Uden for Vesterport træffer man i forstaden kort før man kommer til Skydebanen, en sidevej til venstre. Intet som helst antyder her ud imod gaden mere end ved den skrås overfor liggende vej til højre, at det ikke er et offentligt stræde. Der er også flere bygninger beliggende ved dette stræde eller denne gyde, nemlig først to bygninger hvis facader vender ud til Vesterbro, og som vel må have udkørselsret til vejen. Endvidere et lille hus hvis værelser plejer at udlejes til forskellige partier, og endelig bygninger, tilhørende en møller. Før førte denne vej ned til stranden, og for at nyde udsigten over samme tog mange spadserende vejen derned.
Det er sikkert umuligt at genskabe et kort fra dengang. Men her et forsøg: Et kort 1879 over området: Vest for Vesterbro Torv ligger Skydebanerne mellem Absalonsgade og Dannebrogsgade. Badevej (nu Eskilsgade) fører ned mod stranden. Jernbanen afbryder denne vej (nu Halmtorvet-Sønder Boulevard) nederst til venstre. Det må være i området mellem nuværende Vesterbro Torv og Skadebanerne at vejen fandtes. (Københavns Stadsarkiv).
Denne udsigt spærres nu af jernbanen, og i stedet for den forrige velvillige ejerinde af møllen, har denne fået en anden ejer der ikke synes besjælet af samme velvillige sind imod sine medborgere, for når man nu i velbeføjet formodning om her at træffe en ordentlig vej eller spadseregang, begiver sig ind ad den vej, hvor man i en lang årrække har kunnet vandre uhindret, overrumples man i sin fredelige gang af rå mennesker, der på en uartig måde udspørger en om hvor man skal hen, og viser en bort med den påstand at det er en privat vej hvor ingen fremmed må gå.
Forholder dette sig virkelig sådan at en privat mand udøver udelukkelsesret på denne før besøgte spadserevej, da er ret vel en rimelig og berettiget fordring fra publikum, at denne mand underkastes den forpligtelse at aflukke sin private vej ud til gaden, så at ingen skal udsættes for den ubehagelighed at blive uventet overfuset af brutale personer. Uden at ejeren indhegner sine private veje og således på rette sted varskor folk om ikke at betræde dem, betvivles hans ret til derfra at udelukke publikum, der vel også har krav på beskyttelse imod privat uartighed. I en tid da nyhedsinteressen kalder så mange ud af den kant, er det vistnok af flere grunde ønskeligt, at et iøjnefaldende varselstegn ud til gaden må beskærme publikum imod ethvert ubehageligt sammenstød. V.
(Kjøbenhavnsposten, 4. juni 1847).
Vesterbrogade, 1863. Till venstre Vesterbros Torv. Billedet viser ikke den omtalte vej (som lå ved etageejendommen til venstre), men viser nogle af de små huse som må have eksisteret på den tid. Og Skydeselskabets bygning i det fjerne. Oluf W. Jørgensen. Public Domain, Københavns Museum.
Denne udsigt spærres nu af jernbanen, og i stedet for den forrige velvillige ejerinde af møllen, har denne fået en anden ejer der ikke synes besjælet af samme velvillige sind imod sine medborgere, for når man nu i velbeføjet formodning om her at træffe en ordentlig vej eller spadseregang, begiver sig ind ad den vej, hvor man i en lang årrække har kunnet vandre uhindret, overrumples man i sin fredelige gang af rå mennesker, der på en uartig måde udspørger en om hvor man skal hen, og viser en bort med den påstand at det er en privat vej hvor ingen fremmed må gå.
Forholder dette sig virkelig sådan at en privat mand udøver udelukkelsesret på denne før besøgte spadserevej, da er ret vel en rimelig og berettiget fordring fra publikum, at denne mand underkastes den forpligtelse at aflukke sin private vej ud til gaden, så at ingen skal udsættes for den ubehagelighed at blive uventet overfuset af brutale personer. Uden at ejeren indhegner sine private veje og således på rette sted varskor folk om ikke at betræde dem, betvivles hans ret til derfra at udelukke publikum, der vel også har krav på beskyttelse imod privat uartighed. I en tid da nyhedsinteressen kalder så mange ud af den kant, er det vistnok af flere grunde ønskeligt, at et iøjnefaldende varselstegn ud til gaden må beskærme publikum imod ethvert ubehageligt sammenstød. V.
(Kjøbenhavnsposten, 4. juni 1847).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar