Københavnerpressen udbredte sig flittigt om ethvert overgreb fra "tyske" embedsmænd, især i Slesvig. Op gennem 1840'erne fik disse artikler mere og mere karakter af at opbygge en frygt mod al tysk, forstærket ved Det Tyske Forbunds udvikling. Den sympati man i starten havde overfor liberale tanker, fx i Olshausens Kieler Correspondenzblatt, blegnede, omend langsommere i Kjøbenhavnsposten.
I Slesvig så man formentlig anderledes på det: Her var truslen fra den danske enevælde synlig, og ledte til anti-dansk stemning, formentlig dog mindre jo tættere man kom til Kongeåen, grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Overgreb skelnede ikke mellem tysk og dansk, som det fremgår af nedenstående artikel.
Oprindelig var Liedertafel en forsamling af ligesindede venner som hyldede deres idealer i kærlighed og sang. Det ældste var Zeltersche Liedertafel i Berlin (1808). Der eksisterer i dag stadig talrige af slagsen, også i Østrig. Næst fulgte i Leipzig og i Frankfurt an der Oder i 1815. Herefter fulgte i de følgende årtier Hamburg, Danzig, Potsdam, Berlin, Mainz, Erlangen, Neustadt, Mannheim, og i 1841 Kiel. Koret var bl.a. stiftet af musiklærer Carl Peter Grädener (1812-1883). Dirigent 1844-1865 var Karl Friedrich Georg Langenbuch (1817-1867) der var organist ved klosterkirken i Kiel. Han "døde med støvlerne på", nemlig ved en sangfest i Dresden.
- (Coll. Tid.) I en til hs. maj. indgivet, allerunderd. ansøgning har festkomiteen for Kieler Liedertafel, næst at andrage, at det på den i indeværende år af det nordtyske Sangerforbund *) i Lübeck afholdte sangerfest var blevet vedtaget, at fejre næste års fest i Kiel, anholdt om, at den i Kiels Slotshave til brug for Land- og Forstmændenes Forsamling opførte festhal, hvilken bygning, efter den i sin tid med bygningsentreprenørerne trufne overenskomst, skulle borttages så snart nysnævnte forsamling var tilendebragt, måtte blive stående til næste år, og at det måtte tillades at benytte denne festhal til den omhandlede sangerfest.
Politimesteren i Kiel bemærkede i en ham i denne anledning affordret erklæring, at uagtet andragendet blot gik ud på tilladelse til at benytte den ovenmeldte festhal, idet andragerne havde forudsat, at der i øvrigt ingen tilladelse behøvedes for at holde en sådan fest som påtænkt, måtte han dog gøre netop denne sidste post til genstand for sin meningsytring. Det lod sig nu, bemærkede han endvidere, ikke miskende at der frembød sig væsentligere betænkeligheder ved en sammenkomst af et større antal af Liedertafeler end ved andre talrige sammenkomster, såsom den for kort tid siden stedfundne forsamling af Land- og Forstmænd. Mens nemlig ved forsamlinger som den nys nævnte flertallet af medlemmerne kunne formodes at være rolige og besindige mænd, var derimod liedertafelerne for en stor del sammensatte af medlemmer, som ikke frembød nogen særdeles garanti (!) mod politiske excesser, men tværtimod som oftest var beredte til at lægge deres om ikke i sig måske ikke dadelværdige, så dog hyppig umodne og vildledede politiske anskuelser for dagen på en ikke altid passende måde. I særdeleshed var det efter tidligere erfaringer næppe at betvivle, at hvis under de nuværende forhold en sådan forsamling skulle afholdes i Kiel, ville en stor mængde af deltagerne ønske at bringe en politisk demonstration i stand, som det selv med den bedste vilje fra festkomiteens og den største årvågenhed fra politiets side ville være umuligt ganske at undertrykke. På den anden side holdt dog politimesteren sig overbevist om, at nogen alvorlig forstyrrelse af den offentlige rolighed ikke var at befrygte, og han indskrænkede sig derfor til at henstille, hvorvidt den omhandlede fest måtte kunne tilstedes.
Universitetets kurator henledte i den af ham afgivne betænkning opmærksomheden på at de store offentlige sangerfester i de senere år altid have haft en politisk tendens, navnlig også med hensyn på hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og at en sådan tendens vistnok heller ikke ville udeblive ved den påtænkte fest i Kiel. Han bemærkede endnu, at der selv i anledning af Land- og Forstmændenes forsamling blev gjort forsøg på en demonstration, der kun blev standset ved præsidentens energi og konduite samt politimesterens hensigtsmæssige foranstaltninger; og da det måtte anses for i høj grad tvivlsomt, hvorvidt det samme ville lykkes ved den nu omhandlede fest, troede han at måtte fraråde at tilstede denne.
Det slesvig-holsten-lauenborgske kancelli var ligeledes af den mening, at de erfaringer, der foreligger med hensyn til de tidligere sangerfester, der iblandt også den, der i 1845 afholdtes i Itzehoe hvor forbudet mod brugen af visse faner på en utilbørlig måde blev omgået, frembød overvejende grund mod at meddele tilladelse til at afholde en sådan fest i Kiel, og efter at Kancelliet allerunderd. havde foredraget hs. maj. sagen, behagede det allerhøjsts. under 9. oktbr. sidstl. at resolvere således: "Da gentagne erfaringer har vist, at sangerfesterne ikke holder sig fri for politiske demonstrationer, og derhos flere af vore undersåtter har taget del i sådanne fester på en utilbørlig måde, så vil Vi, at det tilkendegives komiteen til indretningen af den af det nordtyske sangerforbund i det kommende år tilsigtede sangerfest i Kiel, at afholdelsen af denne fest i Kiel ikke kan tilstedes". Tillige er det blevet Kancelliet pålagt at drage omsorg for, at den i slotshaven i Kiel opbyggede festhal i henhold til den tidligere trufne bestemmelse ufortøvet igen bliver nedbrudt.
*) Ifølge statuterne for dette forbund er det sammes øjemed at tilvejebringe en inderligere forbinrelse mellem de enkelte sangforeninger. navnlig ved årlig afholdelse af en almindelig sangerfest.
(Kjøbenhavnsposten, 13. november 1847)
Kiel, Alte Veste ved Alten Markt. Kiel lå i hertugdømmet Holsten og var en vigtig handels- og håndværkerby på forbindelsen mellem København og Hamborg. Public Domain. Gesellschaft für Kieler Stadtgeschichte.
Forestillingen om "dansk" undertrykkelse i Kiel, fik formentlig næring ved nedenstående tiltag - som Kjøbenhavnsposten dog udtrykte skepsis overfor:
Ifølge Augsb. Allg. har det slesvig-holsten-lauenburgske Kancelli nu i sinde at overholde og indføre politisk ortodoksi ved Kiels Universitet, ved nemlig at gøre det til betingelse for de der ansættes til professorer, at de forinden erklærer at de anser "Kongen af Danmarks åbne brev af 8. juni 1846 for retskraftigt bestående og bindende og derimod den neumünsterske forsamlings beslutning for højforræderi". Vi tror lige så lidt at politiken som videnskabeligheden vinder noget ved den slags foranstaltninger.
(Kjøbenhavnsposten 16. december 1847).
Den anerkendte tyske digter Theodor W. Storm (som nægtede at aflægge troskabsed for kongen af Danmark, og efter nederlaget i 1850 fik frakendt sin mulighed for at arbejde som advokat i 1852, skrev i 1844 om koret i et brev: "Der Kieler Liedertafel, was an kräftigen Uebermuthhumor vielleicht nicht seines Gleichen hat". Det eksisterer stadig.
Korets rolle som deltager i demonstrationer ophørte ikke. I Berlingske den 14. august 1863 - altså mindre end et år for krigen 1864 - rapporteredes at en sangerfest afholdtes i Rendsborg den 8. august, og Kieler Liedertafels medlemmer skal have været aktive i disse. Korenes rolle var at understrege de lokale særpræg. I øvrigt lignende Turnvereins.
Mistænkeliggørelsen fortsatte også efter krigen 1848-50.
I Slesvig så man formentlig anderledes på det: Her var truslen fra den danske enevælde synlig, og ledte til anti-dansk stemning, formentlig dog mindre jo tættere man kom til Kongeåen, grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Overgreb skelnede ikke mellem tysk og dansk, som det fremgår af nedenstående artikel.
Oprindelig var Liedertafel en forsamling af ligesindede venner som hyldede deres idealer i kærlighed og sang. Det ældste var Zeltersche Liedertafel i Berlin (1808). Der eksisterer i dag stadig talrige af slagsen, også i Østrig. Næst fulgte i Leipzig og i Frankfurt an der Oder i 1815. Herefter fulgte i de følgende årtier Hamburg, Danzig, Potsdam, Berlin, Mainz, Erlangen, Neustadt, Mannheim, og i 1841 Kiel. Koret var bl.a. stiftet af musiklærer Carl Peter Grädener (1812-1883). Dirigent 1844-1865 var Karl Friedrich Georg Langenbuch (1817-1867) der var organist ved klosterkirken i Kiel. Han "døde med støvlerne på", nemlig ved en sangfest i Dresden.
- (Coll. Tid.) I en til hs. maj. indgivet, allerunderd. ansøgning har festkomiteen for Kieler Liedertafel, næst at andrage, at det på den i indeværende år af det nordtyske Sangerforbund *) i Lübeck afholdte sangerfest var blevet vedtaget, at fejre næste års fest i Kiel, anholdt om, at den i Kiels Slotshave til brug for Land- og Forstmændenes Forsamling opførte festhal, hvilken bygning, efter den i sin tid med bygningsentreprenørerne trufne overenskomst, skulle borttages så snart nysnævnte forsamling var tilendebragt, måtte blive stående til næste år, og at det måtte tillades at benytte denne festhal til den omhandlede sangerfest.
Politimesteren i Kiel bemærkede i en ham i denne anledning affordret erklæring, at uagtet andragendet blot gik ud på tilladelse til at benytte den ovenmeldte festhal, idet andragerne havde forudsat, at der i øvrigt ingen tilladelse behøvedes for at holde en sådan fest som påtænkt, måtte han dog gøre netop denne sidste post til genstand for sin meningsytring. Det lod sig nu, bemærkede han endvidere, ikke miskende at der frembød sig væsentligere betænkeligheder ved en sammenkomst af et større antal af Liedertafeler end ved andre talrige sammenkomster, såsom den for kort tid siden stedfundne forsamling af Land- og Forstmænd. Mens nemlig ved forsamlinger som den nys nævnte flertallet af medlemmerne kunne formodes at være rolige og besindige mænd, var derimod liedertafelerne for en stor del sammensatte af medlemmer, som ikke frembød nogen særdeles garanti (!) mod politiske excesser, men tværtimod som oftest var beredte til at lægge deres om ikke i sig måske ikke dadelværdige, så dog hyppig umodne og vildledede politiske anskuelser for dagen på en ikke altid passende måde. I særdeleshed var det efter tidligere erfaringer næppe at betvivle, at hvis under de nuværende forhold en sådan forsamling skulle afholdes i Kiel, ville en stor mængde af deltagerne ønske at bringe en politisk demonstration i stand, som det selv med den bedste vilje fra festkomiteens og den største årvågenhed fra politiets side ville være umuligt ganske at undertrykke. På den anden side holdt dog politimesteren sig overbevist om, at nogen alvorlig forstyrrelse af den offentlige rolighed ikke var at befrygte, og han indskrænkede sig derfor til at henstille, hvorvidt den omhandlede fest måtte kunne tilstedes.
Universitetets kurator henledte i den af ham afgivne betænkning opmærksomheden på at de store offentlige sangerfester i de senere år altid have haft en politisk tendens, navnlig også med hensyn på hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og at en sådan tendens vistnok heller ikke ville udeblive ved den påtænkte fest i Kiel. Han bemærkede endnu, at der selv i anledning af Land- og Forstmændenes forsamling blev gjort forsøg på en demonstration, der kun blev standset ved præsidentens energi og konduite samt politimesterens hensigtsmæssige foranstaltninger; og da det måtte anses for i høj grad tvivlsomt, hvorvidt det samme ville lykkes ved den nu omhandlede fest, troede han at måtte fraråde at tilstede denne.
Det slesvig-holsten-lauenborgske kancelli var ligeledes af den mening, at de erfaringer, der foreligger med hensyn til de tidligere sangerfester, der iblandt også den, der i 1845 afholdtes i Itzehoe hvor forbudet mod brugen af visse faner på en utilbørlig måde blev omgået, frembød overvejende grund mod at meddele tilladelse til at afholde en sådan fest i Kiel, og efter at Kancelliet allerunderd. havde foredraget hs. maj. sagen, behagede det allerhøjsts. under 9. oktbr. sidstl. at resolvere således: "Da gentagne erfaringer har vist, at sangerfesterne ikke holder sig fri for politiske demonstrationer, og derhos flere af vore undersåtter har taget del i sådanne fester på en utilbørlig måde, så vil Vi, at det tilkendegives komiteen til indretningen af den af det nordtyske sangerforbund i det kommende år tilsigtede sangerfest i Kiel, at afholdelsen af denne fest i Kiel ikke kan tilstedes". Tillige er det blevet Kancelliet pålagt at drage omsorg for, at den i slotshaven i Kiel opbyggede festhal i henhold til den tidligere trufne bestemmelse ufortøvet igen bliver nedbrudt.
*) Ifølge statuterne for dette forbund er det sammes øjemed at tilvejebringe en inderligere forbinrelse mellem de enkelte sangforeninger. navnlig ved årlig afholdelse af en almindelig sangerfest.
(Kjøbenhavnsposten, 13. november 1847)
Forestillingen om "dansk" undertrykkelse i Kiel, fik formentlig næring ved nedenstående tiltag - som Kjøbenhavnsposten dog udtrykte skepsis overfor:
Ifølge Augsb. Allg. har det slesvig-holsten-lauenburgske Kancelli nu i sinde at overholde og indføre politisk ortodoksi ved Kiels Universitet, ved nemlig at gøre det til betingelse for de der ansættes til professorer, at de forinden erklærer at de anser "Kongen af Danmarks åbne brev af 8. juni 1846 for retskraftigt bestående og bindende og derimod den neumünsterske forsamlings beslutning for højforræderi". Vi tror lige så lidt at politiken som videnskabeligheden vinder noget ved den slags foranstaltninger.
(Kjøbenhavnsposten 16. december 1847).
Den anerkendte tyske digter Theodor W. Storm (som nægtede at aflægge troskabsed for kongen af Danmark, og efter nederlaget i 1850 fik frakendt sin mulighed for at arbejde som advokat i 1852, skrev i 1844 om koret i et brev: "Der Kieler Liedertafel, was an kräftigen Uebermuthhumor vielleicht nicht seines Gleichen hat". Det eksisterer stadig.
Korets rolle som deltager i demonstrationer ophørte ikke. I Berlingske den 14. august 1863 - altså mindre end et år for krigen 1864 - rapporteredes at en sangerfest afholdtes i Rendsborg den 8. august, og Kieler Liedertafels medlemmer skal have været aktive i disse. Korenes rolle var at understrege de lokale særpræg. I øvrigt lignende Turnvereins.
Mistænkeliggørelsen fortsatte også efter krigen 1848-50.
.jpg){kind=link}
Ingen kommentarer:
Send en kommentar