13 juni 2020

Lars Christian Ovesen (1824-?). (Efterskrift til Politivennen)

Forleden Nat undveeg af Arresten i Hjørring, ved at overfile Jernstængerne, to farlige Forbrydere, nemlig: Henrik Peter Johansen Wendelin, 30 Aar gammel, af Hjørring, og Lars Christian Ovesen, 21 Aar gammel, af Vester Brønderslev. Førstnævnte havde med Consorter begaaet Tyverier der i Byen, og Sidstnævnte var den for Indbrudet paa Kraghede mistænkte Person, der ved Paagribelsen fandtes i Besiddelse af en Terzerol med tilhørende Kugleform. Begge vare Aspiranter til Tugthuset, hvor de tidligere i nogle Aar have havt Kost og Logis. Allerede Morgenen efter Undvigelsen vare de passerede Sundby Færge; men strax ved deres Ankomst til Aalborg bleve de anholdte. De fandtes i Besiddelse af nogle Sølvskeer og en ikke ubetydelig Sum Penge, der formodes at have været gjemte af Lars Ovesen, og at være Provenuet af flere af denne Person begaaede Tyverier. (Hjørr. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30 april 1846).

Peter Wendelin kaldtes ifølge Kjøbenhavnsposten 25. april 1846 også Peter Kraase.


Fra Hjørring meldes af 2den ds. i Byens Avis: "I Mandags escorteredes hertil fra Aalborg de paagrebne Arrestanter P. Wendelin og Lars Chr. Ovesen, tilligemed de under deres Fraværelse for Dagen bragte Koster. Skiøndt Lars Chr. Ovesen skal have været indstillet til Fritagelse for Correction, paa Grund af hans Beredvillighed til at bekiende de af ham begaaede Tyverier, giorde han sig dog ved sit Forhold i Arresten samme Dags Aften velfortjent til en alvorlig Irettesættelse, der da ogsaa tildeeltes saavel ham som P. Wendelin, Tirsdag Formiddag. Han skal nemlig have været lidt beskjænket ved Ankomsten, hvilket vel har været den nærmeste Aarsag til at han under frygtelig Larmen og Rasen demolesterede og ituslog alt hvad af Løst og Fast befandtes i Arresten, saavel Madratser og Seng som Vinduer og Vægge saa at han endnu samme Aften maatte yderligere befæstes med Jern.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. maj 1846).


Hjørring den 6te Mai. Den paagrebne Lars Christian Ovesen har nu bekjendt sig skyldig i adskillige af de her i Egnen i forløbne Vinter begaaede Tyverier. Navnligen har han forøvet det omtalte Indbrud paa Kraghede, hvor der blev bortstjaalet nogle Sølvskeer m. m., og hos en Huusmand i Vittrup, hvor han, medens Manden, Konen og Datteren sov, i god Ro og Mag opbrød Kister og Skabe og absenterede sig med endeel Gang- og Sengeklæder, et Stykke Lærred, nogle Penge o. s. v. Det staaer til at haabe, at Eiendomssikkerheden, efter denne Forbryders Arrestation og P. Nørtjerres Selvmord, igjen saa temmelig vil være betrygget her i Omegnen. (Hjørr. Avis).

(Sorø Amts-Tidende eller Den Vestsjællandske Avis (Slagelse) 25. maj 1846).


Arrestanten Lars Christian Ovesen, der for kort Tid siden undveg af Arresten i Hjørring, men blev bragt dertil igjen fra Aalborg, gjorde atter i Torsdags Eftermiddag Forsøg paa at absentere sig, idet han, da Arrestforvalteren kom til ham i Arresten, stødte denne til Jorden og derved fik Lejlighed til at tage Flugten igjennem hans Værelsern efter iforveien at have sat sig i Besiddelse af en Kniv. Heldigviis lykkedes det en Mand her fra Byen, der blev Flygtnignen vaer og uopholdelig forfulgte ham at gribe ham noget udenfor Byen. (Hjør. Av.)

(Viborg Stifts-Tidende 6. juni 1846).


Hjørring. (H. A.) Forbryderen Lars Ovesen, der forleden undveeg af Hjørring Arrest, belagdes derpaa med saa svære Halsjern, at en gjentagen Undvigelse maatte ansees for en Umulighed; imidlertid havde han dog Natten til d. 26. Mai befriet sig fra samtlige Jern, og ved Hjælp af det svære Halsjern havde han næsten faaet den med Jernstænger udenfra forsynede Dør sprængt. da Slutteren, der imidlertid var blevet opmærksom paa Larmen, ilede til med Bistand og forhindrede hans næsten fuldførte Værk. Forbryderen anvendte nu det sidste Middel til sin Frihed (!), idet han, førend man kunde faae Døren aabnet, hængte sig i Vinduet ved Hjælp af en Snor fra Sengemadratsen. Ved strax at skjære ham ned og tilkalde Lægehjælp, kom han snart igjen til sig selv, og vil vel endnu næppe opgive et nyt Frihedsforsøg.

(Dannevirke 10. juni 1846).


- Arrestanten Lars Ovesen - hedder det fra Hjørring i Byens Avis af 8de Juli - har Søndags Nat atter gjort Forsøg paa at undvige af Arresten, og dertil afført sig de svære Lænker, hvormed han var befæstet fra Haand til Fod og til Væggen. Med et eneste Søm, som han formodentlig har uddraget af Sengebrixen, har han ved idelige Stik overskaaret 2de halvtredie Tommer tykke Planker i Gulvet, har brudt disse op, og efterat have undermineret en Muur, hvorved han har kradset mere end et Læs Jord op i Arresten, har han banet sig en Vei til Gangen. Da alle Døre imidlertid her vare vel laasede, kunde han ikke tomme videre, og under Forsøge at opbryde Døren, der fører ud til Gaarden, blev Arrestforvareren opmærksom paa Larmen og kom heldigviis tidsnok med tilkaldt Hjælp for at forhindre Flugten, der om faa Øieblikke ellers vilde være lykkedes. Dette overordentlige Arbeide skal han have udført i omtrent 3 Timer. Da hele Cachotten med Undtagelse af Gulvet, er beklædt med Jernskinner, havde man antaget et Udbrud for aldeles umuligt. - Lars Ovesen, der allerede har tilbragt nogle Aar i Tugthuset, er et Menneske af athletisk Bygning og med herculiske Kræfter. Alting bøier sig og viger for hans frygtelige Jernhaand. Man vil have havt exempler paa, at ikke 7 Mand har kunnet holde ham, og til anden Tid været Vidne til den psychologiske Mærkelighed, at en venlig bebreidende Tale har bragt ham til at udgyde oprigtige Taarer som et angerfuldt Barn. Havde han tidligere truffet paa Veiledere, der havde forstaaet at stemme denne gode Streng i hans Indre, da vilde han nu neppe være det fortabte Medlem af Samfundet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. juli 1846, 2. udgave).


Hjørring, den 17de August. Imorges allarmeredes vi atter ved den Efterretning, at Lars Ovesen og Peder Vendelin vare undflyede af Arresten. Imellem Kl. 5 og 6, da Arrestanterne vare ude i Gaarden, benyttede nemlig de tvende nævnte Forbrydere sig af Øjeblikket til et Nu at svinge sig over den meget lave Fængselsmur og tage Flugten. Da man havde seet dem flygte ind i Byens Plantage, bleve de strax forfulgte derhen, men til ingen Nytte; først imellem Kl. 10 og 11, da der af Byens Borgere blev foranstaltet en formelig Klapjagt, lykkedes det at drage dem frem af Skjulet af nogle tætte Grantræ-Grupper. De lode sig godvillig gribe og føre tilbage til Attesten. Man længes der meget efter, snart at blive befriet fra disse farlige Individer, for hvem en Nats Frihed er det Samme som Indbrud og Overfald. (Hiørr. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. august 1846).

Ved folketællingen 1845 er Lars Christian Ovesen opført som 21 år, født i 1824. Han ses at opholde sig i Tugt- og Forbedringshuset i Viborg. Ved den kongelige Landsoverret i Viborg fik Lars Christian Ovesen den 16. november 1846 for tyveri og ulovlig omgang med hittegods en dom på 8 års fæstningsarbejde (ved herredstinget var han idømt 12 år)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar