13 januar 2020

Garveri. (Efterskrift til Politivennen)

Vore Garverier have i de sidste Aar ved forøget Dristighed vistnok Krav paa det Almenes Opmærksomhed, tildeels for det Held, hvormed vore Fabrikantere have fortrængt de udenlandske Fabrikater, og den Grad af Godhed, de til Trods for de ugunstige Forhold, især i Hovedstaden, have vidst at forskaffe deres Vare. Men hvad der netop i Hovedstaden modsætter sig Fabrikernes Udvidelse er det indstrænkede Rum, hvori vore Garverier ere anlagte (et af vore sidste Garverier drives endogsaa paa fire forskiellige Steder her i Byen), og saa længe Cancelliplacat af 21de April 1809 og 13de Juni 1810 bestaae, ville ingen nye kunne anlægges, og ville ikke alene holde de Eiendomme, hvor, et saadant Anlæg findes, i uforholdsmæssig Priis, men ogsaa være til Hinder for gavnlige Forbedringer; saaledes vil f. Ex. Dampmaskiner med Held kunne anvendes til Barkmaling, valtse Læderet, poste Vand, og ved Stampning udtrække Kalken af Læderet, istedetfor den for andre Huusbeboere utaalelige Stank af Beitzen.

Det turde synes, at saadanne Anlæg bedst anlagdes i Forstæderne, men Erfaring har lært det Modsatte: Barken, der for det Meste kommer fra Udlandet, bliver fordyret ved den lange Transport, Producenterne af de raae Varer søge helst Torvene; dertil kommer, at saalænge Læderhandlerne ikke staae i et passende Forhold til Fabrikanterne, de selv maae besørge deres Detail-Forretninger. Consumptionen af garvet Læder udgjør ved at føres ind i Staden 12 sk. pr. Lpd., og den for Fabrikanten saa nødvendige Berørelse med Handelsstanden ved Børsgang etc. vilde for en Deel kalde bort.

Hvad der i sin Tid foranledigede foromtalte Cancell, Plac. turde vel være Frygt for skadelig Indflydelse paa Sundheden, men Erfaringen har ikke stadfæstet, hverken i andre europæiske Stæder (hvoraf Inds. fjender blandt andre tvende Grændsestæder, Stavelot i Belgien og Malmeby i Preussen, ½ Miil fra hinanden, beboede for det Meste af Garvere) eller hersteds, ovennævnte Frygt. Det synes endogsaa, at Lægerne i den senere Tid have forandret Anskuelse, og anbefalede endogsaa Garverierne i Choleratiden, som Præservativ mod denne farlige Sygdom.

Den Indflydelse, den vilde have paa Eiendommen her i Staden, turde vel ikke være saa ubetydelig. Saaledes blev Gaarden Nr. 272 i Adelgaden, hvor indtil Aaret 1804 var drevet Garveri, solgt for 7430 Rbd., ikke stort mere end i Deel af Assurancen; havde Privilegiet klisteret vilde den udentvivl være gaaet over 10,000 Rbd., da adskillige Garvere vare Liebhavere, men de dristede sig ei til at byde høiere formedelst den nævnte Canc.-Plac. Den samme Pl. bød, at de ældre her i Staden værende Garverier skulde nedlægges, saafremt de gik over i fremmede Eieres Hænder. De fleste Garverier have siden den Tid havt forskiellige Eiere, uden dog at bemeldte Pl. er kommen til Anvendelse, men er derimod bleven en Indtægt for Communen, idet den første Eier aarligen erlægger 10 Rbd., og forhøies med 5 Rbd. aarligen for de senere Eiere. At ingen Indstilling er gjort fra Laugets Side, vil let indsees af dem, der kiende den endnu hos os herskende Laugsaand, da derved Lejligheden til at etablere sig i samme Fag betages de Lysthavende. Inds. har derfor besluttet at lade samme igjennem dette Blad offentliggjort, paa det at alle Interesser kunne udtale sig, og at det af det vundne Resultat kunde fremgaae, om titnævnte Plac. burde vedligeholdes eller ophæves.

6. 13.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. maj 1841).

Garverier var en af de ildelugtende industrier. Processen var at blødgøre skind med salte, urin eller lignende for at fjerne hår, fedt og andre uønskede elementer. Herefter Derefter garvedes skindene med bark, tran, dyregødning (typiske fra hunde eller duer) eller knust dyrehjerne. Herefter smidiggjordes skindene med "smøring" med dyrefedt eller tran. Til sidst en eventuel farvning og udspiling. På artiklens tilblivelsestidspunkt var der ca. 300 garverier i Danmark. Herefter begyndte man at bruge en usund, men tidsbesparende garvemetode med krom. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar