"Secten" i Kjerteminde: De Opvakte (Efterskrift til Politivennen).

 Omkring 1820 opstod "den gudelige forsamlingsbevægelse" på Fyn, med nogenlunde samme kristendomssyn som "de opvakte" i Jylland, senere betegnet af vækkelsesprædikanten Peter Larsen (1802-1873) som "de stærke jyder". Myndighedernes reaktion gik ikke så meget på det ideologiske indhold som på at møderne ifølge datidens lovgivning var ulovlige (heraf navnet "forsamlingsbevægelse"). Hvor paranoid enevælden var overfor dens slags, fremgik klart gennem sagen mod dr. J. J. Dampe, se baggrundsartikel om dr. Dampe. Nedenfor bringes nogle samtidige avisartikler om bevægelsens udspring i Kerteminde i 1820. Af dem fremgår det at mens de lokales interesse var en diskussion om religion og opførsel, fokuserede myndigheder på om organisationen kunne ses en oppositionel gruppe. Bemærk at aviser bragte altid kun officielt godkendte holdninger.

Politivennenbegyndte først i 1837 at skrive om vækkelserne på et tidspunkt da de var mere omfattende. Jeg har lagt artikler på Live Blogging, bl.a. om baptisterne. På det tidspunkt var den politiske situation en helt anden. Kjøbenhavnsposten mente fx ikke at enevældens sædvanlige metode til at bekæmpe den slags - vold - var vejen frem. Men det er en anden historie. Nærværende er ment som baggrundartikel til disse.

Der er tale om den såkaldte "forsamlingsbevægelse". Medlemmerne gik i kirke, men afholdt også møder i egne hjem uden den lokale præst. De kunne derfor  retsforfølges efter konventikelplakaten fra 1741. Normalt var straffen bøder og fængsel. Og det var også hvad der overgik i hvert fald den i artiklerne nævnte Kristen Madsen (1776-1829) fra Bregnør. Han rejste ligesom i øvrigt "efterfølgeren", Peter Larsen Skræppenborg (1802-1873) rundt i landet. Kristen Madsen var blevet vækket i 1819. Sekten mødte en anden bevægelse fra Christiansfeld. 

De lokale myndigheder forbud og forfølgelse af disse "gudelige forsamlinger", satte tilsyneladende endnu mere gang både i dem og i modbevægelser fra lokale indbyggere i form af stenkastning og uroligheder i Kerteminde og Drigstrup. I 1820 angives medlemstallet til omkring 54 medlemmer. 

Kancelliet udbad sig  den 16. januar 1821 hos biskop Plum, Odense nærmere oplysninger. Stiftsøvrigheden blev efterfølgende af Kancelliet beordret til at gøre det klart for snedker Rasmus Klink, skomagersvend Svane og Kristen Madsen som hovedmænd at de ikke måtte afholde forsamlinger, fordi det stred imod Forordningen af 13. januar 1741. Sekten fortsatte dog de nu ulovlig kendte aktiviteter, nu blot mere skjult. Det lader til at der egentlig ikke skete yderligere. 

En kancelliskrivelse i 1824 ophævede konventikelplakaten fra 1741. Det var såmænd Fyns guvernør - den senere Christian 8. der gjorde det. Statsmagten havde fundet ud af at bevægelsen ikke var rettet mod konge eller statsmagt. Og da de lokale ikke følte sig truede på deres tro, affandt man sig med sekten, måske som en flok tosser. Sekten selv blev et par årtier senere opslugt af vækkelsesbevægelsen, sygnede måske også lidt hen og blev internt splittet.

Starten af Sekten

Sekten var startet i 1819/20, og blev omtalt i aviserne fra januar 1821. En af de første var Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 4. januar 1821. Artiklen var modstander af sekten, og fremstillede lederne som nogen der var ude efter at tjene penge. Den giver dog også et indblik i hvordan aviserne så på hvad der foregik:

Kerteminde.

Her er opstået en fanatisk sekt, der udbreder sig mere og mere. En snedker, en skomager og den såkaldte blinde Louise er menighedens piller. Skomageren (den såkaldte Biskop) skal engang i yngre dage have fordrevet djævelen ud af en pige i Svendborg, men medisancen siger, pige fik 1 til 2 børn c: djævelen for ud i sådan en skikkelse. Snedkeren hvor forsamlingerne holdes, er tillige kræmmer. Jo flere proselyter, jo flere kunder: tager man ligkister hos ham, så fås gode køb, ligeså urtekramvare til gilder. Blinde Louise er en gammel hospitalslem, der skal have været en slem datter med sin moder, og håber nu ved bøn og sang at komme højt op i Himmerig. Forsamlingen holdes hver søndag efter aftensang, hvor der synges, bedes og prækes, indtil ånden kommer. Men dette sker ikke altid. Forstanderen for dem i sognet skal efter rygtet have været hos det vidunderlige barn, og sagt: at de kunne begrave det, når de ville, for sjælen var for længe siden i Guds Rige, det var kun legemet som spirer lidt. Nogle af Kerteminderne skal sige: der vil blive noget stort af dette barn, I sognet skal andagten drives indtil ækelhed, så de endog forsømmer deres daglige sysler. Forstanderen som efter rygtet går til alters hver 9. uge, (var) forleden hos degnen og ville tegnes. "Det ser ikke ud til, at det bliver altergang" siger denne. Hvad? hvorfor ikke? "Der er ingen tegnet endnu, og det er langt hen i uge", siger degnen. Jo jeg må sandelig; for synden trykker mig så såre. Sekten har udbredt sig i Maale, Wiby og flere sogne på Hindsholm. Dog er det næppe troligt, at enkelte af dem skal have understået sig at disputere med præsten under katekisationen.

Mere om sekten kunne man læse i et referat fra Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 8. januar 1821, oprindeligt fra Iversens Avis, hvori en af sektens medlemmer havde forsvaret sig. Denne avis ligger ikke på Mediestream. Artiklens forfatter går til angreb mod sekten såvel lovgivningsmæssigt som bibelsk:

Indsendt. 

Endelig fik man da i Iversens Avis nr. 2 d. å. engang noget at høre direkte fra sekten på Kertemindeegnen, og forfatteren skyldes tak, om ikke for andet, så fordi han derved stadfæster, at sådan et separatistisk samfund virkelig eksisterer i den danske kirke, hvor regeringen omhyggelig våger over religionsfrihed og så mange værdige kirkens lærere bestræber sig for at tolke Guds ord og undervise i sand kristendom.

Indsenderen af bemeldte indrykkelse, der forkynder sig selv som sektens ordfører og repræsentant (for bestandig hedder det: "Vores hovedsag", "Vi tror", "Vi har", "Vi holder os" o. s. v. ) slår i øvrigt om sig med andres forkætrelse, djævel og helvede, mens han i samme åndedræt vånder sig over de troendes spot, hån og forfølgelse, og ligner deri på et hår den salig Hauge og alle lignende sekter, som har ført det samme sprog. Hvorvel man ved, det er spildt arbejde at ville tale det slags folk til rette, lærer dog også historien hvilken fængende pest sværmeriet er, og til hvilke skrækkelige vildfarelser sådanne afsondringer omsider kan lede. Sekten fortjener derfor unægtelig opmærksomhed, og alene i denne hensigt holder man det for en vistnok lidet behagelig pligt, at gøre det offentlige nøjere bekendt med dens væsen. For altså at vise hvad grund der var til at omtale sekten offentlig - og hertil bør den, så lidt som noget andet samfund i staten, holde sig for god - vil anmelderen opvarte læserne med endnu et bidrag, som han har fra aldeles troværdig Kilde:

- I Drigstrup Sogn består sekten for øjeblikket af 54 medlemmer under forsæde af en forstander (C. M.), men der hverves daglig. De samles søn- og helligdage hos ham. Foruden dem fra sognet kommer mange fra Munkebo, Hindsholm - især til højtiderne - endog fra den anden side af Odense. Forsamlingerne begynder kl. 4 og vedvarer ofte til kl. 12 om natten: Mænd og koner, karle og piger, tværtimod forordningen af 13. jan. 1741 § 8. Deres hververier overgår alle grænser. Således blev en kone i sognet for et halvt år siden så forvirret og sindssyg, at manden, da han kom efter at denne fynske kvæker havde forsnakket hende en del vås, lod Præsten kalde for at berolige hende. En faders eneste datter har på denne farisæers råd forladt sin faders hus og tjeneste for at gå over til hans lære, skønt faderen er bekendt for en skikkelig og redelig mand. For omtrent et år siden blev en kone anmodet om at gå over til sekten; men undskyldte sig med, at hun ikke turde for hendes mand. "Hvad vil du bryde dig derom"? fik hun til svar, "vil du forspilde din evige salighed for at føje ham ;" "men hvad? om han jager mig på døren" "så må du komme til mig" - sagde skalken - jeg vil modtage dig." Denne svovlstikkerpræst har for nylig ved et barselgilde - han behager uopfordret at præke d. e. våse efter måltidet ved gilder - holdt en lang og vidtløftig tale, hvori han formanede alle tilstedeværende til at antage hans meninger og lade sig indlemme i hans selskab, under trussel af åndelig død og evig fordømmelse. Efter at have pustet en halv times tid, begyndte han på ny og snakkede uophørlig næsten i to klokketimer om denne materie anførende mangfoldige sprog til bevis; men som nogle af tilhørerne - al anvendt møje uagtet - ikke kunne finde i Bibelen."

Hvad synes læserne nu om denne prøve, hvoraf flere kunne følge? Er det ikke beklageligt, når mænd, der står på et højere kundskabs trin, og har helligere pligter at varetage - for derfor antager man indrykkelsens forfatter - vil gå i ledtog med sådanne galninge? Hvad vil al den skvalder om andres meninger sige? Er der ikke enten pure Galimatias eller forslidte kunstgreb, når hr. Ordføreren vil indbilde os, at sektens hovedsag er at sky synden og være gode kristne? Ret som det ikke var pligt for enhver, eller som var det endog forbudt, eller ikke lod sig udføre uden i hemmelige selskaber, hvor lærefaget som oftest forvaltes af enten vankundige eller opblæste dårer, der læser Bibelen som en vis! Ånder ikke hvert ord, klædt i ydmygheds dragt, den skammeligste hoffærdighed og ukærlighed? Hvem forfølges vel i vore dage for sine religionsbegreber!? Ren pølsesnak! Tværtimod er det netop jeres forfølgelsesånd, jeres ukristelige fordømmelsessyge, jeres indblanding i uvedkommende sager, jeres skinhellighed, jeres hyklermasker, vi laster. Fører I ikke et sprog, som gaves der ikke en kristen i landet uden jer, og dog! er I så himmelvidt fra den Kristi visdoms og kærligheds salige ånd, at om han atter vandrede her i tiden, ville I blive hans arrigste forfølgere, lige såvel som de skriftkloge, de farisæer, de øjentjenere, imod hvilke hans tale er så udmærket skarp. Eller vil I høre hans egen dom? Hvor bibelstærke I end er, holder I jer alene til det, som efter jeres vrange udtydning kan nære mysticismen. Hvorfor læser I ikke også steder som følgende: 

Matth. 15, 20. "Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaaer de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige " - Kristus. 
Matth. 11, 16 - 19. "Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er liig de smaae Børn, som sidde paa Torvene og raabe til deres Staldbrødre og sige: Vi fløjtede for Eder -og I vilde ikke dandse; vi sang klagelig for Eder, og I vilde ikke græde? Thi Johannes kom, som hverken aad eller drak, og de sige: han haver Djævelen. Menneskene Søn kom, som æder og drikker, og de sige: See! en Fraadser og en Viindranker ! Tolderes og Synderes Ven!" - Kristus. 
Matth. 12, 50. "Hvo som gjør min Faders Villie, som er i Himmelen, den er min Broder og Søster og Moder." - Kristus. 
Matth. 23, 15, 24. 28. 33. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer! I Øienskalke! at I drage om til Lands og Vands for at vinde en Tildrager, og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt være end I ere." - I blinde Veiledere! I som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen. - I synes vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. - I Slanger i I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?"- Kristus. 
Joh. 10, 37- 38. "Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, troer mig ikke. Men dersom jeg gjør dem, og I end ikke ville troe mig, da troer Gjerningerne; paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig og jeg i ham? - Kristus. 
Joh. 15, 14. "I ere mine Venner dersom I gjøre hvad jeg befaler Eder." - Kristus.
Det var nødvendigt at vise jer, at vi også kender skriften, og at jeres egne våben fælder jer. For enten er I ikke selv kristne, eller også I ikke holder andre derfor, og begge dele strider mod Guds åbenbarede ord.
Den 5 Januari 1821

Drigstrup Kirke. Kredit: Bococo / CC BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0).

Påbud og opfølgning

Retsligt blev sekten tilsyneladende ikke af myndighederne anklaget for at være kættere, men for at holde forsamlinger. Det fremgår bl.a. af Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 30. marts 1821:

Kerteminde d. 24. marts. I dag kommunikerede byfogden skomager Svane og snedker Rasmus Klink kancelliets resolution og forbud for den såkaldte sekt: "Ingen forsamling at måtte holde for eftertiden", hvormed politiet skal have strengt opsyn. Christen Madsen af Drigstrup Sogn var også indbefattet derunder; men han henhører under en anden jurisdiktion. - På Hindsholm er imidlertid opstået en ny profet, en skrædder, som også skal hverve, og spå en stor religionskrig i år i Danmark, hvori han selv er bered til at opofre livet etc. 

I Dagen, 26. maj 1821 berettes om hvordan de lokale myndigheder (sognefogden) greb ind overfor forsamlingerne:

Kerteminde, den 18. maj.

Sektånden vedbliver endnu at spøge her og i omegnen; men øvrighedens årvågenhed vil nok vide at dæmme for den. Første påskedags aften greb den påpassende og virksomme sognefoged i Drigstrup forstanderen sammesteds, just som han havde menigheden samlet. En af forstanderne herfra var i en anden landsby i samme hensigt; men da han mærkede uråd, slap han linklædet og flyede nøgen. Nogle kvinder er også begyndt at opfriske dette uvæsen, og at samles i det såkaldte Helved Hus. Forleden søndag var atter forsamling hos snedkeren, og da rådstuetjeneren, efter forgæves i al sindighed at have formanet dem til at skilles ad, omsider hentede byfogden, skal en tilstedeværende, som ellers i ingen henseende kan regnes til flokken, have protesteret temmelig kækt imod forsamlingens ophævelse. 

For en 14 dage siden holdt byfogden efter ordre fra stiftet, forhør over snedkeren og skomageren i anledning af at den første var truffet i Drigstrup Sogn som prædikant. Han skal også have opmuntret sine tilhængere til at stå fast, "når forfølgelsens time kommer." På anmeldelse om det samme til hr. herredsfoged Fristedt, lod denne ham også tilligemed degnen og sognefogden, indkalde for retten i Odense forrige lørdag, hvor snedkeren viste sig helt stiv, og sagde, at han ikke kunne love at holde op med sin præken som han troede ikke kunne forbydes ham. Nu menes at der bliver nedsat en kommission i denne anledning. (Hemp. Av.)

Sognefogdens indgriben synes i hvert fald på kort sigt at have en vis virkning, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 10. juli 1821. Men uden at sekten helt standsede sine aktiviteter:

Kerteminde den 29. juni. Her holder sekten sig nu temmelig rolig. I Kjærbye, Drigstrup Sogn, traf sognefogden derimod om aftenen den 19. juni en forsamling af 12 personer, under forsæde af en fanatisk skanderborger, som på forespørgsel: i hvad anledning de var forsamlede? svarede: "for at handle om vor sjæls salighed." Sognefogden modtog hans pas til næste dag, da han måtte forføje sig ud af sognet, og tog vejen søværts til Sletten. I passet benævnes denne person: "Handelsmand Jens Frederiksen fra Skanderborg". For nogen tid siden var her på egnen også en selvgjort profet i skikkelse af en skræder fra Aarhuus i samme ærinde. I et af disse godtfolks yndlingsskrifter, "Om det evige Liv" kaldet, i 5 bøger, står blandt andet følgende smukke tirade: "Naar Menneskene ikke havde syndet, skulde de ei have døet. Adam kunde saa reist rundt om i Verden til hele Familien og sagt: See! nu er jeg 5000 Aar og har hverken Rynker, graae Haar eller er kroget; men endnu lige saa rask som paa Skabelsens Dag. O, hvor der skulde have været en Kyssen! (dette udtryk står nogle hundrede gange i Bogen). Menneskene skulde have avlet børn i de første 600 år af deres liv o. s. v. "

Styrets ængstelse for ikke-kontrollerede, offentlige talere/forelæsere gav sig bl.a. udslag i følgende plakat, offentliggjort i bl.a. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 7. august 1821. En plakat der synes at afspejle sagen om doktor Dampe:

Ved plakat af 25. juli d. å. har det behaget Hs. Majest. Kongen, med hensyn til den ret, at holde offentlige forelæsninger, for fremtiden allernådigst at anordne og fastsætte: "1) At ingen, der ikke som lærer ved Københavns Universitet, eller ved en anden af Hs. Majestæts sanktioneret læreanstalt dertil er særlig berettiget, må holde forelæsninger som enten offentlig anmeldes, eller på anden måde kan anses at have nogen offentlighed, med mindre det danske Kancellis tilladelse dertil først er erhvervet. -  2) At alle forelæsninger ved universitetet i forvejen skal være anmeldt i lektionskatalogen, eller hvis nogen dertil berettiget måtte efter at bemeldte katalog allerede er trykt, bestemme sig til at holde en forelæsning, at derom da forud bør ske anmeldelse til konsistorium; og 3) at lærere ved enhver anden af Hs. Majestæt sanktioneret læreanstalt som holder forelæsninger, skal, ligesom ved universitetet finder sted, anmelde samme i en lektionskatalog, eller til læreanstaltens foresatte."

Ikke desto mindre ser det ikke ud til at have haft den ønskede effekt, se Kjøbenhavs Skilderie, 27. november 1821:

Kerteminde, d. 21. novbr. Med sekten her på egnen som til trods for alle forbud ikke har ophørt med at virke, bliver det nu atter værre. I annekset Drigstrup har den fanatiske formand ikke kunnet afholde sig fra at holde prædikener for hele forsamlinger, dem han ganske i den sædvanlige form, sluttede med fadervor og med at lyse velsignelse over de tilstedeværende. Andagten var som man kan tænke, helt forskellig: en mand blandt tilhørerne græd bitterlig, mens en gammel kone - sov. Men det værste var at taleren også ville polemisere og angreb den i kirken hørte prædiken, sigende blandt andet at han deri kun fandt liden kærne, men meget avne m.m. Da præsten derefter ville tale ham til rette, viste han sig trodsig imod alle formaninger, beråbte sig som den slags mennesker da altid gør, på et indvortes kald; han kunne ikke nedgrave sit pund i jorden; Man burde adlyde Gud mere end mennesker etc.

Efter anmeldelse herom er nylig afholdt et politiforhør, hvori han tilstod alt, og sagen bliver nu indberettet til øvrigheden, som sikkert vil træffe de kraftigste foranstaltninger til at dæmpe dette uvæsen. I Kerteminde har også været holdt lignende forsamlinger, mest af fruentimmer, under forsæde af de før ommeldte forstandere og blinde Lovise. Efter undersøgelse af det årvågne politi indfandt byfogden sig for at skille forsamlingen ad; men også her trodsede man og brugte alle de skingrunde, som ordgyderi og fanatisme kan indgive. Også i Maaløe udbreder denne åndelige epidemi sig atter.

En anden version af samme hændelse, men med et andet indhold, fra Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 27. november 1821:

Kerteminde d. 21. novbr. Med sekten her i egnen, som, til trods for alle forbud, ikke har ophørt at virke, bliver det nu atter værre. I annekset Drigstrup har den fanatiske formand ikke kunnet afholde sig fra at holde prædikener for hele forsamlinger, dem han, ganske i den sædvanlige form, sluttede med fadervor og med at lyse velsignelse over de tilstedeværende. Men det værste var, at taleren også ville polemisere og angreb den i kirken hørte prædiken, sigende blandt andet, at han deri kun fandt liden kærne, men meget avne m.m. I Kerteminde har også været holdt lignende forsamlinger, mest af fruentimmer under forsæde af de før ommeldte forstandere og blinde Lovise. Efter undersøgelse af det årvågne politi indfandt byfogden sig for at skille forsamlingen ad; men også her trodsede man. Også i Maaløe udbreder denne åndelige epedemi sig atter. 

I Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 4. februar 1822 står en noget enkeltstående hændelse:

Odense. Under forhørene over sekterne fra Kerteminde-egnen er blandt andet også fremkommet en dumdristig ansøgning til en høj person, som disse helgener efter gammel priselig sædvane, har formastet sig til at indgive, og skal indeholde de skammeligste beskyldninger mod geistlige og verdslige embedsmænd. - Hvem ville vel tvivle om at det sker i de kristeligste hensigter, ikke for at fremme deres egen, men alene - Guds sag. 

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 29. marts 1822 konstaterer at sekten nu holder sig i ro, men man efterspørger også et opgør med deres tro:

Kerteminde den 26. marts. Sekten forholder sig nu nogenlunde rolig, siden de to medlemmer, der var arresterede, igen er løsladte. Imidlertid ønsker enhver retsindig at disse skinhellige må blive lønnede efter fortjeneste for de beskyldninger, de har vovet at pådigte agtværdige embedsmænd.

En kort notits i Lollands Falsters Stifts Kongelig priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 19. juli 1822 antyder at myndighederne tilsyneladende har fået forsamlingen under kontrol, og er ret ligeglade med deres dommedagsforkyndelser. Efter denne artikel er der stille i aviserne om sekten:

Kerteminde, 2. juli. Sekten her i omegnen er endnu i fuld ånde, og får jævnlig besøg af tilhængere endog fra Norge. En af formændene holdt i forgårs en opbyggelig præken ved et barselsgilde og beklagede blandt andet at det var kommen så vidt, at man forbød dem at tale Guds ord, ligesom han også forsikrede at de ildebrande, man hørte tale om, og den hungersnød, markerne true med, var en Guds straf for vore synder.

Som nævnt blev forsamlingerne tilladt i 1824. Og herefter skrev aviserne om dem som obskure personer, se fx Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 29. juni 1826, hvor "de opvakte" fremstilles som lidt latterlige og overtroiske:

I disse dage har det Hoffmannske Kunstner-Selskab prægtig moret publikum og haft stort tilløb. Søndag den 11. d. lod det en luftballon opstige i Kerteminde, som steg temmelig højt og gik med meget held ad Drigstrup til. Her var som sædvanlig - de opvakte forsamlede, og ved synet af denne kommende gæst blev enige om at det måtte være et overjordisk væsen. Mens der rådsloges hid og did om, hvorledes man skulde modtage det, dalede luftballonen ved de i tøjr stående heste. En af disse slog hul i den, og nogle drenge gav den resten.

Senere fik bevægelsen følgeskab af andre vækkelsesbevægelser, og blev internt splittet. Men artiklerne her må ses altså ses som kilder til den allerførste spire til vækkelserne i Danmark.