Klokkeringning i Ærøskjøbing

Ærøeskjøbing. Med Hensyn til det i Gaar ommeldte Forhold af Assessor Clausen meddele vi Følgende efter "Hp. Av." : Den 22de Januar indkom en Circulair-Skrivelse fra den Kgl. Slesvig-Holsteenske Regjering til Landfogderiet paa Ærøe, hvori der bekjendtgjordes, at HdS. K. H., Enkehertuginden Louise Augusta paa Augustenborg var afgaaet ved Døden, tilligemed den kgl. Befaling, at der i denne Anledning skulde ringes med Kirkeklokkerne i ti paa hinanden følgende Dage i Hertugdømmene fra Kl. 12 til l om Middagen.

Den constituerede Landfoged, Hr. Amtsforvalter von Holstein, meddeelte strax Sognepræsten, Hr. Pastor Olrik, den fornødne Befaling, hvorpaa der blev beordret 4 Mand til at ringe med Kirkeklokkerne i den bestemte Tid. Men netop da de første to af dem vare komne op i Taarnet, for at begynde med Ringningen, kom ogsaa Assessor Clausen, som Kierkeinspecteur, og forbød dem udtrykkeligen at ringe, idet han "slet ikke vilde taale eller tillade det". Da Folkene sagde ham, at det var befalet dem af deres Øvrighed, svarede han: "Jeg veed det nok, at I ere tilsagte af Bytjeneren, men jeg vil ikke have det; der skal ikke ringes". Dette var den 23de Januar Kl. 12. Den 24de oplæste Hr. Assessor Clausen ovenomtalte Kgl. Circulair-Skrivelse selv paa Raadhuset i Overværelse af flere end hundrede Personer, men der blev alligevel intet af Ringningen, hverken den eller den følgende Dag.

Efter Sigende skal han ogsaa have forbudt Klokkeringningen i Landsbymenighederne her paa Øen, som i Flækken Marstal, men Præsterne have alligevel ladet ringe efter høiere Ordre, uden at adlyde deres saa myndigt bydende Kierkeinspecteur. Saaledes er der da blevet ringet for Hds. K. Høihed i alle Sogne her paa Øen, saavel som i Hertugdømmene, uden alene i Ærøeskjøbing, hvor der dog, ligesom ellers, dagligen er bleven ringet fem Gange, nemlig Kl. 8, Kl. 10, Kl. 12, Kl. 2 og Kl. 7, som efter gammel Sædvane rigtignok kun varer nogle Minuter ad Gangen. Klokkerne vise altsaa, at der nok kan ringes med dem. Enhver her i Byen længes efter at vide, dvad der .har foranlediget Hr. Assessor og Kierkeinspekteur Clausen til denne besynderlige Fremgangsmaade lige imod Kongens udtrykkelige Befaling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. februar 1843)

Fra Ærøeskjøbing skrives under 8. ds.: Da man i Landsbysognene næsten var færdig med Sorgeringningen for Hds. Kgl. Høihed Louise Augusta, fik vi, som imidlertid forventningsfulde havde levet i den stille Uge, pludseligt Hovedet i Veiret, idet begge Kirkeklokkerne med eet begyndte at gaae om Fredagen d. 27. Jan. Kl. 12, og den Ene spurgte den Anden; "hvad er der paa færde? har vi et Lig i Byen? skal der begraves Nogen idag? O. s. fr. indtil vi endeligen fik det Svar: "Nei, nu begynder først Kirkeinspectør Clausen med at lade ringe over Hertuginden;" og saaledes blev da Ringningen regelmæssig fortsat i de foreskrevne 6 Dage indtil 1. Febr. incl. Efter Landfogderiets Bekjendiggørelse vare vi og Landsbymenighederne allerede færdige med vor Sorg 6 Dage efter Circulairskrivelsens første Forkyndelse, nemlig d. 28. Jan., netop paa salig Kong Frederik den 6tes Fødselsdag, og kunde altsaa gjøre os saa lystige, som vi vilde. Dog vi - "besynderlige Mennesker, som man kan gjøre med alt hvad man vil, uden at vi lade indrykke noget i Aviserne" - gjorde slet ikke engang Brug af vor Frihed, men levede meget stille og roligt, og Udsatte alle Forlystelser indtil ogsaa Efternøleren, Kirkeinspectør Clausen, var færdig med Ringningen. Dette var en Slags Føielighet, hvorved vi altid have udmærket os imod vor Assessor og Kirkeinspectør. Den lille Anomali, at Orgelet spilledes under Gudstjenesten paa hans tredie Ringningsdag, ville vi gjerne overse,, da han har saa uendelig meget at tage vare paa. Men bleve vi forundrede ved Forbudet, saa forbausedes vi, da vi erfarede, at han lod Klokkerne gaae henimod Udgangen af Ugen, og brøde vore Hoveder - men forgjæves - med at løse denne Gaade. (Hp. Av.)

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 17. februar 1843).

Byfogden i Ærøskjobing  Assessor, Kirkeinspecteur Claussen oplyser, i Anledning af hans Vægring af at ringe med Klokkerne over Enkehertuginde Louise Augusta paa den af den slesvig-holstniske Regjering foreskrevne Maade, Følgende:

Kirkerne paa Ærø ere endnu i den oprindelige umiddelbare Forening med Moderlandet og sortere under det danske Cancelli, gjennem hvilket Collegium Hs. Majestæts Bestalling til Kirkeinspecteuren udfærdiges. Anordninger til Ringning ved Dødsfald i det kongelige Huus udgaae som for alle øvrige danske Kirker, saa og for dem paa Ærø, fra det danske Cancelli og foranstaltes det iværksatte af Kirkeinspecteuren, der, ved de ham underordnede Kirkeværgere, har Tilsyn med Kirkebygningerne, med Inventarierne, sørger for at Klokkerne og Redskaberne ere i brugelig Stand og dermed tilbørlig omgaaes, at ved overordentlige Ringninger, som de omhandlede, antager paalidelige Folk o. s. v. Kirkerne paa Ærø, deres Klokker, Ringning m. m. vedkomme derfor ikke den slesvig-holsteenske Regjering eller den samme underordnede Landfoged, og det kan altsaa kun være en Feiltagelse, naar det trykte Circulair, som bemeldte Regjering i ovenomtalte Anledning tilsendte alle Øvrigheder i Hertugdømmerne, ogsaa naaede Ærø. Amtsforvalter v. Holstein, hvem Etatsraad og Landfoged Carstens har bevirket antaget til foreløbig at forvalte Landfogdens Embede, maatte derfor, dersom det var ham om at gjøre, at bidrage Alt det, som lovmæssigt stod i hans Magt, for at bringe hiint Circulaire til Udførelse paa Ærø, have meddeelt Samme til Kirkeinspecteuren og overladt det til denne, at skride til Udførelsen eller oppebie det danske Cancellies Anordning. Dette var den rigtige og ene rette Vei, og mere kunde eller vilde den slesvig-holstenske Regiering ikke forlange af bemeldte Amtsforvalter v. Holstein, og neppe vil den billige, at han, uden foregaaende Meddelelse til Kirkeinspecteuren, beordrer Ærøskjøbings Indvaanere til, efter Omgang, at sende 4 Mand daglig op i Taarnet, for, uden videre Omstændigheder, at sætte sig i Besiddelse af Klokkerne, naar den Person, der besørger den daglige Ringning Kl. 12, og hvem Nøglerne til Taarnet ere anbetroede, har aabnet dette. Ikke engang denne Person vidste det Ringeste derom, for han var omringet af 4 Personer, der foregave at skulle ringe efter Holsteins Befaling. Lignende Foranstaltninger traf han ogsaa i Henseende til de øvrige 5 Kirker paa Ærø, og behagede derpaa saa sildigt at underrette ham (Claussen) derom, at det var umuligt, for Landsbykirkernes Vedkommende, at forhindre kaade Drenge, Drukkenbolte og lignende Mennesker, som for bedst Kiøb lade sig leie af de til Ringning beordrede Personer, fra, uden at Tilsyn, at kappes med hinanden om at svinge Klokkerne høiest imod Bjælkerne, beskadige dem og Redskaberne m. m. Derimod var det endnu betimeligt at standse dette Uvæsen i Ærøskjøbing, før det tog sin Begyndelse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. februar 1843).

Striden om ringningen skyldes formentlig at  Als og Ærø i gejstlig henseende var et særegent bispedømme der ikke sorterede under Slesvig-Holsten, men under det danske kancelli.

Prinsesse og hertuginde af Augustenborg Louise Augusta (1771-1843) var officielt datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, om end det nok snarere var Struensee der var hendes biologiske far. Hun blev opdraget ved det danske hof sammen med storebroderen den senere Frederik 6. I sit ægteskab med hertug Frederik Christian af Augustenborg fik hun datteren Caroline Amalie, gift med den senere Christian 8., og sønnerne hertug Christian August og Frederik,- Prinsen af Nør. Efter sigende skal hun aldrig siden vielsen have besøgt København pga. etikettespørgsmål. I striden mellem Frederik 6. og hertug Frederik Christian om arveretten til den danske krone, valgte hun side til Frederik 6. Hun blev bisat den 26. januar 1843 i Sønderborg i den hertugelige familiebegravelse.