Medens overhoved den Forsorg for Børnenes Fremtid, der har foranlediget og udtales i Bestyrelsens ovenfor fremsatte Ønske, fortjener billig Paaskjønnelse, saa synes det dog, at de ærede Bestyrere ikke have sat sig ret ind i Børnenes Forhold til Skolen og i disses private huuslige Forhold. Da man vel neppe agter at indlægge denne Haandgjernings-Underviisning i den sædvanlige Underviisningstid, vil man ved denne nye Indretning atter indføre en Eftermiddagsskole, der let igjen kunde medføre de Misligheder, som fremgaae af Skoleforsømmelser, hvilke man søgte at raade Bod paa ved forrige Aar at indføre samlet Skolegang. Fremdeles synes ogsaa det at maatte komme i Betragtning, at da Asylskolens Drenge ere Børn af fattige Forældre, der for en stor Deel ere Haandværkere, vil det altid forblive usikkert om disse ville kunne afsee deres Børn, naar de have Tid og Kræfter til at gaae dem tilhaande i deres Sysler, og at dette er Tilfældet, er Enhver bekjendt, der har underviist i Almueskoler, hvor Læreren hyppigt anmodes af Forældrene om Tilladelse til at benytte Børnene i selve Skoletiden; heraf troer Inds. ogsaa at turde slutte, at Børnene ikke ere saa ganske uden den Øvelse, som det er Bestyrelsens Agt at forskaffe dem.
Dersom det altsaa skulde være den ærede Bestyrelses Plan, at anvende en Capital (f. Ex. 200 Rbd.) for i Lighed med Fremgang i Hds. Maj. Dronningens Asylskole at forskaffe Asylskolens Drenge Adgang til Industri-Skolen nogle Timer dagligt eller ugentligt, da maa Inds. ansee dette for en altfor stor Depense i Forhold til Selskabets Formue og altfor meget i Forhold til, hvad der egenlig vil blive udrettet for Børnene ved denne Udgift. Thi efter hvad vi ovenfor have yttret, vil det jo være uvist, hvorvidt Forældrene, hvis Stemning man for denne Sag, saavidt vides, endnu ei har prøvet, ikke have andet Brug for deres Børns Fritid til at gaae dem til Haande i deres Arbeide, eller hvorvidt de maatte ansee det for overeensstemmende med deres oekonomiske Tarv, at de atter om Eftermiddagen skulle sendes i Skole. (Saaledes erindrer Inds. et Tilfælde, hvor en Lærer tilbød at give en Dreng Underviisning udenfor Skoletiden, hvilket Moderen frabad sig af den Grund at han derved vilde slide saa meget mere Fodtøi).
(Kjøbenhavnsposten den 17. januar 1843. Uddrag)
Artiklen er en kommentar til beretning afgivet af en af spillerne på skoleområdet, Asylskole-Selskabet. En "lærer ved Asylskolen" kommenterede i beretningens bemærkning om "at forskaffe Drengene i Asylskolen Leilighed og Anviisning til at bruge deres Hænder saaledes, at den for dem Alle saa nødvendige Haandfærdighed derved kan udvikles og opnaaes"
Bestyrelsen svarede ikke, men i Kjøbenhavnsposten 28. januar 1843 svarede en anonym skribent. Vedkommende undrede sig over at læreren havde fremført sin kritik offentligt, mente ikke at det var nødvendigt at spørge forældrene, at de små håndværkeres børn ikke lærte noget derhjemme. Læreren svarede igen den 1. februar 1843, og bragte ikke afgørende nye oplysninger i dagen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar