14 marts 2020

Finner i Hasle. (Efterskrift til Politivennen)

Bornholm. Hasle den 30te Mai. I "Bornh. Av." læses Følgende: Forleden Dag forefaldt her i Havnen en lille Begivenhed, som vidner om vore Toldemhedsmænds Uforsagthed og Resolution. En Baad fra et udenfor Byen for Anker liggende finsk Skib  (Zacharewski var, saavitt vides, dets Navn) havde nemlig sat fra Land og roet bort, uden at opfylde Controlleurens Forlangende i Embeds Medfør, at undersøge et Par i Baaden liggende Ankere, som formodes at have indeholdt Brævdeviin. Da imidlertid Skibets Capitain tilligemed en anden Capitain fra et af de andre for Anker liggende Skibe var iland oppe i Byen, kom Baaden, som det var at formode, atter tilbage, efterat den dog forst havde bragt de mistænkte Ankere ombord i Sikkerhed og tillige medtaget et Par Mand til Forstærkning, saa at dens Besætning nu ialt udgjorde 5 Mand. Mandskabet gjorde derpaa Baaden fast og gik op for at hente Capitainerne, men fandt ved Tilbagekomsten Aarer og Roer borttaget fra Baaden og bleve stoppede af Toldcontrolleuren, der holdt sig til Capitainen og forlangte Sagen bragt i Rigtighed, førend han vilde tillade dem at komme bort. Da det imidlertid fik Udseende af at Finnerne vilde bruge Magt og en af Mandskabet endog drog sin Kniv maaskee dog kun for at overskjære Fangelinen, fremtog Toldbetjenten en med løst Krudt ladet Pistol og fyrede den af for Næsen af den ene Matros. Dette gjorde sin Virkning, Finnernes Mod faldt og Capitainen affandt sig derpaa i Mindelighed med Toldvæsenet ved at betale en Mulct, efter Sigende 25 Rbd. - En svensk Baadfører er fornylig ligeledes dømt i Mulct for at have været grov mod Toldbetjenten her i Byen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. juni 1843).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar