).

Hans menighed opbakning hjalp altså ikke noget. Men at han var afholdt, fremgår af at han forblev 8 år på Bornholm, og udgav en bog om øen, inden han rejste til København. Adler ville nu muligvis været glemt, hvis ikke Søren Kierkegaard i 1846 havde påbegyndt en biografi om Adler,  fordi han var et eksempel på en person der havde fundet kristendommen i stedet for at aflægge den. 

Adler røg ind og ud af sindssygeanstalter, så Kierkegaard måtte omskrive manuskriptet og undlod til sidst helt at udgive det. Men Adler fik afgørende betydning for Kierkegaards senere polemik med kirken. Det blev først udgivet efter hans død. Adlers egne skrifter vedblev med at være til salg op igennem sidste halvdel af 1840'erne og videre op i 1850'erne. Og i anledning af hans død i 1869 blev han mindet på følgende måde:

Dødsfald. Forfatteren Dr. Phil A. P. Adler er i en alder af 56 afgaaet ved Døden i Kjøbenhavn, hvor han, ifølge "D.-T." har opholdt sig siden 1853. Han var theologisk Kandidat fra 1836 og holdt efter i 1840 at have taget Magistergraden offentlige Forelæsninger ved Universitetet over Hegels objektive Logik. Det følgende Aar blev han Præst i Hasle, men blev i begyndelsen af 1844 uden Videre suspenderet og senere trods Sognebeboernes og hans egen Protest afskediget fra sit Embede for Skrifterne "Nogle Prædikener" og "Studier", som vare udkomne i 1843. Efter sin Afskedigelse blev han boende i Hasle indtil 1853.

(Bornholms Tidende 12. oktober 1869)

1 kommentar: