Politivennen selv skrev en del om skolerne, men sjældent om hvad der praktisk foregik bag skolens mure: undervisningen. Det gjorde derimod nedenstående artikel. I artiklen nævnes en del lærebøger som kan findes på nettet i de nævnte eller lignende udgaver. Det gælder bl.a. Balles. Kristendomsundervisningen (kaldet Religion) stod i højsædet, og selv om udenadslære kritiseres i artiklen, synes metoder og indhold at være radikalt anderledes end i dag. Læring var ukendt.
Indbyrdes undervisning er ved forcerede anstrengelser blevet indført i de fleste almueskoler. Så snart børn sættes i en sådan på militær maner ordnet skole, opstilles de i den første undervisningstime ved en væg, hvorpå læsetabeller er ophængt, og i tredje undervisningstime ved samme væg, hvorpå regnetabeller hænge.
Denne ståen ved tabeller er trættende og kedelig for landsbybørn, der stundom har en halv eller hel fjerdingvej til skole. I anden klasse sidder alle børn på bænke. Det samme kan være tilfældet i nederste klasse. Begyndelsen sker ligesom i den gamle Abc med det tankeløse bo, be, bi, ab, eb, ib osv. - Står børnene sig vel med bihjælperne som på mange måder er tilgængelige, kan de gøre tålelig god fremgang på tabellerne, forsåvidt mekanisk læsning angår, ja endog bringe det dertil at de indenad kan læse ord af 5 til 6 stavelser som de har lært udenad. Forelægger man dem derimod en bog af fremmed indhold og med fremmed tryk, vil de vanskelig komme til rette med nogle få linjer. Læreren har så meget at gøre med skriverier, opstilling og opråb, at han ikke får tid til selv at deltage i undervisningen. Tabellerne forbliver i skolen, og der åbnes ingen lejlighed for børnene til hjemmeflid og selvøvelse. Forældrene kan ikke få kundskab om deres børns fremgang. Heri er en forandring ikke alene ønskelig, men også nødvendig hvis man vil forebrÿgge tankeløs indenadslæsning.
En velvalgt samling af bogstav- og stavetabeller, af læseøvelser og regnetabeller kan særskilt aftrykkes i en bog, som ethvert barn må have med sig paa skolen, og tillige bringe hjem med sig for videre at kunne øve sig ved bistand af forældre eller ældre søskende. Provst Bresdorfs bogstav- og stavelsetabeller, eller amtsprovst Krarups Abc, de første stykker i Dirchs eller Hjorths læsebøger og det af Erslew besørgede sftryk af 28 regnetabeller, hvortil kunne føjes 2 tabeller om mål, vægt og mønt, giver passende bidrag til første læsebog. Ophæves den stående læse- og regneskole, kunne flere børn sidde på en bænk, og vejledes af et ældre barn i de første begyndelsesgrunde. Men så snart stavning og især læsning tager sin begyndelse, bør læreren træde til. Rigtig stavning er det første skridt til rigtig læsning. Ved indenadslæsning bør påses at børnene ikke blot læse tydeligt og rigtigt, men at de også gøres opmærksomme på indholdet, og vænnes til med egne ord at kunne gengive det læste.
Fra læsning sker overgang til skrivning. Begyndelsen sker med afskrivning af bogstaver eller tal, som er en halv alen lange og aldrig kunne anvendes i det daglige liv. På nogle steder bruges endog den barnagtige skrivning i sand. Også her er forandring ønskelig. Begyndelsen kan ske med forskrifttabellerne, der er ganske hensigtsmæssige, hvis man ikke hellere vil vælge Sonnes forskrifter. Ældre børn kunne vejlede de yngre ved at føre de første træk, ved at drage streger på tavlen, hvis dette behøves, og ved at tilholde børnene at udtale bogstaverne og tallene rigtigt, men for øvrigt bør læreren troede til. Han bør påse at børnene sidder i en rigtig stilling, at de nøje agter på grundtrækkene og skrive læseligt, samt at de med færdighed kunne læse det foreskrevne, og med egne ord gengive det.
Så snart speciestabellerne er lærte udenad, bør læreren ved passende eksempler øve børnene i hovedregning.
Foruden i læsning, skrivning og regning skal der tillige gives undervisning i religion. Begyndelsen sker sædvanlig med Luthers katekismus. Denne bog består som bekendt af fem parter eller dele, hvilke ikke kunne forbigås, da bogen er en symbolsk bog og autoriseret ved kongebud. Men Luthers forklaring over disse dele, som er vanskelig for børn at fatte og tung at lære udenad, kan henlægges til lærebogen i hvilken budene, bønnerne og sakramentordene er anført med en noget tydeligere forklaring. I nye udgaver af lærebogen kan trosbekendelsen indrykkes i det første kapitel hvor talen er om treenigheden. Regeringen har selv anerkendt det vanskelige i Luthers katekismus ved at påbyde at 4. og 5. part skulle forbigås ved små børns undervisning, fordi de sandheder som deri indeholdes, ikke passer til denne alders fatteevne. Allerrigtigst kan religionsundervisningen begynde med et kort bibeludtog, hvortil foreslås for landet Birchs udtog, udgivet af Kragerop. Læreren fremsiger en bibelsk fortælling og gentager denne så ofte, at børnene kan fatte indholdet, og selv med egne ord gengive det. For at styrke hukommelsen, kan fortællingen læses indenad, og atter oplyses ved spørgsmål og eksempler, men ingen bibelhistorie bør læres udenad.
Inddeles tiden rigtigt og bliver læreren forskånet for de overflødige skriverier som indbyrdes undervisning pålægger ham, så vil han også kunne finde lejlighed til at vejlede nørnene i de 3 første kapitler af lærebogen. Stykkerne læses indenad, og først når læreren ved spørgsmål og eksempler har forvisset sig om at børnene har fattet indholdet, bør der skrides til udenadslæsning. Tankeløs udenadslæsning bør for alting forebygges. Balle giver i sin forerindring til lærebogen den vigtige regel at intet bør læres udenad før det først er forklaret. Ifølge skoleanordningen må læreren indprente børnene agtelse for sandhed og retskaffenhed, og ved passende eksempler øve deres dømmekraft i at udfinde hvilken forskel der er på gode og slette handlinger, og hvilke følger disse drager efter sig.
Mærker børnene at de i skoletimerne selv sættes i stadig virksomhed, vil opmærksomheden skærpes, lærelysten oplives og skoleforsømmelser blive sjældnere.
Følges denne korte og simple metode er det at forvente at børn, når de i 10. eller 11. år skal opflyttes i anden klasse, kan med antagelig færdighed læse i Bog, kan skrive bogstaver og tal læseligt, kan gøre lette beregninger i hovedet, kan med egne ord gengive de vigtigste bibelske fortællinger, kan de 3 første kapitler af lærebogen udenad, og ved de offentlige prøver lægge for dagen at de også har fattet hvad de have læst og lært.
Skoleanordningen foreskriver hvilke nødvendige apparater der skal være i enhver skole, og hvilke protokoller enhver skolelærer bør holde. Alle de kunstlede apparater som bestemmelserne for indbyrdes undervisning foreskriver, kan bespares som overflødige.
Ethvert barn kan i nederste klasse have en førstelæsebog, Birchs udtog af bibelhistorien, Balles lærebog, en psalmebog, en tavle med griffel og en indheftet bog, i hvilken sammenskrift skrives med blæk.
I 2. klasse kan undervisningen fortsættes efter foranførte grundsætninger. Til læsebog foreslås Göttsches Læsebog for Almueskoler. En god læsebog er for denne klasse af stor vigtighed, når den ikke blot bruges som læsebog, men tillige som lærebog. Børnene bør tilholdes at læse tydeligt og med færdighed og i en sådan tone som viser, at de forstår hvad de læser. De der tillige vænnes til med egne ord at gøre rede for indholdet af det læste. Vanskeligere ord bør staves udenad. Børnenes opmærksomhed bør henvendes på de ord, som er trykte med store og små bogstaver, og på skilletegnene. Lejlighedsvis meddeles således de vigtigste regler for retskrivning. Foruden Birchs bibeludtog kan man passende benytte de sædvanlige søn- og helligdags evangelier og lidelseshistorien der findes i enhver salmebog. Disse læses indenad og oplyses af læreren, men de bør ikke læres udenad. Derimod må de øvrige kapitler af lærebogen læres udenad efter at de forud er forklarede. Læreren bør af yderste evne anstrenge sig for at vise hvorledes kristendommens lærdomme kan anvendes i livet (sic). Et fortrinligt hjælpemiddel hertil er velvalgte bibelske eksempler.
Ved skrivning påses at børnene ikke blot skriver læseligt, men ogsaa ortografisk rigtigt. De bør tillige vænnes til selv at føre i pennen, hvad de have lært i skoletimerne. Til øvelse i skriftlæsning kan passende bruges Rabens Skriftlæsningsapparat. I hovedregning bør børnene flittig øves, og i tavleregning bør kun sådanne beregninger opgives som kan være anvendelige i det daglige liv. Nogle lærere sætter en ære i at bringe børnene vidt i tavleregning, og opofrer dertil den tid som bedre kunde anvendes til ungdommens tarv. Skoleanordningen fordrer kun af lærerne selv at de skal forstå vel at regne de 4 specier og reguladetri.
I 2. klasse behøves foruden de for første klasse anførte apparater, Göttsches Læsebog, Rabens Skriftapparat og en større indheftet bog til skønskrivning, retskrivning og egne udarbejdelser.
Historisk og geographisk kundskab meddeles mundtlig af læreren. Undervisning i fædrenelandets geografi som kan anskueliggøres ved synlige tegn, plejer at interessere de fleste børn. Flere end 3 Kort behøves ikke i en almueskole, et verdenskort, et stort Europa-Kort og et stort Danmarkskort.
Ved sangundervisning bør de børn som har syngestemme, vænnes til at synge de brugeligste salmemelodier rigtigt. Al kunstig sang hører ikke til almueskoler.
Forsåvidt disciplinen angår kan mærkes at det for en duelig skolelærer som forstår at indvirke på børnenes æresfølelse, vil være let at holde orden i sin skole. Gør en lærer sig skyldig i efterladenhed, viser han ulyst til sit arbejde eller en usædelig opførsel, vil end ikke de hårdeste straffemidler kunne skaffe ham agtelse og lydighed.
En friere ånd begynder at røre sig. Forordningen om landkommunevæsenet har givet en velgørende impuls til fremskridt i kultur. Forældre indser at deres sønner må bringe det videre i kundskab end de selv have modtaget, hvis de til sin tid skal blive sogneforstandere eller medlemmer af stænderforsamlingen. De ønsker derfor at deres børn må i skolen vænnes til at udtrykke sine tanker med lethed, og selv føre dem i pennen, samt skrive ortografisk rigtigt. Når der ved skoleeksamina oplæses stykker af læsebogen som handler om fædrenelandets historie og geografi eller om den danske lovgivning, vil man finde at forældre hører til med spændt opmærksomhed. Kan man være så heldig at få duelige skolelærere som arbejder med lyst og iver, og virksomme sogneforstandere der skænker skolevæsnet stadige tilsyn, så er det at håbe at almuens dannelse efterhånden vil tage en meget forbedret retning.
(Kjøbenhavnsposten 22. november 1844)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar