Atter er et Aar afsluttet; et Aar om hvilket der desværre maa siges, at det i Danmarks Historie ikke vil erholde andet end Trivialitetens; et Aar, der hverken fra Folkets eller Regeringens Side er betegnet ved nogen eneste mærkværdig Handling, som kan gjøre Krav paa at have historisk Betydning. - Hvor ere de folkelige Forhaabninger, som, smaa og ringe i Sammenligning med deres henved tretten Maaneders ældre Forgængere, endnu ved det forløbne Aars Begyndelse snege sig frem i al Beskedenhed, da det paa Nytaarsdagen blev tilkjendegivet, at alle Folkets "billige Ønsker" skulde blive opfyldte i 1841? - Terminen er nu udløben, men hvor ere Beviserne for hine bly Forhaabningers Opfyldelse? - Landcommunalanordningen er den eneste betydelige Lov, der i 1841 er udgaaet fra Christian den 8des Regering i Overeensstemmelse med Stændernes folkelige Ønsker og Andragender. Hvor ere alle de øvrige billige Ønskers Opfyldelse bleven af? Hvad er der iøvrigt skeet til at fremme Almeenvellet; hvilke betydningsfulde Foranstaltninger ere iværksatte til at fremskynde og lede Samfundsforholdenes Udvikling eller betrygge Statens Bestaaen; hvad er der gjort i 1841 for at føre det danske Folk Tidens Oplysning imøde? - Vi vide vel, at det vil være den servile Presse let at besvare disse Spørgsmaal tilfredsstillende, og den vil vist heller ikke mangle i det nye Aar at istemme de vanlige Lovtaler over Regeringens ophøiede Viisdom, landsfaderlige Kjærlighed, Retfærdighed og overmaade store Naade i det forløbne Aar, og heller ikke vi skulle undlade at komme tilbage til de dermed forbundne Kjendsgerninger, hvis rene og simple Belysning maa være nok for den, der vil "Sandheden og Sandheden alene". - Men et Spørgsmaal ville vi endnu fremstille paa Aarets første Dag og det er, om der i 1841 fra den danske Regerings Side er udrettet Alt det, som et Folk i vor Tid og under vore Forholde turde have ventet af en kraftfuld, oplyst og folkelig Regjering, om ingen retfærdige Fordringer ere blevne uopfyldte, om ikke noget stort og ædelt, for Nutid og Eftertid heldbringende Værk er blevet forsømt og tilsidesat af Ængstelighed, Tvivlraadighed eller uværdige Hensyn? - Enhver tænkende Medborger vil snart være enig med sig selv om et Svar derpaa, men den ubestikkelige Historie vil engang, naar den hurtig henilende Tid har omskiftet Mennesker og Forholde, uden at Sminke eller Tilbageholdenhed, høit og tydelig gjengive det Svar, som den sande Fædrelands- og Menneskeven nu maa give sig selv i sit Indre paa hine Spørgsmaal.
(Kjøbenhavnsposten den 1. januar 1842)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar