Fattige i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

(Corresp.) Kjøbenhavn, den 16de Januar. Hr. Bagermester Sager, Medlem af Direktionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen, har i "Fædrelandet" meddeelt en interessant Artikel om de Fattige i Hovedstaden, og hvad Udsigter der er for dem i denne Vinter. Efter de Undersøgelser, som Forfatteren i Afhandlingen udførligere har begrundet, antager han, at af Kjøbenhavns henved 30,000 Familier idetmindste 2000 i denne Vinter ville behøve offentlig Understøttelse paa en eller anden Maade for at kunne tilfredsstille de første Betingelser for Livets Vedligeholdelse. Dette Tal synes stort, men vi ansee det dog snarere at være forlidet, naar man dertil henregner ikke blot dem, der nyde Almisse af Fattigvæsenet (i 1845 omtrent 850 Familier som faste Almisselemmer og omtrent 550 som interimistiske), men ogsaa det store, tilvisse meget større Antal, der rækkes Hjelp ad den private Vel; thi der gives ikke ubetydelige Summer bort om Aaret, som ikke komme til Andres Kundskab end Giverens og Modtagerens. Vi ansee derfor ikke usandsynligt, at de Trængendes Antal i denne Vinter, hvor alle Livsfornødenheder ere stegne til en enorm Priis, ikke saa lidet vil overstige 2000 Familier, skjøndt dette Antal allerede er stort nok til at vække deeltagende Bekymring. Med Hensyn til, hvorledes denne Nød skal mødes, henviser Forfatteren foruden til det offentlige Fattigvæsen, til de bestaaende private Velgjørenheds-Selskaber, og han anbefaler fornemmelig Bespiisningsanstalten, hvor den Fattige faaer det, hvad han meest behøver til Livets og Helbredens Vedligeholdelse, et Maaltid varm Mad. Og deri maae vi være ganske enige med Forfatteren, at den Velhavende, naar han ikke har trængende Slægtninger, der naturligviis bør have Fortrin, handler langt rigtigere ved at sende sine Gaver til en slig Indretning, end ved at uddele dem paa Maa og Faa. Fra selve Statens Side mener Forfatteren, at Arbeidsvirksomheden bør fremmes ved at lade foretage offentlige Arbeider; men han antager ikke med B. T., at Ophævelsen af Consumtionsafgiften paa de vigtigste Fornødenheder vilde forskaffe den fattige Classe synderlig Lindring. Som et mærkeligt Moment, der beviser, hvor trykkende Aaret 1846 har været for den fattige Classe, fremhæver Forfatteren, at Panternes Beløb paa Assistentshuset, der ellers ikke pleier at overstige 200,000 Rbd., i forrige Aar med 40,000 Rbd. har oversteget denne Sum, og det uagtet, at der maa svares 12 pCt. Renter.

Som et Supplement til det Forgaaende ville vi bemærke, at der nu igjen antages Arbejdere ved den roeskildske Jernbane. For Tiden beskjæftiges omtrent 300 Mand, og flere antages efterhaanden. Om en 8 a 10 Dage vil hele Jordarbejdet fra Valdby til Roeskilde være fuldendt, og Banen belagt med Skinner, men ganske færdig vil den neppe blive førend om 3 Uger. Det har viist sig, at der vil blive en Underbalance mellem 2 og 300,000 Rbd., som for en stor Deel hidrører fra, at Expropriationen (Kjøbet af Jorderne til Banen) har kostet betydeligt mere, end der var anslaaet. Hele Banens Omkostning var beregnet til 1½ Million, men den vil altsaa komme til at staae i 1,800,000 Rbd. Denne Omstændighed har trykket Actierne noget, og for Øieblikket er der neppe nogen Udsigt til, at de ville hæve sig.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 21. januar 1847).

Der er tale om bagermester Hans Carl Sager (1808-1884). Han var blevet valgt blandt de "32 mænd" i 1839 der efter den nye kommunallov i 1840 ophørte med at eksistere. Han var desuden stænderdeputeret og medlem af Kjøbenhavns Fattigdirektion. Han var egentlig cand. jur. (1831), men havde overtaget sin morfars bageri Hamborgs Bageri på Vesterbro, og  syntes at have hørt til de mere frisindede. Han var 1840 blevet gift med nationalbankdirektør L. N. Hvidts datter som tilhørte det liberale borgerskab. Han virkede for at reformere anstalten på Bidstrupgård, få byggeindskrænkningerne på demarkationslinjen ophævet og fæstningsværkerne flyttet. Alt sammen noget som kom til at ske. På artiklens tilblivelsestidspunkt havde han solgt bageriet (i 1846). Han blev desuden Haandværkerforeningens første formand og senere retsprokurator (1847) og byfoged (1849) i Rudkøbing. Så i 1847 var han på vej væk fra København. (Se C. Nyrop: Ved Alderstrøsts 50 Aars Jubilæum 26 februar 1862-1912. 1912). 

Brændevinsbrænder og fotograf Hans Jacob  Hansen (1824-1890): borgmester, folketingsmand Hans Carl Sager (1808-1885). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gildeparée til Indtægt for de Fattige. Altsaa til Forfriskninger 137 rbd 3 dk 4 f, følgelig erholde Fattige 17 rbd 2 sk 12 f. - Mine Herrer! det er en salig Fölelse at lindre den Fattiges Nöd! Apostlen siger jo: Glemmer ikke at gjöre vel og at meddele. Ebr. 13,16! (Følgeblad til "Nemesis XI" (1852). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.