10 maj 2020

Henrettelse paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

- Ved den Henrettelse, som igaar Morges fandt Sted paa Amager paa den 23aarige Forbryder Ole Julius Brandrup, indtraf igjen det forargelige Optrin, at Skarpretteren ikke var istand til at udføre Executionen paa behørig Maade, men maatte hugge 2 Gange, og derefter endnu skære med Øxen førend han formaaede at skille Hovedet fra Kroppen. Saalænge Staten anseer det for nødvendigt at ansætte Livets Berøvelse til Straf for Overtrædelse af dens Love, forekommer det vel Enhver, at den ogsaa maa ansee det for sin Pligt, at lade Executionen deraf udføre paa en saadan Maade, at den ikke bliver til en unødvendig Marter for den Domfældte eller til Forargelse for Andre. Den forrige Skarpretter blev afskaffet, fordi han viste en lignende Udygtighed i sit Kalds Udøvelse, og nu da man forskriver en anden hertil fra Provindserne, viser det sig, at han er ligesaa uskikket til denne Forretning. Det kan vistnok i saa Henseende kun tjene lidet til Beroligelse, at man har nedsat en Comitee til Overveielse af det Spørgsmaal, om Anskaffelsen af en Guillotine er hensigtssvarende eller ei ; thi naar man veed, hvorledes vore Comiteer, som Raadmand David i sin Tid med megen Dygtighed har oplyst i sil Blad "Fædrelandet". pleie at blive siddende i mangfoldige Aar, uden endda at komme til andel Resultat, end, at alle Medlemmer afgaae ved Døden, saa vil det kunne indsees, hvor gode Udsigter der er til, al det samme Optrin endnu ofte kan blive gjentaget, inden man seer sig istand til at træffe Foranstaltninger til dets Forebyggelse. Hvis det virkeligt var hensigtsmæssigt at retablere det gamle Afskrækkelsessystem saa opnaaede man dog noget ved at foretage Executionen paa ben anførte Maade; thi da kunde man være sikker paa, at den fremkaldte baade "Skræk og Afsky"; men vi troe dog, at ikke engang Berlingske vil paatage sig at forsvare en saadan Undskyldningsgrund, om den end anfører de heromhandlede oprørende faktiske Omstændigheder, uden at tilføie videre end at det var beklageligt. - De to andre i Tugthuset igaar foretagne Henrettelser skulle være lykkedes bedre. Da man derved vel endnu fornemmelig har havt den gamle indskrænkede Forestilling om Afskrækkelse for Øie, saa havde man ladet 22 Livsfanger, som havde været tilstede da Mordattentatet paa Inspecteuren foregik uden at søge at forhindre det, overvære Henrettelsen, hvorefter de transporteredes til Castellets Fangetaarne, hvor de skulle hensidde indtil de igjen "ved god Opførsel og Flid have gjort sig værdige" til atter at tage Plads i Straffeanstalten. Ved Ankomsten til Langelinie, hvorhen de fra Christianshavns Canal førtes tilsøes, var Prinds Gouverneuren selv tilstede og gjorde saaledes deres Henflyttelse solemnere end Formaalet vel egenlig tilsigtede. Hvorledes det hele Afskrækkelsessystem er støttet paa en aldeles feilagtig Forestilling om den menneskelige Natur, skal paany have viist sig ved selve Henrettelsen, idet kun Trods og dulgt Forbittrelse være de fremherskende Kjendetegn hos de fleste af hine Straffefanger under og efter de tvende Domfældtes Henrettelse, der efter deres Forestillinger ogsaa snarere maa være bleven betragtet som en Slags Martyrdød end som en forskyldt Straf. Nogle andre Rasphuusfanger, der meer eller mindre havde virket til at forhindre Fuldbyrdelsen af Mordet paa Inspecteuren, ere blevne benaadede i Forhold dertil; to af dem have erholdt deres Frihed. - Paa Direktionen for Straffeanstalten, som ogsaa overværede Henrettelsen, maatte man nu ogsaa vel turde ønske, at den har gjort et saa stærkt Indtryk, at hvert især af Directionens Medlemmer herefter ved et stedse levende Minde derom vil føle sig uafladelig ansporet til ivrig og kraftfuld at virke for at Straffeanstaltens hele indre Organisation undergaaer de tidssvarende og nødvendige Forandringer, hvorved ogsaa Gjentagelsen af lignende Forbrydelser i selve Anstalten kunne forebygges, idet saavel Motiverne som Leiligheden dertil haves. 

(Kjøbenhavnsposten 23. april 1845)

Adolf Burmeister (1823-1909): Udsigt over Amagers daværende nordvestkyst t. h. faste batteri den 10. september 1852. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar