Limensgade Actie-Forening. Maj 1840. (1). (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge en opgørelse fra 1840 havde Aakirkeby by en befolkning på 542, mens landsognet Aaker 1.670.

Bornholmske Samlinger, 1957: G. L. Dam: Limensgadeselskabets Historie, beskriver at efter oprettelsen af den Polytekniske Læreanstalt i 1829 hvor der blev udsendt kandidater, kom der gang i Ørsteds planer. Fra det første elevhold i 1832 ansøgte J. Wilkens regeringen om eneret på produktionen af alun på Bornholm. Men han tabte hurtigt interessen. 

Det gjorde derimod ikke Peter Johan Hammer (f. 1809), som var søn af bornholmske forældre. Han var oprindelig udlært kunstdrejer, men tog afgangseksamen 1834 fra den polytekniske læreanstalt. Han fik eneret til produktion af alun på Bornholm og skøde på Limensgade, under den betingelse at fabrikken skulle være i drift inden 1. januar 1843. Herefter fremlagde han en plan til Den mercantile Industriforening som netop var blevet oprettet for at støtte danske produkter. 

Plan til en Actieforening til at benytte nogle i Limensgade og Omegn forekommende Mineralier.

Længe har det været erkjendt, al Bornholm har en Mængde Mineralier, der, fremdragne og benyttede paa den rette Maade, ville blive en Kilde til Velstand for Bornholm og for det øvrige Danmark. Men endskjøndt dette længe har været erkjendt, har man dog mere indskrænket sig til at udføre de raae Materialier, der egne sig til Forædling udenfor Øen, end søgt at forædle dem paa Stedet. Blandt disse Mineralier er den blaagraa Kalksteen, som er bekjendt under Navn af Cementsteen. Paa Bornholm produceres ikke Cement; derimod udføres aarligen en stor Mængde Cementsteen, som i Wismar og flere Steder i Mecklenburg og Pommern, men især i Flensborg, forædles til en meget søgt Handelsvare, hvilken paa selve Fabriken har omtrent 10 Gange saa store Værdi, som den høieste Priis, der betales for Materialet ved Udskibningsstedet på Bornholm *). Det synes, som om Forbruget af den flensborgske Cement allerede er steget til omtrent 1000 Tdr. aarlig; desuden forbruges i Danmark endeel fremmed Cement og Tras. Da Cementens udbredte Nytte i Bygningskunsten ogsaa hos os gjør sig mere og mere gjeldende i de senere Aar, saa et det al Grund til at vente, at Forbruget vil tiltage i en langt højere Grad; især naar man stedse kan levere en god Cement til billig Priis. Dette maa lettest kunne skee, ved at anlægge en Fabrik paa Stedet hvor Materialet findes; da man der kan gjøre et passende Udvalg af Stenen **), og tillege spare Transport af det raa Material; da Blandingsmalerialet og Kul findes paa Øen, Transporten af samme er billig, og da Arbejdslønnen paa Bornholm er meget lav. Med Hensyn til Afsætningen i Udlandet vil jeg her kun bemærke: at Rusland forbruger aarligen et betydeligt Qvantum Cement. som det tildels modtager fra England ***), og at Indførslen i Rusland er aldeles frigiven. Da Productionsomkostningerne neppe kunne være lavere i England end paa Bornholm, og da Bornholm er stærkt begunstiget ved sin Beliggenhed, saa maa man vintr, at bornholmsk Cement vil finde et godt Marked i Rusland ligesom i flere af Nabolandene.

Mange Mineralier egne sig kun til at forædIes paa eller nær ved Findestedet: flere af disse har Bornholm tilfælles med de andre danske Provindser og med alle Lande, f. Ex de grovere Leerarter og nogle Steenarter til Bygningssteen. Erfaringer paa Bornholm vise FordeIen ved at forædle disse, baade til eget Forbrug og til Udførsel. Saameget mere maa der være Fordeel ved at forædle eller benytte et Mineral, der ikke findes i det øvrige Danmark, og som kun i Norge og Sverrig findes af samme Godhed som paa Bornholm: Alunskiferen. At den bornholmske, norske og svenske Alunskifer erholdes uden TiIsætning, Alun, samt Jernvitriol og Bruunrødt; hvorimod Luden af de øvrige Landes Alunskifer ikkun indeholde de to af Alunens Hovedbestanddele: Lerjord og Svovlsyre, altsaa den tredie, Alkali (fEx. Potaske) maa tilsættes. Det er indlysende, at en saadan Tilsætning betydeligen forøger Productionsomkostningerne ****), og at følgeligen et Alunværk paa Bornholm under iøvrigt lige Omstændigheder - maa være fordeelagtigere end f Ex Fabrikerne i Sachsen Preussen eller England, og lige saa fordelagtigt som det norske og de svenske Alunværker. Men der maa bemærkes at Brændmateialet kan paa Bornholm haves billigt, og Ardeidslønnen er, som forannævnt, meget lav; et Alunværk kan anlægges nær en god Ankerplads, saa at Hjælpematerialer og Fabricata kunne transporteres tilvands. Derimod maa Andrarums Fabrik i Sverige og ligeledes de øvrige svenske (og det norske) Alunværker , mere eller Mindre - bære Omkostningerne for en lang og besværlig Transport og Brændmaterialet, og en endnu Iængere Transport af Producter til Udskibningsstedet, paa yderst slette Veje. Endvidere betales i Sverrig en Udførselstold af Alun (omtrent ligesaameget som Indførselstolden i Danmark). Uagtet følgeligen et Alunværk paa Bornholm maa arbeide under langt gunstigere Omstændigheder end Fleertallet af de svenske Alunværker, og end det norske, og vi altsaa med Fordel kunne forsyne Udlandet med Alun, lade vi os hidtil forsyne af Udlandet. Forbruget af Alun i Danmark (Hertugdømmerne iberegnede) er - ifølge authentiske Meddelelser) omtrent 235 500 Pd. aarlig (for hvilke udgaae 12-13.000 Rd. til Udlandet, især til Sverige); endvidere forbruges af Jernvitriol circa 350,000 Pd. (8-9000 Rd.) og af de forskjellige Varieteter af Brunkul omtrent 100000 Pd. (2-3000 Rd). Forbruget er i Tiltagende. Sverrig leverer Alun til Danmark, Hannover og Mecklenborg (deels directe, deels over Hamborg og Lübeck). men din stærste Mængde gaaer til Rusland *****). Sachsisk og norsk Alun afsættes med Fordel i England.

Kunne altsaa en Alun- og Cementfabrik paa Bornholm betale sig godt, naar de drives hver for sig; da maae de betale sig endnu bedre, naar de kunne forenes (saa at Administrationsomkostningerne for begge Fabriker ikke blive meget større end for hver enkelt Fabrik). Dette kan ske, og vil være det naturligste, da Alunskiferen paa Bornholm ledsages af og tildeels dækkes af den saakaldte Cementsteen; og da endvidere disse Mineralier, ligesom de øvrige der ledsage dem, ville tilade anden fordelagtig, technisk Anvendelse. (Fortsættes)

*) En Kubikfavn Cementsteen betales ved Udskibningen fra Bornholm med høist 19 Rd. Udføres 25 Kubikfavne aarlig, da erholder Bornholm - foruden Indtægt for Søtransporten, forsaavitt dertil bruges bornholmske Fartøjer - en Indtægt af høist 475 Rd. Men, naar 25 Kubikfavne Steen kunne give omtrent 1000 Tdr. Cement, udbringes dette Quantum til en Værdi af circa 5000 Rd. paa Fabriken. 1 Tde. flensborgsk Cement koster i Kjøbenhavn 6 Rd. 16 sk.

**) Den saakaldte Cementsteen skabes i Lag af forskjellige Haardhed og Sammensætning; Hvert Lag fordrer altsaa mere eller mindre en særegen Behandling (Hedegrad under Brændingen, Blanding osv.), for at give god Cement. Ved den Cementsteen, som udføres fra Bornholm, kan intet Valg gjøres. Den samles fra forskelligt Steder og Lag.

 ***) Saavidt vides, indførtes i Aaret 1828 til Petersborg alene, 4-5000 Tdr. engelsk Cement.

****) Fra de tydske Alunværker klages ideligen over de stigende Priser paa Tilsætningsmidler; flere Fabriker ere nedlagte, fordi det ikke mere er at erholde. Og andre tydske Alunværker ville inden kort Tid friste samme Skjebne. Alunen maa følgeligen stige end mere i Prisen, og det tydske Toldforbunds høje Toldsatser ville ikke kunne udeholde fremmed Alun.

*****) I Aarene 1826-1829 indførtes til Rusland i Gjennemsnit 1 910 470 Pd. Alun dansk Vægt (58.317 ethalvt Pnd); i Aaret 1827 alene indførtes 3 162,126 Pd. (96 524 Pud). Skjøndt jeg ikke har Angivelserne for de senere Aar, er der al Grund til at antage, at Forbruget og Tilførselen er steget betydeligt.

(Bornholms Avertissements-Tidende nr. 36, 5. maj 1840)

Plan til en Actieforening til at benytte nogle i Limensgade og Omegn forekommende Mineraller.

(Fortsat; see Nr. 36.)

Overtydet om den betydelige directe Fordeel af saadanne Fabriker paa Bornholm, og om de mange indirecte Fordele, som fornemmelig denne Provinds vilde høste af samme, har Proponenten forberedt Anlæget af et Alun- og Cementfabrik; og, for at bidrage til at vække Interessen for lignende Foretagender paa Øen, har jeg ønsket den fornødne Capital samlet ved Actier. Da jeg nu har paa billige Vilkaar erholdt et Stykke Land: Limensgaden, som er den meest passende Plads paa Bornholm til forannævnte Fabriksanlæg kan jeg indbyde mine Medborgere til Deeltagelse i et meget fordeelagtigt foretagende. Idet jeg ønsker min Plan underkastet den ærede Directions Prøvelse, og anmoder om, at der fra Foreningens Side maatte træffes de fornødne Foranstaltninger til at oprette Actieselskabet, tillader jeg mig at henlede den ærede Directions Opmærksomhed paa Følgende:

Udmarken, Limensgaden, er et udyrket og ubebygget Stykke Jord, af henved 25 Tønder Lands Størrelse beliggende i Aaker Sogn, omtrent treottendedeel Miil sydvest for Aakirkeby og omtrent en fjerdedeel Miil fra en Ladeplads ved Kysten, ved Læsaaen. Det er tidligere *) godtgjort, at Limensgaden egner sig til et fabrikanlæg af ovennævnte Natur. Imidlertid maatte, forinden man kunde skride til Bygningsarbejdet eller det egentlige Fabrikanlæg, undersøges nøie: i hvilken Udstrækning og i hvilken Mængde Alunskiefer og Cementsteen er tilstede (da Productionens Størrelse eller fabrikens Varighed maa være afhængig heraf); hvilke øvrige Materialier der findes, og Terrainets, de paa samme værende Vandbassiners og Vandløbets Beskaffenhed, Endvidere maatte Alunskiferen prøves paa fabrikmæssig Maade efter en stor Maalestok, for at erhelde de indbyrdes Maal for hvert enkelt Apparat (Udludningskasser. Reservoirer, Pander osv.), og for at kunne beregne Productionsomkostningerne. Disse Undersøgelser har jeg foretaget i afvigte Sommer og Efteraar, og deraf fremgaaer: at Cementstenen indtager en betydelig Deel af denne Udmark; den strækker sig under den tynde Jordskorpe i et Lag af 3-700 Fods Mægtighed; hvoraf med meget ringe Brydningsomkostninger kan vindes MateriaI til i de i mindste 200 000 Tdr. Cement, og med lidet forøgede Omkostninger endnu mere. Et endnu større Areal - omtrent 10 Tdr. Land - indtager Alunskieferen, som tildeels dækkes af Cementstenen. Lagets hele Mægtighed er ubekjendt; men ifølge mine Boringsforsøg i samme, dets Heldning og øvrige Forhold, maa det idetmindste være 120 Fod mægtigt **). Desuden strække sig baade Alunskieferen og Cementstenen ind under de nærliggende Jorder, saa at en Fabrik paa Limensgaden i flere hundrede Aar ikke vil savne disse Materialier. Etatsraaderne Ørsteds og Esmarchs, samt Professor Forchhammers Undersøgelser i Aaret 1819 ***) have viist, at Alunen med Lethed udvindes af Limsnsgadens Alunskiefer, og at denne giver et godt Udbytte. Ved gjentagne Forsøg i det Mindre, men især ved Mine seneste Forsøg med en større Mængde, har jeg ikke alene fundet Saadant bekræftet; men endog erholdt et langt større Udbytte end det, som Commissionen, formedelst den korte Tid der kunde anvendes paa Undersøgelsen, kunde erholde. Desuden gav Moderluden en meget betydelig Mængde Jernvitriol og et Residium, som med liden Bekostning kan forvandles til Bruunrødt. Da nu Commissionen, ifølge de samlede Data, havde gyldig Grund til at udtale den Overbeviisning: at et Alunværk paa Limensgaden vil kunne anlægges med Fordeel; saa følger ligefrem af mine Undersøgelser over Skieferens Righoldighed, at Fordelen maa blive mange Gange større.

Paa Limensgaden findes en højtliggende, tilstrækkelig rig Vandbeholdning, og Alun-Kogehytten kan lægges saa lavt, at Luden kan uden Pomper føres til Kogekjedlerne.

Med Hensyn til det mulige Spørgsmaal om Brugbarheden af Limensgadens Cementsteen til god Cement , vil jeg tillade mig at henvise til den flensborgske Cement, hvilken tildeels er fabrikeret af de samme Lag som findes paa Limensgaden ****). Blandingsmaterialet er tilstede; og ved Læsaaen (den største Aa paa Øen) er en særdeles passende Plads til en Vandmølle til Cementmaling med indtil 4 Hestes Kraft i lidet mere end den halve Tid af Aaret.

Bygningerne ville ikke koste meget at opføre: Sandsteen (Brudsteen) til Kogehytten og andre Bygninger kan haves ganske nær Byggegrunden; Cementstenen kan ligeledes benyttes som en god Bygningssteen, Leer (til brændte Muursteen osv ) findes, og de forskjellige Kalkstenarter ville ved en simpel Behandling give  Mørtel, både til eget Forbrug og til Salg paa Øen.

Cementsteen og Anthrakolit (store nyreformige Masser i Alunskieferen) kunne med FordeI anvendes som graasrot og sort Marmor, og forarbeides til Bygningssteen, Ligstene, Bordplader osv. Om den øvrige techniske Anvendelse af de forekommende Mineralier kan jeg endnu ikke ytre mig med Bestemthed; men det blandt Andet ikke usandsynligt at man med FordeI kan vinde som Biproduct endeel Svovl og at Alunskieferen kan bruges som Brændmaterial (dog er i vedføiede Beregning ikke taget Hensyn til dette). Ubeskjæftigede Arbeidere findes i Nærheden af Limensgaden, og Arbeidet i Alunværket og Cementfabriken er saa simpelt, at det under tilstrækkeligt Opsigt kan udføres af enhver Daglejer. (Fortsættes)

*) See "Beretning om en Undersøgelse af Bornholms Mineralrige, af Etatsr. Ørsted og Esmarch", Kbh. 1819 og 20 o. fl. Steder.

**) Forbruges af Alunskiefer til Indlandets Forsyning 14 000 Kubikalen aarlig, da findes paa Limensgaden, blot indtil 60 Fods Dybde Material for 300 Aar.

***) See ovennævnte "Beretning" osv. 1820 Pag. 49 o. fr.

****) Desuden kan hentes Beviis fra Ruinerne af Hammerhuus Slot. gamle Borg, o. fl. St.; i hvilke Cementen er saa fast, at man lettere kan sønderbryde Slenene, end Cementen, der sammenføier dem. Talrige Spor af Cementsteenbrud paa Limensgaden (Navnet af det gamle danske Ord: Liim c: Kalk); Spor af Ovne med halvbrændt Cement; Traditionen om en "Liimskat", som ydedes in natura til Hammerhuus Slot osv. . godtgjøre, at netop Limensgadens Kalksteen har givet Mørtelen til de nævnte Bygninger.

(Bornholms Avertissements-Tidende nr. 37, 8. maj 1840).

Plan til en Actieforening til at benytte nogle i LimenSgade og Omegn forekommende Mineralier.

(Sluttet see Nr. 36 og 37.)

Limensgaden, der er en Deel af den kongelige Udmark, er mig tilstaaet for en Kjøbesum af 800 Rd. Sølv, som først efter 5 Aars Forløb bliver at forrente og afbetale med tilsammen 100 Rd. aarlig.

Det er sandsynligt, at nogle (indtil høist 5) Aar ville gaae den, forinden den indenlandske Alun kan have aldeles fortrængt den fremmede, og forinden man kan vente betydelig Afsætning i Udlandet. Det ansees derfor rettest, at oprette en Fabrik med Apparater for Totrediedelen af førannævnte Quantum Alun, og saaledes, at det bestaaende ikke behøver Forandring, men kun flere Apparater anskaffes, efterhaanden som Afsætningen tiltager. Dertil antages at der behøves en Sum af 14 000 Rbd., nemlig: Til Udludningsapparaterne (med Pomper *), Render, Reservoirer og andre Utenfilter 1500 Rd. Til Kogehytter, af utilhugne Sandsteen, med Pander, Dampkjedel og øvrige Inventarium 3500 Rd, Til en Bindingsværks Bygning til Hestestald, Kudskebolig, Bødker- og Tømmerværksted og Materialskuur 700 Rd, Til et Par Heste, Seletøi og Vogne 400 Rd. Til Bødker og Tømmerværktøi, Skubkarrer, Brydeapparaler, en stor Ballance med Lodder, m, M. 400 Rd. Til en Bolig for en Formanden for Arbeiderne (som indtil videre beboes af Bestyreren) 700 Rd. Til Bolig for Bestyreren, med Plads til Generalforsamling, Contoir og chemisk Laboratorium 1500 Rd. Til Bekostninger ved de anstillede Undersøgelser og andre Forarbejder 500 Rd. Til uforudseete Udgifter 300 Rd. Anlægs Capital 9500 Rd. Til Indkjøb af Brændsel og andre Hjelpematetialier; til Arbeidløn, Varebeholdning og øvrige løbende Udgifter, som Driftscapital 4500 Rd. Capital at forrent, 14 000 Rd.

Udgivter i eet Aar, beregnet til 300 Arbejdsdage. Reparation af Bygningerne. Amortisation af Udlægget i og Reparation af Inventariet i Kogehytten 250 Rd. Do. do. for Udludnings og Brydningsapparatet **) 150 Rd. Hestefoder og Beslag, Reparation af Vogne m. v. , for Amortisation af Udlægget i Heste og Vogne 200 Rb. 15-20 Arbejdere: til Skieferens Brydning, Brænding, Udludning, til Arbeide i Kogehuset, Bygnings- og Inventarie Reparation osv. eller 10 Mand a 28 sk. daglig 875 Rd. 10 Mand a 24 sk. daglig 750 Rd. 1 Kudsk 100 Rd. 1 Formand for Arbeiderne 250 Rd. Bestyreren 600 Rd. Brændsel: beregnet til omtrent 2000 Tdr. bornholmske Steenkul ***) paa Stedet a totrediideel Rb. 1333 totrediedeel Rd. Brænde og Qvas 166 entrediedeel Rd. 1500 Rd. Emballage, til Alun 521 Foustager til Jernvitriol og Bruunrødt 200 Foustager 721 Stkr. a totrediedere Rd. er 480 totrediedel Rd, eller circa 500 Rd. Brandassurancepræmie a 8000 Rd., trefjerdedeel pCt. aarlig, omtrent 60 Rd. Skatter, Contoirudgifter, BeIysning osv. 265 Rd. 4 pCt. Renter af den indskudte Capital, 14 000 Rd., 560 Rd. Summa 6060 Rd. 

Indtægt for et Aars Fabrikation. 1500 Centner Allun a 4 enhalv Rd. 6750 Rd. 500 Centner Jernvitriol a 2 Rd. 1000 Rd. 100 Centner ****) Bruunrødt a 1 Rd. 100 Rd. Værdi paa Fabriken 7850 Rd. imod en Udgift af 6060 Rd. Netto Avance 1790 Rd. Deraf til Reservefond 10 % eller derover 180 Rd. Rest 1610 Rd. Bestyreren 20 % 322 Rd. Reen Dividend 1 288 Rd, som fordeelt paa Actiecapitalen: 14000 Rd. giver 9, 2 pCt. Tilsammen erholdes følgeligen som Rente og Dividende 4+9, - 13,2 pCt. af Actiecapitalen (altsaa omtrent 6 Rd 57 sk, paa hver Actie eller 50 Rd. i et Aar.) 

Afdrag paa Kjøbesummen for Limensgade er ikke anført i Beregningen, da denne gjelder for den nævnte Afsætning, altsaa kun for de første Aar. Det vil bemærkes, at Udgiftsposterne ere for størstedelen anførte høiere end de sandsynligviis ville blive; hvorimod Værdien af Fabricatet er ansat lavere, end den ifølge Middelpriserne i Kjøbenhavn kan antages at  blive ***), følgeligen tør det beregnede Udbytte snarest ansees for et Middeltal for en Production af den nævnte Størrelse. Fordelen vil stige betydeligt, efterhaanden som Fabriken kan udvides. Efter 5-6 Aars Forløb, eller tidligere, tør man vente en Afsætning af det Dobbelte af forannævnte Quantum Alun. altsaa 3000 Centner; hvorved vindes som Biproduct 1000 Centner Jernvitriol og 200 Centner Bruunrødt; ifølge foranførte Priser tilsammen for 15 700 Rd. For at producere disse Quantiteter maa Anlægs- og Driftscapitalen, 14000 Rd., forøges med omtrent 7000 Rd. (Anlægscapitalen med 3000, Driftscapitalen med 4000 Rd.), eller til 21,000 Rd. 

Den samlede Indtægt for eet Aars Fabrication 15.700 Rd. Den samlede Udgift for eet Aars Fabrication (6060+4580) 10640 Rd. Altsaa af 21,000 Rd. en Netto-Avance af 5060 Rd. Endvidere maa bemærkes, at Cementfabriken vil bære en forholdsviis Deel af Administraitonsomkostningerne og af Betalingen for Limensgaden; og der er Grund til at vente, at den skal betale sig endnu bedre end Alunværket, naar Afsætningen tillader at drive den efter en stor Maalestok. Jeg vedlægger ingen Indtægtsberegning for denne, da det er bekjendt at Cementfabriken i Flensborg givet sin Eiere en betydelig Fordeel. 

Det vil være af yderste Vigtighed - især med Hensyn til at sikkre sig en stadig Afsætning i Udlandet - at Fabrikanlægget snarest muligt kommer i stand. Det ansees rigtigst at oprette Alunværket først; og det vil være muligt at fremme dette, saavidt, at Alunproductionen kan begynde i det kommende Efteraar, dersom Bygningsarbeiderne kunne paabegyndes senest inden et Par Maaneder. De dertil fornødne Bygningstegninger og Overslag kan jeg udfærdige inden kort Tid.

Jeg har indgivet Ansøgninger om Eneretsprivilegium til Alunfabrication paa Bornholm, og om Bevilling til at udstede Actier paa ustemplet Papir. Jeg tillader mig at vedlægge et Udkast til Statuter for et Actieselskab: tiI Benyttelse af Limensgadens og Omegns Mineralier. - Kjøbenhavn den 29de Marts 1840.

Hammer,
Polytechnisk Candidat. 

Til

Directionen for den mercantile Industriforening.

Som Følge af Ovenstaaende, og i den Overbeviisning, at Entreprisen vil være særdeles fordelagtig, har undertegnede Direction besluttet at lade Hr. Hammers Plan nærmere undersøge og gjøre de nødvendige Skridt for at et Actieselskab desangaaende snarest muligt vil kunne træde i Virksomhed. Idet vi derfor foreløbigen publicere ovenstaaende Afhandling, for at give Publikum Leilighed til at ytre sig derover, skulle vi med det første tillade os at bekjendtgjøre de tagne Forholdsregler. 

Directionen for den Mercantile Industrilforening,

*) Herved maa erindres, at Arbejdsløn, Kjørsel og endeel Materialier haves betydelig billigere paa Bornholm end i Kjøbenhavn. De ansete Udgifter ville ifølge herværende Priser tildels synes lave; medens de i Virkeligheden ere ansatte meget høit. 

**) Reparationerne (dog ikke Smedearbejdet) ville i Regelen blive udføite ved FabeikensAtbeibere; følgeligen er Arbejdslønnen foistøtstedelen betegnet nedenfor.

***) Eller et forholdsviis Quantum engelsk Kul.

****) Eftersom jeg ved min Afrejse fra Bornholm endnu ikke havde udvundet al Jernvitriol og Bruunrødt af den behandlede Alun-Moderlud, har jeg Grund til at antage, at Udbyttet af disse Biproducter vil blive endeel større end det her anførle.

*****) En Tønde svensk Alun - 18 lspd. Netto, leveret paa Kjøbenhavns Toldbod og fortoldet, koster 18-20 Rd.; den har kostet 20 Rd.; og Prisen har kun eet Aar, en kort Tid, været under 15 Rd., hvilken Priis er antaget som Norm i Beregningen (Middelprisen i Kjøbenhavn er, ifølge de senere Aar, omtrent 16 Rd. pr. Tønde). Ved at ansætte Værdien paa Fabriken til 4 enhalv Rd. pr. 100 Pd. eller 12 Rd. 92 sk. pr. Tde. ere altsaa 2 Rd. 4 sk fraregnede til Transport fra Fabriken til Kjøbenhavn (iberegnet Havnepenge, Spedition og Søassurance) , til Accise, Transport og Pakhuusleie i Kjøbenhavn, samt Commissionsgebyhr, hvilke Omkostninger dog tilsammen ikke ville andrage saameget, Jernvitriol koster i Kjøbenhavn 2 Rd. 80 sk pr. 100 Pd.; i beregningen er Prisen antaget til 2 Rd. 48 sk. Omkostningerne som ovenfor (i Forhold til Værdien) 48 sk. pr. Centner. Bruunrødt og Engelskrødt betales efter dets Godhed med 1 til 4 Rd. pr. 100 pd.

(Bornholms Avertissements-Tidende nr. 38, 12, maj 1840).

I Henhold til Den i Handels- og Industritidenden Nr. 30 d. A. bekjendtgjorte Plan af Hr. Hammer til Oprettelse af et Actieselskab, for at benytte nogle i Limensgade og Omegn paa Bornholm forekommende Mineralier, vil fra undertegnede Direction, saasnart de fornødne Forarbeider, med Hensyn til Subscriptions Betingelser og Statutudkast, ere tilendebragte, blive indbudet til Actietegning, Forinden forelægge vi herved for Publicum til nærmere Drøftelse af Planen valgte Comitees Betænkning.

Directionen for den Mercantile Industriforening.

Den ærede Direction for den Mercantile Industriforening har overdraget til Undertegnede at undersøge en til Foreningen af Hr. Cand. Hammer indgiven Plan til Anlæggelse af en Fabrik til Benyttelse af nogle af Limensgadens paa Bornholm og Omegnens Mineralier, tilligemed en Beregning over Anlægscapitalen og de aarlige Udgifter og Indtægter ved en Allunfabrik, samt Udkast til Statuter for den Actieforening, som Hr. Hammer ønsker at bringe i Stand for at drive ovennævnte Fabrikker.

Efterat have tager denne Sag under Overveielse, skulle vi derom tillade os at yttre Følgende:

Saavel chemiske Undersøgelser i det Mindre som de i det Store for over 20 Aar siden af Etatsraaderne Ørsted og Esmarch og Professor Forchhammer og nu senere af Hr. Hammer anstillede Forsøg have godtgjort, at den bornholmske Allunskifer er skikket til at udvinde Allun af. - Den har, som bekjendt, det Fortrin fremfor de fleste af de Mineralier, som andetsteds benyttes til Udvinding af Allun, at den indeholder alle de samme Bestanddele som Allunet; nemlig Svovlsyre, Leerjord og Kali, hvorimod de fleste af de Mineralier, hvoraf andetsteds udvindes Allun, mangle Alkaliet. Naar det betænkes, at i 100 Pd. Allun er omtrent 10 Pd. Kali eller saameget, som indeholdes i c. 14 Pd. almindelig russisk Potaske, saa sees, at det er et betydeligt Fortrin ved den bornholmske Skifer, at den indeholder Kali; thi ansættes den russiske Potaske til en lav Priis af 10 sk. pr. Pd., giver dette en Sum af 1 Rbd. 44 sk. for den Mængde Kali. som maatte tilsættess for at faae 100 Pd. Allun af Mineralier, som mangle Kali; hvilken Udgift altsaa spares ved Fabrikation af Allun af den bornholmske Skifer. Vel kan det ikke negtes, at man har kaliholdige Forbindelser, som kunne benyttes til Tilsætning for at faae Allun, og som er billigere end Potaske, men det bliver dog altid et betydeligt Fortrin ved den bornholmske Allunskifer, at den indeholder Kali. Den svenske Allunskifer er vel i Hovedsagen af samme Beskaffenhed som den bornholmske, idet den ligesom denne indeholder alle Allunets Bestanddele; men flere af de svenske Fabrikker have VanskeIigheder at bekæmpe, hvorfor den bornholmske vil blive fri. Saaledes ere f. Ex. Skovene i Nærheden af Andrarum, et af de betydeligste svenske Allunværker, beliggende i Skaane, tildeels saaledes udhuggede, at Brændmaterialet maa transporteres temmeligt langt borte fra til Værket, og fra dette har det færdige Fabrikat atter en temmelig lang Landtransport at bære, førend det naaer en Søstad. Hönsaater, et andet svensk Allunværk, ligger vel tæt ved Venern-Sø, men dets Fabricata skulle passere Gothacanalen for at naae Havet. Det bornholmske Allunværk vil derimod komme til at ligge henved en fjerdedeel Miil fra Havet, hvor der er god Ankerplads, saa at alle Transponer af Materialier til Værket og af Fabricata derfra kunne skee med temmelig Lethed; saaledes kunne navnlig Kullene, som skulle bruges, bringes tilsøs lige fra Udvindingsstedet næsten lige til Fabrikken. Danmark forsynes for Øieblikket med Allun næsten udelukkende fra Sverrig, men med Hensyn til den indenlandske Afsætning er det bornholmske Allunværk begunstiget fremfor de svenske Værker, foruden ved de ovenfor anførte Omstændigheder ved en Indførselstold i Danmark af 24 st. pr. 100 Pd. og en Udførselstold i Sverrig af 20 sk. pr. 100 Pd., naar hertil regnes Toldsportler, giver det en Avance af c. 3 Mk. pr. 100 Pd , som den danske Allun har fremfor den svenske. Paa den anden Side er det rigtignok tvivlsomt, om den bornholmske Skifer paa samme Maade som den ved enkelte svenske Allunværker, saasom ved Hönsaater og Garphyttan, kan benyttes som Brændsel under Kogepanderne, hvorfor der heller ikke er taget Hensyn til den Fordeel, som muligt kunde flyde deraf, i deri af Hr. Hammer opstillede Beregning.

Den bornholmske Allunskifer har en saadan Beliggenhed, at den med stor Lethed kan brydes. Allerede med de tidligere anstillede ovennævnte Forsøg fandt man, at een Mand i een Dag kunde bryde c. 24 Cub. Alen Allunskifer, og det er naturligt, at en Arbejder ved et regelmæssigt indrettet Brud maa kunne Udrette langt mere; regner man blot 25 Cub. Alen dagligt og tillige 10 Pd. Allun af 1 Cub. Alen Skifer, hvilket er det ResuItat, som Hr. Hammer har erholdt, saa kunne 2 Mand i 300 Arbeidsdage bryde Skiferne til de 1500 Centner Allun, hvortil din aarlige Produktion er beregnet.

Med Hensyn til det Udbytte af Allun, som kan vindes af den bornholmske Skifer, da er det, som man erholdt 1819 ved de dengang anstillede Forsøg, vel kun ringe, men Commissionen tilstod selv, at de ufuldkomne Apparater, hvoraf den kun havde kunnet benytte sig, havde forhindret den fra at erholde et langt større Udbytte, hvilket den under andre Omstændigheder vilde have kunnet faae. Hr. Hammer har med sine i det Store anstillede Forsøg faaet henimod 1 enhalv pCt. reent Allun af Skiferen; et Udbytte, som svarer til det, som erholdes ved de fordeelagtigere fremmede Værker, og dog kan der næppe være Tvivl om, at der ved Arbejde med bedre og fuldkomnere Apparater end dem, Hr. Hammer har kunnet anvende ved de foreløbige Forsøg, vil kunne erholdes et endnu større Udbytte end ved disse Forsøg.

Med Hensyn til Hr. Hammers Plan at forbinde en Cementfabrik med Allunværket, da maae vi erkjende Rigtigheden af det, som han i sin Plan anfører om Fordelen herved. Det er nemlig bekjendt, at den Cementfabrik, som drives i Flensborg, giver betydelig Fordeel, og til Fabrikationen bruges næsten udelukkende bornholmske Mineralier. De Tilsætninger af ikke-bornholmske Mineralier, som det er os bekjendt, at den flensborgske Cement faaer, ere enten saadanne, som meget let kunne erstattes ved bornholmske Mineralier eller saadanne fremmede Producter, som lige saa billigt kunne haves paa Bornholm som i Flensborg. Desuden er en af de største Vanskeligheder, som den flensborgske Cementfabllk har at kæmpe imod, den, at den bornholmske Cementsten er af forskjellig Beskaffenhed, og at Fabrikanten ikke seIv kan gjøre sine Udvalg, hvilket derimod bliver let for den bornholmske Fabrikant, som selv er Herre over Bruddet og til enhver Tid selv kan lade den meest passende Steen bryde. 

Vel er det os bekjendt, at den flensborgske Fabrikant først efter mange Forsøg har udfundet det rette Forhold for Sammensætningen, men vi maae antage, at Hr. Hammer, der kan lade chemiske Undersøgelser lede sig ved sine Forsøg, inden føie Tid vil naae Maalet. Og endelig maae vi minde om, at Allunværket efter al Sandsynlighed kan betale sig godt uden at forenes med en Cementfabrik, altsaa saa meget desto bedre, naar dette bliver Tilfældet.

Vel maatte Comiteen ønske, at kunne have underkastet den af Hr. Hammer for et Allunværk opstillede Beregning en nøiagtig Drøftelse. Men for at kunne dette, maatte den, foruden Detailkundskab om den her omhandlede Fabrikation, have nøie Kjendskab til de locale Forhold og vilde ved en saadan Undersøgelse doa blive nødsaget til tildeels at støtte sig til selve Hr. Hammers Forsøg med den bornholmske Skifer; thi Comiteen har ikke selv kunnet anstille lignende Forsøg, der maatte udføres paa Stedet selv og vilde kræve en Tid af flere Maaneder, og de almindelige Forhold, som kunne hentes fra andre Allunværker, lide betydelige Modificationer efter den særegne Beskaffenhed af den Skifer, som skal bearbeides, og efter de locale Forbold paa de Steder, hvor Fabrikken skal anlægges. Imidlertid have vi dog af Hr. Hammer ladet os forelægge de Detailberegninger, hvorpaa hans Overslag over Anlægscapitalen grunder sig, og forsaavidt som de af ham i det Stort anstillede Forsøg ere rigtige, hvorom vi ei have Grund til at tvivle, skjønne vi ei rettere end at Allunværket maa kunne anlægges for den af ham beregnede Sum. Kun over enkelte Punctet i Calculen skulle vi yttre os noget nøiere:

I Beregningen over de aarlige Udgifter med Fabricationen ere der især tvende Hovedpuncter, hvis Rigtighed det maatte ansees for vigtigt at undersøge, nemlig det beregnede Antal Arbeidere og det calkulerede Brændselsqvantum. Hvad det første Punct angaaer, da er det naturligviis vanskeligt, uden nøie Kundskab til de Locale, at sige noget Bestemt derom, men efter vort Overslag skjønne vi dog, i rettere, end at det er meget rundeligt anslaaet. Naar vi slutte os til de af Hr. Hammer anstillede Forsøg og regne, at 1 Pd. bornholmske Kul kunne fordampe 3 Pd. Vand , hvilket er meget lavt regnet, da finde vi, at der kun behøves 1250 Tdr. bornholmske Kul for at vinde de 1500 Centner Allun, hvortil den foreløbige Production er anstaaet; i Hr. Hammers Beregning er anført 2000 Tdr. Kul. Større Tvivl kunde det være underkastet, om det altid vil lykkes at erholde bornholmske Kul ved Værket for 4 Mk. pr. Tde.: men skulde dette ikke være muligt, da kunne engelske Kul vist haves for en Piiis af Z Mk. pr. Tde. og altsaa 1000 Tdr. engelske Kul for samme sum som de 2000 Tdr. bornholmske; og skjønt 1000 Tdr. engelsk, Kul ei fuldkommen have en saa stor opvarmende Kraft som 2000 Tdr. bornholmske, er Forskjellen dog ei meget betydelig, saa at den til Brændsel beregnede Sum rimeligviis vil være tilstrækkelig. (Fortsættes.)

(Bornholms Avertissements-Tidende 23. juni 1840.)

(Slutningen af Undersøgelsen af Hr. Hammers Plan til Anlæggelsen af en fabrik til Benyttelse af nogle af Limensgadens paa Bornholm og Omegnens Mineralier; see Nr. 50 )

Med Hensyn til de af Hr. Hammer vundne Biprodukter, maae vi bemærke, at den beregnede Produktion af Jernvitriol (500 Centner) synes forholdsmæssig meget stor, og den vil vist, naar en længere Tid kan anvendes paa Fabrikationen end det var Hr. Hammer muligt ved de foreløbige Forsøg, kunne indskrænkes, og derimod Allunproductionen Udvides. Dette vil kunne bevirkes derved, at Allunskiferens Jern let vil kunne bringes i en anden Tilstand end den, hvori det er i Jernvitriolen, og at da en større Mængde Svovlsyre vil kunne forbinde sig med Leerjorden, hvorpaa Skiferen er riig. Hvis der da er en tilstrækkelig Mængde Kali (den tredie af Allunets Bestanddele) tilstede, vil strax faaes et større Udbytte af Allun; skulde der derimod ikke være tilstrækkelig Mængde Kali i Skiferen, vil det dog kunne betale sig at tilsætte kaliholdige Forbindelser, for at vinde en større Mængde Allun. ResuItatet af Fabrikationen vil da med Hensyn dertil blive fordeelagtigere end angivet af Hr. H. Paa samme Tid som Mængden af Jernvitriol formindskes, forøges den Mængde Brunrødt, som kan produceres, og naar det kan lykkes at vinde dette af samme Beskaffenhed som det engelske, vil det være et godt Biprodukt, hvorpaa vi nu dog ikke tør gjøre Regninq, da vi ikke have seet Prøver deraf. Dette Produkt er ogsaa ansat til en meget ringe Værdi i Calculen. 

Hvad angaar den Priis, som Hr. H har beregnet for de forskjellige Fadricata, da er denne vist ei for høi. Middelprisen for Allun for de sidste 9 Aar er 5 Rd. pr. 100 Pd. uden Told, regnes hertil Told og Sportler(25 ellevefemogtyvendedel sk), saa faaes en Middelpriis af c. 5 Rbd. 24 sk. pr. 100 Pd. Efter vor Beregning ville Omkostningerne ved 100 Pd. Allun fra Fabrikken, indtil de ere afsatte her i Kjøbenhavn, være circa 56 sk., saa at Middelprisen paa Fabrikken vil blive 4 Rbd. 64 sk. pr. 100 Pd. I Hr. H's Beregning ere 100 Pd. Allun kun ansat til en Priis af 4 Rbd. 48 sk. I de sidste Aar har Prisen paa Allun været langt høiere, nemlig 18 a 20 Rbd. pr. Tde. a 18 Lpd. Nettovægt eller 6 Rbd. 24 sk. a 6 Rbd. 90 sk. pr. 100 Pd. Den Priis af 2 Rdd., som er tegnet for 100 Pd. Jernvitriol, er ogsaa lav, men, som vi allerede have anført, bør der ei regnes synderligt paa dette Biproduct, da der ved Opoffrelse deraf kan vindes et større Qvantum Allun. Prisen paa Brunrødt varierer særdeles meget, og da vi ei have seet Prøver af Hr. H's Fabrikat, kunne vi Intet sige derom, men den af ham beregnede Priis er den, som betales for de slettere Sorter, og den hele Indtægt af dette Biprodukt et ogsaa kun anslaaet til 100 Rbd.

Skjønt vi saaledes ingenlunde tør udtale nogen bestemt Dom om den fuldkomne Nøiagtighed af hvert enkelt Punkt i Hr. Hs. Beregning, skjønne vi dog ei rettere, end at det er al Sandsynlighed for, at en saadan Fabrik som den af Hr. H. projekterede, maa kunne betale sig Meget vel, naar den bliver anlagt og dreven med den fornødne Sagkundskab og Oekonomi. Dog bør vi udtrykkelig bemærke, at Actionairerne vistnok ikke bør regne paa at erholde noget Udbytte af deres Capital i dets første Aar, indtil Fabrikken er kommen i Orden og har forskaffet sig Afsætning, og naar Renter i denne Tid skulle udbetales til Actionairerne, maae de, i det Mindste i det første Aar, tages af Anlægscapitalen.

Skjønt Hr. H's Overslag over Allunfabrikken, saaledes som de efter hans Mening bør anlægges fra først af, for siden uden at udvide Bygningerne at kunne modtage et forøget Inventarium, naar Afsætningen stiger og Fabricationen skal udvides, kun gaaer ud paa en Sum af 14.000 Rbd., have vi dog, med ham, maattet ansee det for rettest, at Selskabets Capital bestemmes til 20,000 Rbd. thi det er ved Overdragelsen af Limensgadens Udmark gjort Hr. H. til en udtrykkelig Betingelsen, at saavel Allunværket som en Cementfabrik skal være i Gang inden 3 Aars Forløb. For at denne udvidelse af Fabrikken kan finde Sted, saasnart Hr. H. ved foreløbige forsøg har udfundet det rette Forhold af Bestandelene for at kunne frembringe god Cement, uden at der behøves at udstedes nye Actier, have vi anset det for rettest strax at bestemme Selskabscapitalen saa stor, at denne udvidelse kan iværksættes ved hjælp deraf. Da ingen nye Indbetaling paa Actirne kan finde Sted, uden at Repræsentanterne have givet deres Samtykke dertil, have Actionairerne herved formeentlig tilstrækkelig Garanti for, at den sidste Indbetaling ikke finder Sted, førind Hr. H har godtgjort, at han er istand til at fabrikere Cement, og for at den da indbetalte Sum virkelig anvendes til Cementfabrikkens Anlæg. Naar Capitalen bestemmes til en saadan Størrelse , som foreslaaet, have Actionairerne desuden den Fordeel, at der vil kunne blive et længere Mellemrum mellem hver Indbetaling, end naar Capitalen fastsættes til en mindre Sum! thi den hele Indbetaling vil da formentlig fordele sig paa en Tid af circa 2 Aar.

For at hæve det dobbelte Forhold, hvori Hr. H. vilde komme til at staae til Selskabet, naar han blev Fabrikkens administrerende Directeur og tillige vedblev at disponere over nogle af de Betingelser, hvoraf Fabrikkens Drift afhænger, nemlig Limensgadens Udmark og Eneretsprivilegiet til Fabrication af Allun, have vi anseet det for rigtigst, at han overdrager Selskabet til Eiendom Limensgade, og Eneretsprivilegiet; det sidste mod en Erstatning af 500 Rdd., og Limensgade paa samme Betingelser, hvorpaa han har erhvervet Eiendommen. Tillige vil det være billigt, at Selskabet erstatter Hr. H. de directe Udgifter af 500 Rbd.  som han har havt ved sine Forsøg paa Limensgade i f. A. o. s. v. . eftersom saadanne Forsøg ere nødvendig, Betingelser for Fabrikkens Anlæg. Den Sum af 1000 Rbd., som Selskabet saaledes skulde udbetale til Hr. H., have vi meent passeligst kundt gives ham ved Overdragelse af 20 Actier i Fabrikken; hvilke Actier paa den i Statuterne nærmere bestemte Maade kunne disponeres som Sikkerhed for Selskabet.

Sluttelig maae vi tillade os at gjøre opmærksom paa, at det maa ansees for særdeles vigtigt, at Fabrikken kommer i Gang i Aar, og at det derfor var ønskeligt, at Indbydelsen kunde udstedes saasnart som muligt.

Kjøbenhavn den 25de Mai 1840.

A. Wessely. B. Rothe. A. E. Meinert. 

til

Directionen for den mercantile Industriforening.

(Den af Hr. Hammer opstillede og i Planen meddeelte Beregning, læses i Bornholms Avis Nr. 38 d. A.)

(Bornholms Avertissements-Tidende 26. juni 1840).