Tivoli. (Efterskrift til Politivennen)

Tivoli skal i de senere Aftner ikke have været meget stærkt besøgt; i det mindste ikke i Sammenligning med Besøgene der i den første Uge. Det torde saaledes allerede vise sig, tildeels vel ogsaa som en Følge af den fremrykkede Aarstid, at dette Etablissement, uagtet alle Entrepreneurernes Anstrengelser, ikke vil være i Stand til for en længere Tid at sikkre det den attraaede Betydning. Forventningerne kunne vel heller ikke siges at være saa almindelig tilfredsstillede, som de første ved Nyhedens Interesse fremkaldte Yttringer lode til at antyde. Inds. mener saaledes f. Ex., at Hensigten med Boutikerne er aldeles forfeilet; thi denne burde være, at Boutikerne skulde frembyde et behageligt Skue for de Spadserende, saaledes at disse med Lethed kunde oversee de deriværende Varer, og da kjøbe hvad Øiet fik Lyst til og Pungen tillod, i Stedet for at man nu for at lære Boutikernes Indhold at kjende maa forlade Spadsereveien og begive sig ind i de ofte overfyldte, lidet lyse Afdelinger. Man anseer det ogsaa for en Gene, at Priserne ere saa høie og Opvartningen saa slet, navnligen i Spisesalen; man ønsker Støvet dæmpet saa tilstrækkeligt, at ikke de Spadserende behøvede at bære en saa stor Deel af det hjem med sig. Andre betragte derimod ikke Tingen fra den Side; de synes at det Hele er meget morsomt, men de synes ogsaa at en Rigsort er meget morsom, helst naar den er Resultatet af flere Timers Arbeide. De vide ret vel at gjøre Forskjel mellem den Fornøielse at give en Dalers Penge for at faae Lov til at gaae omkring med Kone og et Par Børn, eller med sin Kjæreste og en Søster inde i det støiende Tivoli, og den, som den smukke Spadseretour til Frederiksberg tilbyder dem, hvor de for et Par Mark, samlede i Ro og Mag, langt borte fra Støv og Støi, kunne drikke deres Thee og spise deres Aftensmad. De have for liden Indbildningskraft til i Tivoli at tænke sig hensatte i en "Feeverden", og for megen sand Følelse til ikke ubehageligen at berøres af det Ufolkelige ved dette Forlystelsessted, og af denne Grund falder det dem heller ikke ind at sammenligne det med Dyrehavsbakken. Hvor rigtige nu end disse Reflexioner i sig selv kunne være, saa virke de dog ikke til Held for Tivolientreprisen, og hvor ufordeelagtigt end dette kan være for vedkommende Actionairer, saa kan det dog ingenlunde fortryde os naar vi see, at den simple Tarvelighed i Valget af Fornøielserne, der stedse har været characteristisk for den kjøbenhavnske Middelstand hævder sin gamle Ret.*_*

(Kjøbenhavnsposten 2. september 1843)