Den store udvandring til Amerika fra Europa skete fra 1850'erne, men allerede i 1840'erne begyndte boomet, i 1840'erne var der tale om ca. 250.000 europæere. Herom de følgende artikler fra Kjøbenhavnsposten:
Blandt de udvandrede, som har nedsat sig ved Missouri, nævnes Dr. Ruge, en dygtig læge. Han er en født holstener, studerede medicin i Göttingen og Berlin, nedsatte sig derpå i Fyn (i Odense) som praktiserende læge, og var allerede fader til 6 sønner og en datter, da han fattede en rask beslutning, og betroede sig til oceanet med sin kone, sine syv børn, og sin betydelige pengeformue. Ankommet til New Orleans tror han at have overstået alle farer, og assurerede ikke sin ejendom videre. Hans kone og nogle venner have allerede bragt de små børn i land. Med en lille kuffert, hvori han har sine penge og papirer, stiger han op på dækket, da kaptajnen tilråber ham: "Der er krud ombordt; skibet flyver i luften om et øjeblik!" Ruge lader kufferten falde, griber sine to ældste sønner, som endnu var på dækket, springer i båden, redder sig og dem. Næppe er han kommet i land, før han ser sin formue og sit håb for den nye verden flyve i luften. Dog har tabet ikke voldt ham en eneste mørk time; han har det fortræffeligste lune, og er en lykkelig, af alle agtet mand.
(Aarh. Av.)
(Kjøbenhavnsposten 9. september 1844)
(Dannevirke). Udvandringslysten griber også om sig i Sønderstabel. Forrige år udvandrede herfra til Amerika en bonde med 4 bøm, en hjulmager, en bonde med kone fra Drage, og forrige efterår endnu en enkelt person, for hvilken rejseomkostningerne betaltes af kommunen. For nogle dage siden er en bondekone, hvis mand udvandrede forrige sommer til Amerika, fulgt bag efter; endvidere er en bonde med kone og 7 børn og fra Bergenhusen nok en bonde, som har efterladt sin kone, udvandret. I næste måned vil herfra endnu en familie, bestående af 7 Personer, udvandrer, og flere ville følge efter. I tidligere tider har ligeledes udvandringer fundet sted herfra til Amerika. At det navnlig er landboere, som
således forlade fædrelandet, har sin grund i de nuværende høje priser på jordejendomme. For hvem som her end har kun en lille ejendom, kan ved sammes afhændelse ikke alene afholde rejseudgifterne, men endog beholde en sum, tilovers til at begynde med i Amerika.
Mange, som have flere børn, drager også bort i det håb at kunne skaffe disse en besiddelse lettere i Amerika end her hjemme.
(Kjøbenhavnsposten, 29. marts 1847)
En af de ældste europæiske stater, nemlig hansestaden Bremen har givet et følgeværdigt eksempel på denne nye art af virksomhed. Denne lille handelsrepubliks senat har, i forbindelse med borgerskabet, besluttet at anlægge foruden den såkaldte dok, det er: havn eller basin, som allerede haves i Bremerhaven, nok en sådan, så rummelig at den kan optage store dampskibe. Bekostningen ved dette forehavende er anslået til 625.300 rigsdaler kurant eller over en million rigsbankdaler, af hvilke i løbet af dette år 176.580 rigsdaler kurant skal anvendes derpå. Til foreløbig anskaffelse af de dertil nødvendige bygningsmaterialer var allerede før bevilliget 50.000 rigsdaler kurant. Resten blev nu optaget blandt statsudgifterne for dette år.
Til stadigt at fare mellem Bremen og Nordamerika bygges nu på amerikanske værfter 4 til 5 dampskibe, hvert på omtrent 1.800 tons for et nordamerikansk kompagnis regning. Til at fremme denne sag har selve staden Bremen bidraget ved at deltage deri for en sum af 100.000 dollars eller piastre. Sachsen har bidraget 20.000 piastre, Frankfurt 10.000, Hannover 25.000, Oldenburg 10.000, Preussen 100.000, hvorhos dette lands konge har sendt en note til toldforeningens stater (die Staaten des Zollvereins), for at anbefale dem dette foretagende.
Således sørger endog de små handelsstater for at udvise gavnlig dristighed, og at udså en sæd som vil bringe efterkommerne rige frugter, uden ængsteligt at tage hensyn til et eller andet lille tab, som muligvis kunne indtræffe for øjeblikket uden at sky opofrelsen af en kapital som for de bidragendes levetid kunne være dem til nytte i deres handel og håndtering, eller forstørre deres børns og næstpårørendes arv. Vi har al ret til at vente en lignende omsorg af vores regering da ikke alene anlægget af jernbanen fra København til Roskilde har fundet så betydelig interesse og medvirkning hos kongen, men også de holstenske jernbaners anlæg er fremmet ved koncession og på andre måder, i lige måde at havnene i Glückstadt og Husum er tilstået en højst betydelig kapital til deres udvidelse og forbedring. L.
(Kjøbenhavnsposten, 4. maj 1847)
Udvandringsbølgen skabte også forhåbninger om projekter der dog aldrig blev til noget, fx nedennævnte om Glückstadt:
de yderst ringe, ja ubetydelige skatter og afgifter; og udsigten til, efter få års forløb at kunne tage virksom andel i det nye fætrelands offentlige anliggender og statsstyrelse.
Under disse forhold må det anses for en heldig omstændighed at netop en mand er tilstede her, som født i Danmark, har haft venlighed til ved et mangeårigt ophold i Nordamerika og ved rejser til de vigtigste europæiske handelspladser, nøje at blive bekendt med lokaliteter og indre forhold. Denne landsmand er herr Christian Hansen, som allerede før han bosatte sig i Amerika viste sig som sindrig opfinder, ved her at indføre og bringe i gang de bekvemme fjedervogne der siden fandt en så stor udbredelse og trådte i stedet for de svære, umagelige postvogne, uden herfor at få anden opmuntring end den sædvanlige betaling, som postkassen udreder for befordringsmidler. Skønt han kort tid derefter blev nordamerikansk borger, glemte han dog ikke sit oprindelige fædreland. Han har gjort de forberedende skridt til at indrette en direkte forbindelse mellem Glückstadt og New York ved 4 store dampskibe, hver, af 650 hestes kraft, som tilsammen ville koste omtrent en million piastre eller nordamerikanske dollars. Den danske regering deltager i dette vigtige foretagende med en passende sum. Den svensk- norske regering har ubetinget erklæret sig for sagen, og ved sin minister underrettet det herværende nordamerikanske Gesandtskab derom, fra hvilket herr Hansen i disse dage har modtaget en officiel skrivelse, af
indhold: at Kong Oscar ville bidrage til at fremme dette foretagende på enhver måde der stod i hans magt, og at den svenske post til Amerika vil blive sendt dermed.
Iværksættelsen af denne plan vil ikke alene bidrage til at lette udvandringer og skaffe en billig overfart til Amerika for andre reisende, men også give vore handelsforbindelser med Nordamerika et mægtigt fremstød, især da en ny handelstraktat med disse mægtige fristater kan ventes, hvis Bestemmelser ville blive højst gunstige for vor handel og søfart, og komme til at stå i lighed med dem som findes i Nordamerikas traktater med Storbrittanien. Men det liv og den Virksomhed som disse foranstaltninger ville fremkalde i Danmark, vil først og nærmest have indflydelse på Glückstadts fremtid; denne stad vil snart svare til sit navn, og om føje tid være i stand til, i visse henseender, at kappes med rige og blomstrende handelsstater, selve Hamborg ikke undtaget. Overførslen af de danske brev- og pakkeposter, til og fra Nordamerika, vil tillige ske med de føromtalte dampskibe, på højst billige vilkår for Danmark. Men også i en anden rigtig retning vil en sådan stadig, direkte dampfart mellem Danmark og den nye verden være til uberegnelig nytte, nemlig til at forebygge en tilstand som den nuværende, da dyrtid i så uhyre grad er indtruffet, uagtet ingen misvækst har fundet sted. Ved sådanne dampskibe af 15 til 16 tons, som har et højst betydeligt ladningsrum, og i den korte tid af 15 dage gør reisen fra eller til New York, vil det nemlig være muligt stadig at forsyne os med det udmærkede nordamerikanske mel, korn, majs og ris, i sådanne masser at al dyrtid eller overdreven stigen af sædvane måtte blive utænkelig.
Man kan anse dette foretagende for det vigtigste, som er sket til fordel for vor handel og søfart siden Frederik den Femtes tid, da adskillige handelskompagnier oprettedes, der dog næsten alle tre ophørte, fordi de ikke svarede til vore tiders tarv!
Den andel i sagens fremme, som kan tillægges den herværende nordamerikanske charge d affaires, hr. W. W. Irwin, stempler denne mand som diplomat af første klasse, når man tager hensyn til diplomatikens hovedsag: at fremme staternes sande tarv og velfærd! han fortjener berømmelse som en udmærket duelig forretningsmand, begavet med sjældent talent og rig erfaring. Fra dansk side har de højeste autoriteter virket for sagen, og det kgl. Generaltoldkammer- og Kommercekollegium har vist og viser uafbrudt en prisværdig nidkærhed for samme. L.
(Kjøbenhavnsposten, 3. juni 1847)
Blandt de udvandrede, som har nedsat sig ved Missouri, nævnes Dr. Ruge, en dygtig læge. Han er en født holstener, studerede medicin i Göttingen og Berlin, nedsatte sig derpå i Fyn (i Odense) som praktiserende læge, og var allerede fader til 6 sønner og en datter, da han fattede en rask beslutning, og betroede sig til oceanet med sin kone, sine syv børn, og sin betydelige pengeformue. Ankommet til New Orleans tror han at have overstået alle farer, og assurerede ikke sin ejendom videre. Hans kone og nogle venner have allerede bragt de små børn i land. Med en lille kuffert, hvori han har sine penge og papirer, stiger han op på dækket, da kaptajnen tilråber ham: "Der er krud ombordt; skibet flyver i luften om et øjeblik!" Ruge lader kufferten falde, griber sine to ældste sønner, som endnu var på dækket, springer i båden, redder sig og dem. Næppe er han kommet i land, før han ser sin formue og sit håb for den nye verden flyve i luften. Dog har tabet ikke voldt ham en eneste mørk time; han har det fortræffeligste lune, og er en lykkelig, af alle agtet mand.
(Aarh. Av.)
(Kjøbenhavnsposten 9. september 1844)
(Dannevirke). Udvandringslysten griber også om sig i Sønderstabel. Forrige år udvandrede herfra til Amerika en bonde med 4 bøm, en hjulmager, en bonde med kone fra Drage, og forrige efterår endnu en enkelt person, for hvilken rejseomkostningerne betaltes af kommunen. For nogle dage siden er en bondekone, hvis mand udvandrede forrige sommer til Amerika, fulgt bag efter; endvidere er en bonde med kone og 7 børn og fra Bergenhusen nok en bonde, som har efterladt sin kone, udvandret. I næste måned vil herfra endnu en familie, bestående af 7 Personer, udvandrer, og flere ville følge efter. I tidligere tider har ligeledes udvandringer fundet sted herfra til Amerika. At det navnlig er landboere, som
således forlade fædrelandet, har sin grund i de nuværende høje priser på jordejendomme. For hvem som her end har kun en lille ejendom, kan ved sammes afhændelse ikke alene afholde rejseudgifterne, men endog beholde en sum, tilovers til at begynde med i Amerika.
Mange, som have flere børn, drager også bort i det håb at kunne skaffe disse en besiddelse lettere i Amerika end her hjemme.
(Kjøbenhavnsposten, 29. marts 1847)
Om en Dampskibsforbindelse mellem America og Bremen.
Man synes nu i Europa omsider at være kommet til fastere overbevisning om vigtigheden af en direkte søfarts- og handelsforbindelse med Amerika, især med de nordamerikanske fristater, ikke alene på grund af de udvandringer som Europas tilstand år for år gør mere nødvendige, men også for at udvid denne verdensdels virksomhed og stifte nye forbindelser, nye handelsveje, hvorved den mangel, som den større masse af folket nu lider i de fleste europæiske stater, kan finde en snarlig og sikker afhjælpning, og de arbejdende klassers erhverv nogenlunde stilles på samme fordelagtige standpunkt som i den nye verden.En af de ældste europæiske stater, nemlig hansestaden Bremen har givet et følgeværdigt eksempel på denne nye art af virksomhed. Denne lille handelsrepubliks senat har, i forbindelse med borgerskabet, besluttet at anlægge foruden den såkaldte dok, det er: havn eller basin, som allerede haves i Bremerhaven, nok en sådan, så rummelig at den kan optage store dampskibe. Bekostningen ved dette forehavende er anslået til 625.300 rigsdaler kurant eller over en million rigsbankdaler, af hvilke i løbet af dette år 176.580 rigsdaler kurant skal anvendes derpå. Til foreløbig anskaffelse af de dertil nødvendige bygningsmaterialer var allerede før bevilliget 50.000 rigsdaler kurant. Resten blev nu optaget blandt statsudgifterne for dette år.
Til stadigt at fare mellem Bremen og Nordamerika bygges nu på amerikanske værfter 4 til 5 dampskibe, hvert på omtrent 1.800 tons for et nordamerikansk kompagnis regning. Til at fremme denne sag har selve staden Bremen bidraget ved at deltage deri for en sum af 100.000 dollars eller piastre. Sachsen har bidraget 20.000 piastre, Frankfurt 10.000, Hannover 25.000, Oldenburg 10.000, Preussen 100.000, hvorhos dette lands konge har sendt en note til toldforeningens stater (die Staaten des Zollvereins), for at anbefale dem dette foretagende.
Således sørger endog de små handelsstater for at udvise gavnlig dristighed, og at udså en sæd som vil bringe efterkommerne rige frugter, uden ængsteligt at tage hensyn til et eller andet lille tab, som muligvis kunne indtræffe for øjeblikket uden at sky opofrelsen af en kapital som for de bidragendes levetid kunne være dem til nytte i deres handel og håndtering, eller forstørre deres børns og næstpårørendes arv. Vi har al ret til at vente en lignende omsorg af vores regering da ikke alene anlægget af jernbanen fra København til Roskilde har fundet så betydelig interesse og medvirkning hos kongen, men også de holstenske jernbaners anlæg er fremmet ved koncession og på andre måder, i lige måde at havnene i Glückstadt og Husum er tilstået en højst betydelig kapital til deres udvidelse og forbedring. L.
(Kjøbenhavnsposten, 4. maj 1847)
Udvandringsbølgen skabte også forhåbninger om projekter der dog aldrig blev til noget, fx nedennævnte om Glückstadt:
Dampskibsfart mellem Glückstadt og New York.
Som bekendt hører udvandringer fra Europa til de nordamerikanske fristater nu til dagens orden. Før var det kun enkelte personer og familier som søgte et bedre held på den side af verdenshavet. Nu er det endog hele byer med bestyrelse, kommunalkasse og alt. Bevæggrundene hertil er ikke alene at finde i den almindelige nød, som hersker i vor verdensdel, og ikke blot gør sig gældende i det ulykkelige Irland, men også i Østrig, Schlesien og flere steder. Der gives endnu andre vigtige årsager, nemlig: den ringe pris på frugtbare jorder i Nordamerika; den større lejlighed i alle fag til at udfolde sin virksomhed; den aldeles frie konkurrence uden hinder af laugsvæsen eller nogetsomhelst andet bånd;de yderst ringe, ja ubetydelige skatter og afgifter; og udsigten til, efter få års forløb at kunne tage virksom andel i det nye fætrelands offentlige anliggender og statsstyrelse.
Under disse forhold må det anses for en heldig omstændighed at netop en mand er tilstede her, som født i Danmark, har haft venlighed til ved et mangeårigt ophold i Nordamerika og ved rejser til de vigtigste europæiske handelspladser, nøje at blive bekendt med lokaliteter og indre forhold. Denne landsmand er herr Christian Hansen, som allerede før han bosatte sig i Amerika viste sig som sindrig opfinder, ved her at indføre og bringe i gang de bekvemme fjedervogne der siden fandt en så stor udbredelse og trådte i stedet for de svære, umagelige postvogne, uden herfor at få anden opmuntring end den sædvanlige betaling, som postkassen udreder for befordringsmidler. Skønt han kort tid derefter blev nordamerikansk borger, glemte han dog ikke sit oprindelige fædreland. Han har gjort de forberedende skridt til at indrette en direkte forbindelse mellem Glückstadt og New York ved 4 store dampskibe, hver, af 650 hestes kraft, som tilsammen ville koste omtrent en million piastre eller nordamerikanske dollars. Den danske regering deltager i dette vigtige foretagende med en passende sum. Den svensk- norske regering har ubetinget erklæret sig for sagen, og ved sin minister underrettet det herværende nordamerikanske Gesandtskab derom, fra hvilket herr Hansen i disse dage har modtaget en officiel skrivelse, af
indhold: at Kong Oscar ville bidrage til at fremme dette foretagende på enhver måde der stod i hans magt, og at den svenske post til Amerika vil blive sendt dermed.
Iværksættelsen af denne plan vil ikke alene bidrage til at lette udvandringer og skaffe en billig overfart til Amerika for andre reisende, men også give vore handelsforbindelser med Nordamerika et mægtigt fremstød, især da en ny handelstraktat med disse mægtige fristater kan ventes, hvis Bestemmelser ville blive højst gunstige for vor handel og søfart, og komme til at stå i lighed med dem som findes i Nordamerikas traktater med Storbrittanien. Men det liv og den Virksomhed som disse foranstaltninger ville fremkalde i Danmark, vil først og nærmest have indflydelse på Glückstadts fremtid; denne stad vil snart svare til sit navn, og om føje tid være i stand til, i visse henseender, at kappes med rige og blomstrende handelsstater, selve Hamborg ikke undtaget. Overførslen af de danske brev- og pakkeposter, til og fra Nordamerika, vil tillige ske med de føromtalte dampskibe, på højst billige vilkår for Danmark. Men også i en anden rigtig retning vil en sådan stadig, direkte dampfart mellem Danmark og den nye verden være til uberegnelig nytte, nemlig til at forebygge en tilstand som den nuværende, da dyrtid i så uhyre grad er indtruffet, uagtet ingen misvækst har fundet sted. Ved sådanne dampskibe af 15 til 16 tons, som har et højst betydeligt ladningsrum, og i den korte tid af 15 dage gør reisen fra eller til New York, vil det nemlig være muligt stadig at forsyne os med det udmærkede nordamerikanske mel, korn, majs og ris, i sådanne masser at al dyrtid eller overdreven stigen af sædvane måtte blive utænkelig.
Man kan anse dette foretagende for det vigtigste, som er sket til fordel for vor handel og søfart siden Frederik den Femtes tid, da adskillige handelskompagnier oprettedes, der dog næsten alle tre ophørte, fordi de ikke svarede til vore tiders tarv!
Den andel i sagens fremme, som kan tillægges den herværende nordamerikanske charge d affaires, hr. W. W. Irwin, stempler denne mand som diplomat af første klasse, når man tager hensyn til diplomatikens hovedsag: at fremme staternes sande tarv og velfærd! han fortjener berømmelse som en udmærket duelig forretningsmand, begavet med sjældent talent og rig erfaring. Fra dansk side har de højeste autoriteter virket for sagen, og det kgl. Generaltoldkammer- og Kommercekollegium har vist og viser uafbrudt en prisværdig nidkærhed for samme. L.
(Kjøbenhavnsposten, 3. juni 1847)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar