I Loll. Falst. Stiftst. af 21de dennes udtaler en Indsender sig decideret imod Planen til et Monument for Frederik 6te. Efterat have opstillet de Spørgsmaal, om der er tilstrækkelig Grund til at oprette et saadant? om der ikke er meget gyldige Grunde til at lade denne Sag fare? og om Fremtiden vil fremstille den lange Aarrække, i hvilket Frederik holdt Statens Ror, som hæderlig eller ydmygende, som lykkelig eller ulykkelig? - besvarer ham dem paa følgende Maade: "Som Privatmand var Frederik retsindig, ordholdende, arbeidsom, tarvelig. Som Regent besiæledes han af varm Kjærlighed til sit Folk og navnlig til Bondestanden; men han vilde fremme sit Folks Vel ene paa sin Viis, fordi han, som han erklærede den Forening af Medborgere, der faa Aar før hans Død petitionerede imod yderligere Indskrænkning i Trykkefriheden, alene kunde bedømme hvad Folkets Tarv krævede. Hans hele Regering er en Commentar over disse Ord. Og formaaede han at løse den svære Opgave, han saaledes lagde paa sine egne Skuldre? Kjendsgjerninger maae tale; Historien har givet Svar. Vor Flaade blev bortrøvet, medens vi drømte om Fred og ingen Fare. Norge - den halve Deel af den danske Stat - blev taget fra os. Danmark - sagde den franske Publicist de Pradt kort Tid derefter om os - er ikke længere et Rige, det er det smukt Herskab (seigneurie). Men bleve nu, spørge vi videre, de tilbageblevne Levninger consoliderede? blev et godt Finantssystem indført? Holsten er bleven knyttet til Tydskland ved et uopløseligt Baand, Slesvig vakler mellem Norden og Syden. Om Successionen i disse Dele af den danske Stat er Alt Forvirring og Usikkerhed. Hvorledes Finantsernes Tilstand og Finantssystemet var, da Stænderne traadte sammen, vide vi Alle at Frederiks Regering var ulykkelig, ligger da klart for enhver. --- det Monument, til hvis Oprettelse Indbydelsen er udgaaet, er ikke for Frederik som Privatmand, men som Konge; og som Konge var hans Regering saa ulykkelig, at dersom ligesaa Meget tabes under nogen af hans Eftermænd, bliver Intet videre at tabe, fordi Alt da er tabt. Det viser sig desaarsag ogsaa, at Indbydelsen ikke finder Gjenklang i Folket, at Intet af Betydenhed tegnes - thi Ideen er, om end vel meent, uheldig."
(Kjøbenhavnsposten den 25. februar 1842, uddrag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar