Fredag morgen var man alt beskæftiget med at give den fameuse Badeanstalt en øieblikkelig Udbedring, og senere med at hvidte de kulsorte Vægge, samt ordne Alt paa beste Maade. At denne Reparation ikke sket aldeles tilfældigviis samme Dag, skulle vi imidlertid ikke indlade os paa at forsvare ... Hds. Majestæt behagede at tage Badeanstalten i Øiesyn; dernæst blev hun ledsaget til de fleste af de netteste, frieste og lyseste Sygestuer, hvor hun huldrigt henvendte sig, dog mest med personlige Spørgsmaal, til enkelte Syge. Derfra førtes hun til Oeconomikjøkkenet og dernæst til Hospitalets Lemmestuer. Her besøgte hun ogsaa kun de anstændigste og hyggeligere Stuer, nemlig de fleste i "den nye Bygning", men i "den gamle Byging" alene Spindestuen og de to Legatstuer. Paa Spindestuen opholdt hun sig især længe, besaa Lemmernes Arbeide, og udbredte ogsaa her ved sine kjærlige Yttringer og ømme Deeltagelse overalt Lindring, Trøst, Haab og Glæde. Endelig lod Hds. Majestæt sig Hospitalets Kirke forevise og forlod Stiftelsen efter lidet over 1½ Times Ophold. Om de paa Lemmestuerne benyttede Lagener (der ere de i Kjøbenhavnsposten omtalte, fra Sygestuerne fordrevne Varer), skal hun have yttret sig just ikke paa den fordelagtigste Maade, og det endskiøndt de 5 Dage iforveien vare leverede rene. (Hvert Par bruges paa en Seng i 6 Uger). - ... Som et Curiosum skulle vi blot slutteligen anføre, at kun en Deel af Badestuens Vægge blev hvidtet indtil Hds. Majestæts Ankomst, og at Resten ikke blev fuldført, men den Dag idag, som en skjøn Contrast, paraderer ligeoverfor den hvide Deel, skjøndt badestuen strax den følgende Dag igjen blev tagen i Brug. - Vi troe iøvrigt, at man med fuld Ret tør gjøre den Slutning, at Hds. Majestæt ikke har beseet Hospitalet saaledes, som hun havde ønsket det. - At man ad Omveie iforveien var bleven underrettet om hendes Komme, tør vel ogsaa antages.
(Kjøbenhavnsposten den 2. april 1840)
Der er vel tale om dronningen Caroline Amalie der var dronning 1839-1848.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar