Sag optaget i Juridisk Ugeskrivt 1844 som sagen AS 883/43: Procurator Baastrup Actor ctr. Arrestanten Hans Jørgen Henrik Hansen af Lindelse Mølle. Side 740-746. Her gengivet fra Berlingske:
Høiesterets-Sag. Blandt de i Høiesteret paakjendte Sager som vi idag meddele er ogsaa Sagen mod Møller Hans Jørgen Henrik Hansen af Lindelse Mølle paa Langeland, der tiltaltes for at have myrdet Fruentimmeret Gjertrud Pedersdatter. Da denne Sag har været omtalt i fiere Blade, ville vi her give et vidtløftigere Referat af samme.
Det maa ansees tilstrækkeligt oplyst, at Gjertrud Pedersdatter, efter om Aftenen den 29de September 1842 at have i Mørkningen forladt Stilund Fattighuus, hvor hun nød Forsørgelse, ikke senere er vendt tilbage, men derimod den paafølgende 1ste October er funden død ved en Tørvegrav paa Gaardmand Hans Just's Mark. Ifølge den foretagne Obductionsforretning og det af Lægerne afgivne visum repertum maa bemeldte Fruentimmers Død antages at være foraarsaget ved et absolut dødeligt Skudsaar gjennem Hovedet, ligesom det ogsaa maa ansees at være bragt udenfor al Tvivl, at hun er bleven skudt af en Anden og efter Drabet slæbt fra Gjerningsstedet hen til det Sted, hvor hun senere fandtes med Hovedet og en Deel af Overkroppen under Vandet. Ved de i denne Anledning optagne Forhør fremkom flere Indicier, som tale for at Mordet er flovet af Tiltalte Møller Hans Jørgen Henrik Hansen. Saaledes er det bragt til en høi Grad af Sandsynlighed, at han har staaet i et fortroligt Forhold til Giertrud Pedersdatter, og at det under saadan Forudsætning er antageligt, at det kan have været ham som gift Mand magtpaaliggende, at dette Forhold ikke blev aabenbaret; navnligen har Rasmus Thosing bevidnet, at Arrestanten, hvilket ogsaa ved flere andre Vidners Forklaringer findes bestyrket, nogle Uger for Gjertrud Pedersdatters Død, yttrede til bemeldte Vidne, at han havde havde havt legemlig Omgang med hende, og at han vilde give Vidnet 100 Rbd. i rede Penge, saafremt han vilde lade sig udlægge som Fader til det Barn, med hvilket Gjertrud Pedersdatter, som Arrestanten antog, var frugtsommelig. Herved maa dog ikke lades ubemærket, at det efter Obductions-Forretningen maa antages, at Gjertrud Pedersdatter ikke virkelig har været frugtsommelig, og at Arrestanten stadigen har benægtet, at han har staaet i et Forhold af den foranførte Beskaffenhed til den Dræbte. Imidlertid skal Gjertrud Pedersdatter herom have udladt sig, foruden til Rasmus Thosing, ogsaa til andre Personer og deriblandt til Fruentimmeret Maren Jensdatter, der dog paa Grund af hendes tidligere Vandel ikke kan tillægges fuld Troværdighed. Fremdeles er det beviist, at Arrestanten om Aftenen den 29de September 1842, omtrent paa samme Tid, da Gjertrud Pedersdatter forlod Fattighuset, har været fraværende fra sit Hjem, men herved maa paa den anden Side erindres, at Betydningen af dette Indicium svækkes ved Arrestantens Udsagn om, at hans Fraværelse fra Hjemmet paa den ommeldte Tid var foranlediget ved, at han agtede sig ud til en ham tilhørende Mark, for at eftersee, om der ikke fandtes fremmede løsgaaende Creaturer, hvilket Udsagns Rigtighed bestyrkes ved flere Vidners Forklaringer. Endvidere maa det ansees oplyst, at Arrestanten nogle Dage for Mordet paa Gjertrud Pedersdatter har fra Møllen nedtaget et Gevær, som pleiede at hænge sammesteds, og hensat det ladt i Huggehuset , hvortil han aflaasede Døren, men at han, kort efterat Mordet var begaaet, igjen bragte Geværet i uladt Stand op paa Møllen, hvilket Arrestanten og har vedgaaet at forholde sig rigtig, men derhos angivet, at han nedtog det ommeldte Gevær fra Møllen for, som i Sommerens Løb oftere var skeet, dermed at skyde Krager og andre Fugle i Haven, samt at han havde trukket Skuddet ud igjen, forinden Geværet atter af ham bragtes op paa Møllen. Da Geværet igjen blev hængt op paa sit Sted manglede iøvrigt Ladestokken, skjøndt Geværet hidtil havde været forsynet med en saadan, hvilken Arrestanten, medens Geværet henstod i Huggehuset , vil være kommen til at brække. Imidlertid har Gaardmand Hans Just's Tjenestekarl, dog først i Juni Maaned forrige Aar, til Retten indleveret et Stykke af en Ladestok, hvilket han edeligen har forklaret nogle Uger efter Mordet paa Gjertrud Pedersdatter at have fundet paa sin Huusbonds Mark i nogen Afstand fra Gjerningsstedet, og som er skjønnet nøiagtigen at passe til det ovennævnte Gevær. Mærkeligt er det ogsaa, at Arrestanten kjendeligen ar søgt at lægge Dølgsmaal paa, at det omhandlede Gevær tilhørte ham, idet han faa Dage efter Mordet har skjenket dette Gevær til Møllerkarl Peder Rasmussen, og skal ved denne Leilighed have yttret, at Peder Rasmussen, saafremt han kom til Forhør, gierne maatte sige, at Bøssen var hans. Foruden de anførte mod Arrestanten talende Omstændigheder fortjener endnu at bemærkes, at Niels Jørgen Hansen under Eed har forklaret, at Arrestanten, medens de begge hensadde i Rudkjøbings Arrest, har angaaende Mordet paa Gjertrud Pedersdatter udladt sig paa en saadan Maade, at han ei kunde andet end forudsætte, at Arrestanten vedkjendte sig Deelagtighed i Gjerningen , hvortil endeligen kommer, at den i Sagen anstillede Undersøgelse ikke har ledet til nogen Formodning om, at en Anden kunde være den Skyldige. Uagtet nu disse mod Arrestanten fremkomne Data synes at hentyde paa, at han er skyldig i den ham imputerede Forbrydelse, kunde dog Overretten ingenlunde antage, at de foranførte Indicier efter deres Beskaffenhed og indbyrdes Sammenhæng ere af en saadan Vægt, at de imod Arrestantens vedholdende Benegtelse kunde afgive et til at fælde Ham tilstrækkeligt Beviis, hvorfor han blev tillagt Frifindelse, dog imod at udrede Actionens Omkostninger. Angaaende Sagens endelige Udfald see Høiesteretsdomme.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juni 1844).
Antydningen med at sagen har været omtalt i flere aviser kunne bl.a. henvise til Fædrelandet, her i uddrag:
Med Hensyn til Tiltaltes tidligere Liv og tværende Forfatning, maa det nemlig bemærkes, at han er en Mand af agtværdig Charakter, der i 14 Aar bar været gift med en lige saa agtværdig Kone, med hvem han har levet i den bedste Forstaaelse og har fem levende Børn, hvoraf det yngste kun er nogle Maaneder gammelt, at han af Kone og Born er beskreven som den kjærligste Ægtefælle og ømmeste Fader, at hans Omstændigheder ere meer end almindelig gode, idet han foruden Lindelse Mølle eier en Formue af 5 a 6000 Rbd., og at han af over et halv hundrede af Sognebeboerne er beskreven som "en retskaffen og hæderlig Mand-, om hvem intet Ufordelagtigt var bekjendt", ligesom endelig at han er hædret med den offentige Tillid ved at være valgt til Sogneforstander, uden i denne Stilling at have svigtet den ham viste Tiltro.
- - -
Sognepræsten, Hr. Gede, har givet denne, af saamange Vidner som en hæderlig Mand skildrede Tiltalte et ufordelagtigt Vidnesbyrd, men denne Præsteattest er af Defensor for Overretten underkastet en vistnok velfortjent skarp Kritik, idet Defensor har gjort opmærksom paa, et Attestanten indrømmer, at han først er kommen til Sognet, efterat Tiltalte var arresteret, og at han saaledes aldeles ingen personlig Kjendskab har til ham. Attesten, som man maaskee ellers efter Udstederens Stilling burde tillægge offenlig Troværdighed, taber saaledes al Vægt, som støttende sig paa de efter Arrestationen opstaaede løse og senere falske befundne Rygte.
- - -
Underdommeren har afhørt og ed fæstet en Deel Vidner, hvis Forklaring ere i Disfaveur af Tiltalte, uden at denne har været tilstede ved Forhøret og været givet Lejlighed til at erklære sig over hvert enkelt Vidnesbyrd. At Tiltalte senere er under Eed forelagt samtlige Vidners Forklaring, har naturligvis ikke kunnet redressere denne Feil, der ogsaa af Overretten udtrykkelig er misbilliget. Endvidere troe vi, at det - som ogsaa af Defensor for Overretten releveret - ikkun er en lidet - sømmelig Maade, Underdommeren har benyttet "for - siger Defensor - at kaste en Skygge paa Tiltaltes Charakter", idet han (Underdommeren) nemlig har opsporet en Deel Fruentimmer, hvem han har afæsket Forklaring, om hvorvidt Tiltalte med dem maatte have staaet i Forhold. Denne Undersøgelse havde det Resultat, at de fleste af de afhørte Fruentimmer benegtede, at Tiltalte i allerfjerneste Maade har viist nogen usømmelig Adfærd imod dem; kun nogle Enkelte yttrede, at han havde drevet lidt Spøg med dem, uden dermed at have havt nogen alvorlig Hensigt. Et Fruentimmer, der nægtede at have ment Tiltalte ved den, der havde gjort Cour til hende, dristede Underdommeren sig imidlertid til paa Grund af denne Forklaring at kaste i Fængsel. Endelig troe vi, at det er en Justitien ikke aldeles værdig Fremgangsmaade, der er iagttaget derved, at man i dette Tilfælde har opgravet den Dræbtes Lig, indsat det i Kirken, hvor man derefter indførte Tiltalte og lod Præsien holde en Tordentale til ham, for al bevæge ham til Tilstaaelse. Dette Experiment ledede imidlertid ikke til Andet, end at Tiltalte med Haanden paa Saaret paa det Høitideligste for Guds Aasyn gjentog Forsikkringen om sin Uskyld.
(Fædrelandet 11. april 1844. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar